Helligt skrift Krydsord

Vi præsenterer her 2 ord med 4 bogstaver, der kan bruges til 'Helligt skrift'.

1. Sira: Biografisk litteratur om profeten Muhammeds liv, slag, aftaler og karakter. Klassiske værker som Ibn Ishaq/Ibn Hisham danner historisk bagtæppe for åbenbaringens kontekst. Anses som religiøst vigtig skrifttradition og kilde til from efterligning og fortolkning.

2. Tora: Jødedommens centrale hellige skrift, “Loven” eller “Vejledning”, traditionelt de fem Mosebøger. Læses højt fra en Sefer Tora-rulle i synagogen efter fast læseplan. Tolkes gennem århundreders rabbinerskrifter og udgør grundlag for religiøs, juridisk og etisk praksis.

Vi fandt 6 ord med 5 bogstaver, som matcher 'Helligt skrift'.

1. Agama: Sektorspecifikke hinduistiske og jainistiske tekster om tempelritualer, ikonografi, meditation og lære. Opfattes som hellige manualer, der regulerer gudstjeneste og åndelig disciplin. Danner grundlag for præsters praksis og arkitekturens og billedkultens sakrale normer.

2. Bibel: I overført betydning bruges “bibel” om en uundværlig, autoritativ bog, der samler al essentiel viden om et emne, eksempelvis “løberens bibel” eller “kokkens bibel”. Kan også henvise generelt til en religions hellige bog, uden specifik kanonisk binding.

3. Sunna: Den normgivende tradition i islam, forstået som profetens forbillede og praksis. Nedfældes primært i hadith-litteraturen og tolkes i retslære. Opfattes som rettesnor for fromhed og daglig livsførelse og kan omtales som en slags hellig, normativ skrifttradition.

4. Sutra: I buddhismen Buddhas eller bodhisattvaers taler; i hinduismen korte læresætninger. Et helligt tekstformat, der spænder fra praktiske anvisninger til dybe filosofiske redegørelser. Mahayana-sutraer som Lotus-, Hjerte- og Diamantsutraen har stærk kanonisk status.

5. Sutta: Pali-udgaven af “sutra”, særligt i Sutta Pitaka med Nikaya-samlingerne. Indeholder Buddhas taler til munke, nonner og lægfolk. Respekteres som hellige ord, der reciteres i klostre og bruges i meditation og moralsk vejledning i Theravada-traditionerne.

6. Zohar: Kabbalistisk hovedværk fra middelalderen, tilskrevet Shimon bar Yochai, men forfattet i Spanien. Mystiske kommentarer til Tora, der udfolder guddommelige sefirot og skjulte sammenhænge. Læst som helligt skrift i mystiske kredse, ofte i arameisk-klingende stil.

Her er 13 gode bud på ord med 6 bogstaver til 'Helligt skrift'.

1. Avesta: Zarathustrismens hellige skrifter, på avestisk sprog, med liturgier, bønner og kosmologi. Inkluderer Yasna, Visperad og Vendidad. Læses som hellig tekst i ildtempler og ved ritualer, ledsaget af pahlavi-kommentarer og en levende tradition for præsteligt memorering.

2. Hadith: Samlinger af overleveringer om profeten Muhammeds ord, handlinger og tavse accept. Danner sammen med Koranen grundlag for islams lære og praksis (sunna). Autoriteten varierer efter kæder af overlevering; klassiske samlinger som Bukhari og Muslim er særligt ansete.

3. Kojiki: Japansk shinto-krønike med verdens og øernes skabelse, gudernes slægter og kejserhusets oprindelse. Betragtet som hellig mytologisk grundtekst, der legitimerer ritual og kosmisk orden. Læst sammen med Nihon Shoki og anvendt i shinto-ritual og national fortælling.

4. Mushaf: Betegnelsen for Koranens tekst i bog- eller håndskriftform, særligt siden den osmanniske standardisering. Værdsat som fysisk helliggenstand, behandles med rituel respekt. Bruges også i daglig tale for eksemplarer til recitation, studium og dekorativ kalligrafi.

5. Neviim: “Profeterne” i den hebraiske bibel, indeholdende historiske og profetiske bøger. Formidler Guds vilje gennem profetiske kald, visioner og formaninger. Læst som helligt skrift, der taler om dom, håb og genoprettelse, og citeres ofte i nytestamentlige tekster.

6. Norito: Shintoistiske liturgiske bønner og formularer, nedskrevet i klassiske samlinger som Engishiki. Ærbødige, poetiske adresseringer til kami, anvendt ved renselser, taksigelser og indvielser. Betragtet som hellige ord, hvis korrekt recitation opretholder harmoni og velsignelse.

7. Purana: Hinduistiske hellige samlinger om guder, skabelse, helte og pilgrimssteder. Inddelt efter fokus på Vishnu, Shiva eller Gudinden, og formidler myte, teologi og ritual. Bruges som hengivenhedslitteratur og lokalt kanoniserede fortællinger med normativ og identitetsskabende kraft.

8. Tafsir: Koraneksegese: fortolkningsværker, der forklarer sproglige, historiske og teologiske aspekter af vers. Højt respekterede kommentarer, som anvendes i studier, prædikener og retslære. Ikke åbenbaring i sig selv, men ofte betragtet som sakrale nøgler til forståelse.

9. Talmud: Jødedommens monumentale læreværk, bestående af Mishnah og Gemara. Samler halakha (lov) og aggada (fortælling) i komplekse diskussioner. Autoritativt studieobjekt i yeshivaer og et helligt intellektuelt landskab, hvor lov, etik og tradition kontinuerligt fortolkes.

10. Tanakh: Akronym for den hebraiske bibel: Tora (Loven), Nevi’im (Profeterne) og Ketuvim (Skrifterne). Den samlede jødiske kanon, læst på hebraisk og aramæisk. Udgangspunkt for teologi, liturgi og historie, og fundament for senere fortolkningslitteratur som Talmud og Midrash.

11. Tantra: Esoteriske tekster med ritualer, mantraer, visualisering og energilære i hinduistisk og buddhistisk tradition. Betragtet som hellige hemmelige instruktioner, ofte transmitteret i lukkede kredse. Søger frigørelse gennem kropslig og kosmisk integration og overskridelse af dualiteter.

12. Vinaya: Buddhistisk disciplinarkodeks for munke og nonner, en kurv i Tripitaka. Indeholder regler, cases og procedurer for fælleslivet. Anses som hellig ordning, der beskytter praksis og fællesskabets renhed, og studeres grundigt ved ordination og klosterundervisning.

13. Yijing: Forvandlingernes Bog, en konfuciansk-Daoistisk klassiker brugt til divination. Hellig tekst bestående af heksagrammer og kommentarer, der fortolkes for vejledning i beslutninger. Dyrket gennem årtusinder som kosmologisk nøgle til forandringens mønstre og harmonisk handling.

Disse 12 ord på 7 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Helligt skrift'.

1. Bibelen: Kristendommens centrale hellige skrift, bestående af Det Gamle og Det Nye Testamente. Læses i kirker, studeres teologisk og findes i mange oversættelser og udgaver. Ordet bruges også billedligt om en autoritativ, altfavnende håndbog inden for et felt.

2. Didache: Tidlig kristen “læremester” for menighedsliv, dåb, eukaristi og etik. Ikke bibelsk kanon, men ofte betragtet som hellig kirkeordning i oldkirkelige studier. Giver et sjældent vindue til praksis og struktur i de første århundreders kristne fællesskaber.

3. Epistel: Brev i Det Nye Testamente, ofte skrevet af Paulus eller andre apostle. Læsninger fra epistlerne indgår i liturgi og prædikener. Opfattes som hellig vejledning til menigheder, der behandler tro, etik, fællesskab og praktiske spørgsmål i den tidlige kirke.

4. Kabbala: Jødisk mystiktradition med hellige tekster som Sefer Yetzirah, Bahir og Zohar. Søger gudserkendelse gennem symbolik, sefirot og esoterisk fortolkning. Opfattes af tilhængere som en hellig skriftarv, der supplerer den åbenbarede Tora med kosmologisk dybde.

5. Kangyur: Den tibetanske kanons del, der anses for Buddhas ord i oversættelse til tibetansk. Indeholder sutraer og vinaya-tekster med stor hellig autoritet. Studeres i klostre og læses rituel, ofte ledsaget af Tengyur-kommentarernes lærde forklaringer og debat.

6. Ketuvim: “Skrifterne” i Tanakh, en mangfoldig samling af poesi, visdom og fortællinger. Omfatter Salmernes Bog, Ordsprogene, Job, Rut, Ester med flere. Dyrkes liturgisk og teologisk, og fungerer som hellig litteratur til trøst, eftertanke, lovsang og identitetsskabende fortælling.

7. Koranen: Islams åbenbarede hellige skrift, anset som Guds ord formidlet på arabisk til profeten Muhammed. Reciteres, memoreres og fortolkes i moskeer og skoler. Teksten findes som recitation (qirā’a) og i bogform (mushaf), og inspirerer lov, teologi og spiritualitet.

8. Midrash: Rabbinerskrifter, der undersøger, fortolker og udvider bibeltekster med fortællinger og forklaringer. Indeholder både halakiske og aggadiske elementer. Betragtet som hellig fortolkningskunst, der åbenbarer dybere mening, formidler etik og skaber rige, eksemplariske narrativer.

9. Mishnah: Den tidlige kodificering af den mundtlige lov, redigeret omkring år 200 e.Kr. Udgør Talmuds fundament og opdeler emner i ordnede traktater. Læst som hellig autoritet, der gennemdrøftes i Gemara, og vejleder religiøs praksis, ritual og retsopfattelse.

10. Missale: Messebog i den romersk-katolske tradition, med bønner, læsninger og rubrikker til fejringen af messen. Ofte pragtfuldt udstyret og højt respekteret. En hellig liturgisk bog, der strukturerer eukaristiens ord og handling fra dag til dag gennem året.

11. Rigveda: Den ældste Veda, en samling hymner til guder som Agni og Indra. Regnes som hellig poetisk åbenbaring, reciteret i vediske ritualer. Tolkningen har formet indsigter i tidlig indisk religion, sprog, mytologi og kultur gennem en omfattende kommentarlitteratur.

12. Vulgata: Hieronymus’ latinske bibeloversættelse, autoritativ i den vestlige kirke i århundreder. Standardteksten i den katolske tradition, anvendt i liturgi, skolastik og teologi. En hellig referenceudgave, som danner baggrund for mange senere oversættelser og bibeleksegese.

Vi har samlet 7 relevante ord med 8 bogstaver til ledetråden 'Helligt skrift'.

1. Aranyaka: “Skovbøger”, overgangstekster fra ritual til spekulation, læst af asketer. Hellige refleksioner over rite, myte og indre betydning, som peger frem mod Upanishadernes erkendelsesfilosofi. Forbinder ydre handling med indre indsigt i menneske og kosmos.

2. Brahmana: Ritualkommentarer til Vedaerne, der forklarer ofrenes symbolik, myter og præsternes roller. Betragtet som hellige forklaringslag, der ordner kosmos gennem rite. Danner bro mellem hymnetekster og de mere spekulative Aranyakaer og Upanishader.

3. Ramayana: Det hellige epos om Rama, Sita og kampen mod Ravana. En moralsk-religiøs model for pligt, loyalitet og kongelig dyd. Fortælles, reciteres og opføres rituelt, og fungerer som en hengivenhedstekst og kulturel grundfortælling på tværs af syd- og sydøstasien.

4. Salmebog: En kirkes autoriserede samling af salmer til gudstjeneste og andagt. Ikke åbenbaring i snæver forstand, men betragtes som hellig brugstekst, der former troens sprog. I Danmark udgør Den Danske Salmebog en central del af luthersk kirkeliv og tradition.

5. Samaveda: Veda for melodisk recitation, hvor Rigveda-vers tilpasses sang for ritualer. Opfattet som hellig musikalsk strøm, der løfter offerhandlingen. Grundlag for indiske musikalske skalaer i visse traditioner og et centralt element i vedisk liturgisk æstetik.

6. Vedaerne: Hinduismens ældste hellige skrifter, betragtet som “shruti” – hørt åbenbaring. Indeholder hymner, ritualer og kosmologi, videreudviklet i Brahmanaer, Aranyakaer og Upanishader. Reciteres efter strenge regler og danner fundament for senere hinduistisk teologi og praksis.

7. Zhuangzi: Klassisk daoistisk skrift fuld af fabler, drømme og paradokser. Fejrer spontanitet, relativisme og naturlighed, og underminerer stiv normativitet. Betragtet som hellig inspirationskilde i religiøs daoisme og en livsfilosofisk kanon, der former praksis og indre frihed.

Her er 4 gode bud på ord med 9 bogstaver til 'Helligt skrift'.

1. Gathaerne: De ældste hymner i Avesta, traditionelt tilskrevet Zarathustra selv. Poetiske, teologisk tætte og højt hellige, de udgør kernen i zoroastrisk lære om sandhed (asha) og ret handling. Reciteres i rituelle sammenhænge med dyb ærbødighed og filosofisk eftertanke.

2. Lektionar: Liturgisk bog med udvalgte skriftlæsninger ordnet efter kirkeåret. Styrer, hvilke bibeltekster der læses på bestemte søndage og højtider. Anses som en hellig tjenestebog, der fører menigheden gennem skriftens helhed og rytme i bøn og gudstjeneste.

3. Tripitaka: “Tre kurve”: Vinaya (disciplin), Sutta/Sutra (lære) og Abhidharma (systematik). Betegnelse for buddhistiske kanoner på pali, kinesisk og tibetansk. Læses som helligt skriftgrundlag på tværs af skoler, med lokale variationer i tekstkorpus og autoritetsvurderinger.

4. Yajurveda: Vedaen med rituelle formler og anvisninger til offerhandlinger. Et helligt manuskript for præster, der beskriver præcise recitationer og procedurer. Findes i forskellige traditioner (Shukla og Krishna), som strukturerer og ledsager den liturgiske offrings praksis.

Her er 9 muligheder på 10 bogstaver, der passer til 'Helligt skrift' i dit krydsord.

1. Abhidharma: Systematiske lærefremstillinger og analyser af bevidsthed, fænomener og doktriner. Et helligt, scholastisk lag i buddhistisk kanon, ofte abstrakt og teknisk. Bruges til dyb teoretisk forståelse, debat og meditation, særligt i theravadinsk og sarvastivadinsk tradition.

2. Adi granth: Den tidlige udgave af Sikhismens skrift, grundlagt af Guru Arjan. Udgør kernen i Guru Granth Sahib. Et helligt korpus af poetiske kompositioner, organiseret efter ragas, som angiver musikalsk udførelse i gudstjeneste og daglig hengiven praksis.

3. Breviarium: Bønnebog til tidebønnerne (Den Guddommelige Officium), med salmer, læsninger og hymner. Bruges af præster, munke og nonner, og også af lægfolk. Betragtet som en hellig daglig ledsager, der gennemtrænger døgnets timer med skriftens ord og kirkens bøn.

4. Evangelium: “Det gode budskab” om Jesus Kristus; betegner både budskabet og de fire kanoniske evangelier. Læses som hellig kernefortælling i kristendommen. I overført betydning kan “evangelium” også betyde et stærkt forkyndt, normgivende budskab inden for et område.

5. Katekismus: En autoritativ fremstilling af tro og lære, ofte i spørgsmaals-svar-form. Luthers Lille Katekismus og Den Katolske Kirkes Katekismus fungerer som normative tekster. Ikke åbenbaring, men hellig rettesnor for undervisning, dåbsforberedelse og troslivets praksis.

6. Lotussutra: Mahayana-sutra med vægt på universel frelse, Buddhas evige natur og upaya (hensigtsmæssige midler). Hellig for Tendai- og Nichiren-skoler, reciteres og kommenteres flittigt. Fejrer, at alle væsener kan opnå oplysning, og ophøjer sutraens egen forkyndelse.

7. Pali-kanon: Theravada-buddhismens kanon på pali, også kaldet Tipitaka. Rummer munkeordensregler, Buddhas taler og analytiske læresystemer. Betragtet som hellig autoritet i klostre og lægkredse, reciteres, studeres og kommenteres i en ubrudt tradition gennem århundreder.

8. Psalteriet: Salmernes Bog, en samling bønner og hymner i Den Hebraiske Bibel. Bruges dagligt i jødisk og kristen liturgi til lovsang, klage og tak. Opfattes som hellig bønnebog, der spænder fra dyb fortvivlelse til jublende tillid til Gud.

9. Åbenbaring: Johannes’ Åbenbaring, det apokalyptiske skrift i Det Nye Testamente. Rigt på visioner, symbolik og doms- og håbsmotiver. Læst som helligt profetisk skrift om endens tid, Kristi sejr og skabelsens genoprettelse, ofte genstand for teologisk tolkning og debat.

Vi har fundet disse 27 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Helligt skrift':

1. Analekterne: Samlingsværk af Konfucius’ ord og samtaler. Hellig autoritet i konfuciansk tradition, læst som moralsk og social vejledning. Formidler dyderne ren, retfærdighed, ritual og loyalitet, og har præget dannelse, embedsprøver og familiekultur i store dele af Østasien.

2. Apokryferne: Skrifter knyttet til den græske/latinske bibeltradition, som katolikker og ortodokse regner for deuterokanoniske. Indeholder visdomslitteratur og fortællinger som Tobit og Judit. Læses som helligt skrift i mange kirker og som religiøst vigtige tekster i andre.

3. Atharvaveda: Veda med hymner, bønner og formler til helbredelse, beskyttelse og huslige ritualer. Nogle elementer skiller sig ud fra de øvrige tre Vedaer. Alligevel respekteres den som hellig tekst, der afspejler dagliglivets religiøse behov og magisk-religiøse praksisser.

4. Dao de jing: Daoismens grundtekst, tilskrevet Laozi, i 81 korte kapitler. En hellig visdomsbog om dao, wu wei og paradoksal indsigt. Læst af både religiøse og filosofiske skoler, og citeret vidt for sin poetiske klarhed og gådefulde dybde i livsførelse og herskerkunst.

5. Hjertesutra: Kort Prajnaparamita-tekst, der sammenfatter tomhedslæren: “form er tomhed, tomhed er form”. Reciteres i et væld af Mahayana-traditioner som højt helligt mantra og læresætning. Kendt for sin kondenserede, poetiske og paradoksale visdomspræsentation.

6. Mahabharata: Verdens længste epos, et helligt fortælleunivers om pligt, slægt, krig og kosmisk orden. Indeholder Bhagavadgita og talløse lærescener. Læses som moralsk og religiøs vejledning, og fungerer som en omfattende kulturel kanon i den indiske civilisations selvforståelse.

7. Mormons bog: Hellig skrift i Sidste Dages Helliges Kirke, præsenteret som oldamerikanske annaler om Guds forhold til folkeslag. Læst sammen med Bibelen som vidnesbyrd om Jesus Kristus. Bruges i mission, undervisning og personlig andagt som normativ åbenbaring.

8. Mosebøgerne: Dansk betegnelse for de fem første bibelske bøger: Første til Femte Mosebog. Grundlæggende for jødisk og kristen selvforståelse, fra skabelse og patriarker til lovgivning. Læses liturgisk, studeres historisk-kritisk og bæres af en rig fortolknings- og oversættelsestradition.

9. Nihon shoki: Tidlig japansk krønike med myter, historie og kosmologi, beslægtet med Kojiki. En hellig autoritetsfortælling for shinto og kejserlig legitimitet. Citeres i ritualer og fungerer som kilde til klassiske norito-bønner og shintoistisk forståelse af kami.

10. Pentateuken: Græsk betegnelse for Mosebøgernes femfoldige bog, identisk med Tora. Brugt i forskningslitteratur og teologisk tradition, også inden for kristendommen. Kan i krydsord besvare ledetråden “helligt skrift” med fokus på pentateukens særskilte status og funktion.

11. Septuaginta: Den græske oversættelse af den hebraiske bibel, opstået i hellenistisk tid. Brugtes bredt af jøder i diasporaen og af tidlige kristne, og indeholder deuterokanoniske bøger. Ses som et helligt skriftvidnesbyrd, der prægede citater i Det Nye Testamente.

12. Bardo thödol: “Den tibetanske dødebog”, en guidende tekst for bevidstheden i mellemtilstanden mellem død og genfødsel. Respekteres som hellig manual ved dødslejer og ritualer. Indeholder visualiseringer, belæringer og instruktioner, der skal frigøre læseren fra frygt og binding.

13. Bhagavadgita: Hellig samtale mellem Krishna og Arjuna i Mahabharata. Forener pligt (dharma), hengivelse (bhakti) og erkendelse (jnana). En af hinduismens mest elskede skrifter, ofte memoreret, kommenteret og brugt som livsvejledning i både spirituel praksis og hverdagsmoral.

14. Dasam granth: Tekster tilskrevet Guru Gobind Singh, med heroiske, didaktiske og devotional elementer. Ærbødig i visse kredse, dog med diskussioner om kanonisk status. Bruges i praksis som hellig inspiration, især i traditioner knyttet til Khalsa-idealer og åndelig disciplin.

15. Diamantsutra: Prajnaparamita-sutra, blandt verdens ældste trykte bøger i kinesiske udgaver. Understreger uegennyttig visdom, non-tilknytning og opløsning af faste identitetskategorier. Læses som hellig afklaring af medfødt visdom, ofte ledsaget af dybe kommentarer og koan-lignende tolkninger.

16. Kebra nagast: Etiopiens nationale helligskrift, der forbinder landets kongeslægt med Salomon og dronningen af Saba. Fortæller om Pagtens Ark og gudgiven legitimitet. Læst som hellig identitetsfortælling i den etiopisk-ortodokse tradition og nært knyttet til kirkelig historie.

17. Kitab-i-iqan: “Vishedens Bog”, et bahá’í-værk, der forklarer profetisk kontinuitet og skriftens symbolske natur. Læst som hellig teologisk nøgle til forståelsen af åbenbaring på tværs af religioner. Fremmer enhedstanken og en åndelig læsning af tidligere hellige skrifter.

18. Kitab-i-aqdas: Bahá’í-troens “Allerhelligste Bog”, åbenbaret af Bahá’u’lláh. Indeholder love, riter og principper for fællesskabets liv. Betragtet som hellig, normativ kerne, der suppleres af fortolkninger og senere skrifter. Central for bahá’í-rettens udvikling og daglig praksis.

19. Pistis sophia: Gnostisk skrift med dialoger mellem Jesus og disciplene, hvor Sophia-figuren og kosmiske hierarkier forklares. Betragtet som hellig visdoms- og frelseslære i gnostiske kredse. Giver indblik i esoteriske sakramenter, åbenbaringslag og sjælens opstigningsveje.

20. Upanishaderne: Filosofiske vediske tekster, der udfolder forholdet mellem Atman og Brahman. Højt hellige skrifter, der ligger til grund for Vedanta-retninger. Studeres for meditation, erkendelse og frigørelse (moksha), og citeres gennem århundreder som tidløs, åbenbaret visdom.

21. Lære og pagter: Samling af åbenbaringer og erklæringer til profeter i mønsterbryderperioden for mormonismen, primært Joseph Smith. Hellig rettesnor for kirkens organisation, ritualer og lære. Supplerer Mormons Bog og Bibelen som autoritativ nutidig åbenbaring i fællesskabet.

22. Dødehavsrullerne: Qumran-ruller fra antikkens Judæa, med bibelske manuskripter og sektariske tekster. Et helligt arkæologisk fund, der kaster lys over skriftens overlevering og jødiske grupper før kristendommen. Indeholder regler, hymner og kommentarer med stærk åbenbaringsbevidsthed.

23. Pseudepigraferne: Jødiske religiøse tekster fra senjødisk tid, tilskrevet bibelske skikkelser som Enok eller Abraham. Ikke kanoniske i jødedommen, men teologisk betydningsfulde. Læsningen kan være hellig for visse traditioner og giver indblik i apokalyptik, englelære og fromhed.

24. Tomas-evangeliet: Samling af Jesu ordsprog (logia), uden narrativ struktur. Fundet i Nag Hammadi-korpusset og anset som gnostisk-tilbøjelig tradition. Læst som hellig af enkelte grupper og studeret bredt for sin alternative stemme, kortfattethed og spirituelle aforisme-karakter.

25. Guru granth sahib: Sikhismens hellige skrift, samling af hymner af guruerne og udvalgte hellige digtere. Betragtet som den levende Guru og behandles med højeste ærbødighed. Reciteres kontinuerligt, akkompagneret af musik, og vejleder i sandhed, lighed, tjeneste og gudserindring.

26. Den kostelige perle: Skrift i mormonsk tradition med udvalgte oversættelser, åbenbaringer og tekster som Abrahams Bog. Anses som hellig udvidelse af åbenbaringen, der kaster lys over skabelse, præstedømme og frelsesplan. Bruges i lære, prædiken og personligt studie.

27. Nag hammadi-teksterne: Gnostiske koptiske kodekser fundet i Egypten i 1945. Indeholder alternative evangelier og traktater, som udfolder kosmologi, erkendelse og frelsesforståelse. Ikke kanoniske i mainstream kirker, men læst som hellige skrifter i gnostiske traditioner og forskningskredse.

Tak fordi du læste med - vi håber, at de 80 forskellige forslag til “Hellig(t) skrift” gav dig netop det ord, du manglede i krydsordet. Hvis ikke ét af forslagene passede, må du gerne prøve en kombination af dem eller kigge efter synonymer og bøjningsformer, som ofte løser de svære opgaver.

Vil du have flere idéer eller inspiration, kan du altid finde flere løsningsforslag og krydsordtips på Homepage.dk. Her opdaterer vi løbende nye samlinger af mulige svar og små tricks til, hvordan du hurtigt indsnævrer mulighederne.

Har du kommentarer, forslag til kommende temaer eller et særligt ord, vi skal gennemgå, så skriv gerne til os - din feedback hjælper os med at gøre artiklerne endnu bedre. Held og lykke med næste krydsord!