Hans betydning
hans er et dansk possessivt pronomen i 3. person singularis, der henviser til noget, som tilhører en mandlig eller køns-neutral referent, der ikke er identisk med subjektet i sætningen. Ordet svarer semantisk til “tilhørende ham” og bruges til at angive ejerskab eller tilknytning.
Betydning og grammatisk placering
hans fungerer som et selvstændigt eller adledd possessivt pronomen.
- Grammatisk person: 3. person singularis
- Køn: Traditionelt maskulinum, men kan i moderne sprogbrug dække et køns-neutralt “de” (eng. “they/them”).
- Kasus: Genitival funktion (ejefald uden -s-tilføjelse).
- Stilling i sætningen: Kan stå attributivt (hans bog) eller som selvstændigt pronomen (Bogen er hans).
Etymologi
Ordet går tilbage til oldnordisk hans, som er genitiv form af pronomenet hann (han). Oprindelsen kan spores til urgermansk *hinazes/hanas, beslægtet med gotisk is (hans). Beslægtede former findes i:
- Islandsk: hans
- Norsk: hans
- Svensk: hans
- Engelsk (arkaisk): his (< oldengelsk hises)
Bøjning og uforanderlighed
hans er ubøjeligt; det ændrer ikke form efter køn, tal eller kasus hos det ejede substantiv:
- hans bil – ental, fælleskøn
- hans hus – ental, intetkøn
- hans bøger – flertal
Mange eksempler på brug
- Peter fandt hans nøgler under sofaen. (nøglerne tilhører en anden mand, ikke Peter selv)
- Det er hans ansvar at låse døren.
- Jeg kender hans søster fra studiet.
- Børnene legede med hans gamle legetøj.
- Som selvstændigt pronomen: – Hvis cyklen ikke er din, er den hans.
- Kontrastiv: – Marias drøm er at rejse; hans er at blive hjemme.
- Efter præposition: – Vi tog billeder af hans og hendes hus.
- Frossen vending: – “til hans ære”
Kontrast til andre possessive pronominer
| Pronomen | Hvem ejer? | Eksempel |
|---|---|---|
| hans | en mand / neutral tredje person | Jeg tog hans jakke. |
| hendes | en kvinde / neutral | Jeg tog hendes jakke. |
| sin/sit/sine | subjektet selv | Peter tog sin jakke. |
| deres | flertal eller høflighedsform | De tog deres jakker. |
Syntaktiske og semantiske funktioner
hans kan:
- Agere attribut alt efter substantivets køn/tal uden at ændre form.
- Stå som selvstændigt nominalled (Det er hans).
- Fungere kontrastivt (Hendes idéer er nye, hans er traditionelle).
Synonymer og antonymer
Der findes ingen egentlige fuldgyldige synonymer, men følgende ord kan i visse sammenhænge overlappe:
- dens/dets – når ejeren er et ting- eller dyre-subjekt (katten vasker dens pote).
- sin/sit/sine – når ejeren er sætningens subjekt (refleksivt).
“Antonymer” i betydningen “anden ejers køn”:
- hendes – kvindelig ejer.
- deres – flertals-ejer.
Historisk udvikling og dialektale former
I middelalderens dansk fandtes varianten hanses (“hans’s”), men den forsvandt i løbet af 1500-tallet, hvor den konkurrerede med en genitiv hans’s. De fleste dialekter anvender i dag standardformen, men man møder:
- Jysk: hanses eller blot hans’ i ældre tale.
- Bornholmsk: udtale med stød i hans ('haʔns).
Relaterede termer og oversættelser
- Engelsk: his
- Tysk: sein (attributivt sein Buch) / seins (selvstændigt)
- Fransk: son/sa/ses
- Spansk: su/sus
Faste vendinger og idiomatiske brug
- for hans skyld – for at glæde eller hjælpe ham.
- i hans sted – hvis man var ham.
- på hans vegne – som repræsentant for ham.
Fejlkilder og almindelige misforståelser
- *Peter tog hans jakke kan være tvetydigt: er jakken Peters, eller tilhører den en anden? Brug sin for at undgå tvivl når ejeren er subjektet.
- hans’s er en fejl; hans er allerede genitiv.
- Nogen skriver hans/hendes for at markere ukendt køn, men anbefalet køns-neutralt er deres i moderne praksis.
Sammenfatning
hans er et kort, men centralt ord i dansk grammatik. Det betegner ejerskab fra en tredje persons side og er uforanderligt på tværs af køn og tal i det ejede substantiv. Med rødder i oldnordisk har det bevaret sin form og funktion i flere årtusinder, og korrekt brug er vigtig for at undgå tvetydighed i sætninger, hvor refleksive og ikke-refleksive ejeforhold spiller ind.