Hellig betydning

Ordet hellig dækker flere nært beslægtede betydninger i dansk:

• Religiøs/sakral: Noget der tilhører Gud/guderne, er viet eller indviet (hellig jord, hellige tekster, hellige steder).
• Ukrænkelig/vigtig: Noget der anses som absolut vigtigt eller urørligt (min tid med familien er mig hellig).
• Moralsk ren/retfærdig: Om personer eller handlinger set som særligt fromme eller dydige (en hellig mand, hellige løfter).
• Ironic/pejorativ: Bruges om selvretfærdighed eller moralsk bedreviden (lad nu være med at være så hellig).
• Faste religiøse tider: Om bestemte dage med religiøs status (helligdag, helligdage).

Som substantiv kan en hellig betyde en særligt from eller helgenagtig person; i flertal: de hellige.

• Ordklasse: Adjektiv; kan også fungere substantiveret (en hellig) og indgår i mange sammensætninger.
• Bøjning (adj.): hellig (fælleskøn), helligt (intetkøn), hellige (flertal/ubestemt efter bestemt artikel), komparativ: helligere, superlativ: helligst (den/ det/ de helligste).
• Afledt adverbielt brug: Adjektiver på -t kan ofte bruges adverbielt i dansk; kendt vending: “love noget dyrt og helligt”.
• Beslægtet verbum: at hellige (indvie; vie; vie sig til) - præsens: helliger, præteritum: helligede, perfektum participium: helliget. Fx “hun helligede sig studierne”.
• Afledte substantiver: hellighed (kvaliteten af at være hellig), helliggørelse/helligelse (teologisk: processen hvor noget/nogen gøres hellig).

Dansk hellig går tilbage til oldnordisk heilagr og fællesgermansk *hailagaz, beslægtet med rod for “hel/helbredt/uskadt” (*hailaz), som også ligger bag engelsk holy, tysk heilig, norsk hellig/heilag og svensk helig. Den oprindelige forestilling knytter “hellig” til det, der er helt og særskilt afsondret fra det almindelige (profane).

• Sakral vs. profan: I religionssprog markerer hellig grænsen til det profane (verdslige). Hellig kan her overlappe med sakral og sakrosankt (latin-afledt, “ukrænkeligt helligt”).
• Moral og karakter: Om personer kan hellig være rosende (from, retsindig) eller kritisk (selvretfærdig, moralistisk), afhængigt af kontekst og tone.
• Ukrænkelighed i hverdagssprog: Bruges ofte om grænser/principper (“min nattesøvn er hellig”), uden egentlig religiøs reference.
• Kapitalisering: Som almindelig tillægsform skrives hellig med lille; i faste egennavne/proprier skrives det stort: Den Hellige Ånd, Den Hellige Skrift, Den Hellige Stol, Den Hellige Stad, Helligtrekonger.

• Religiøse/teologiske: helligdag, helligdom, Helligånden, Den Hellige Treenighed, Den Hellige Skrift, Helligtrekonger, helligkåring, det Allerhelligste.
• Normer og grænser: helligt løfte, hellig pagt, hellig pligt, hellig fred, hellig ro.
• Konflikt/krig: hellig krig (normativt og politisk ladet betegnelse; anvendes om religiøst legitimeret krig, fx korstog).
• Vendinger: love dyrt og helligt; at holde hviledagen hellig; at krænke noget helligt; “ingen rører ved den hellige ko” (urørligt emne); hellig vrede (oprørt retfærdighedsfølelse); hellig ild (historisk sygdomsbetegnelse og metafor for brændende iver).
• Andre sammensætninger: helligbrøde (vanhelligelse), helliggørelse, helligholdelse, helligskrin, hellig kilde, hellig grav.

• Kirken betragter nadveren som noget helligt.
• De gik ind i templet og passerede ind i det Allerhelligste.
• Hans søndag formiddag er ham hellig - der arbejder han ikke.
• Hun føler en hellig forpligtelse til at tage sig af sin familie.
• Du behøver ikke blive så hellig; vi kan alle begå fejl.
• Der er helligdagsfred - butikken holder lukket.
• De helligede stedet med bønner og ritualer.
• Hun helligede sig musikken og øvede hver dag.
• At smøre graffiti på altertavlen regnes som helligbrøde.
• Han svor dyrt og helligt, at han ville komme til tiden.
• Nogle emner er politiske hellige køer, som ingen tør røre.
• Hun blev grebet af hellig vrede over uretfærdigheden.
• Helligtrekongersdag markerer afslutningen på juletiden.
• For mange er Jerusalem den hellige by.
• Man skal holde hviledagen hellig, siger buddet.

• Synonymer (religiøst/sakral): sakral, indviet, viet, helliggjort, sakrosankt (formelt/låneord).
• Synonymer (moralsk/karakter): from, dydig, retsindig; ironisk/negativt: selvretfærdig, puritansk, moralistisk.
• Synonymer (ukrænkelig/vigtig): urørlig, ukrænkelig, principiel.
• Antonymer (religiøst): profan, verdslig, sekulær, vanhelliget, blasfemisk.
• Antonymer (moralsk): syndig, ufrom, skødesløs; neutralt: hverdagslig, almindelig.

I nordisk førkristen religion betegnede hellig steder, genstande og handlinger afsondret til gudedyrkelse (vi, hørg). Med kristendommen blev hellig knyttet til kirkelige rum, sakramenter, relikvier og helgener; begreber som helligdag, helligbrøde og det Allerhelligste etablerede sig i sprog og ret. Reformationen omfortolkede dyrkelsen af helgener, men ordet bestod i teologi (fx helliggørelse) og i dagligsprog. I moderne tid er hellig desuden udbredt metaforisk om ukrænkelige værdier, vaner og politiske tabuer (“hellige køer”).

• Udtale: [ˈhɛli] (to stavelser: hel-lig; hovedtryk på første stavelse).
• Stavning/afledning: g bevares i bøjninger (helligst, helligere; verbum: helligede/helliget).
• Brug med stort begyndelsesbogstav: I egennavne som Den Hellige Skrift, Den Hellige Ånd, Den Hellige Stol, Den Hellige Stad.

• sakral/sakrosankt (latin-afledte ord for det hellige/ukrænkelige)
• profant/verdslig (modsætninger til hellig i religiøs betydning)
• from/dydig (moralsk nært beslægtede beskrivelser)