Hengivenhed betydning

Hengivenhed er et abstrakt substantiv, der beskriver en kombination af kær følelse og loyal engagement. Det rummer både følelsesmæssig varme (affektion/ømhed) og en handlingsorienteret vilje til at blive ved (dedikation/trofasthed). Ordet kan bruges om:

• Menneskelige relationer: forældre-barn, partnere, venskaber, omsorgsrelationer.
• Arbejde og sager: vedholdende engagement i et kald, en sag, et håndværk.
• Religiøs og spirituel dimension: indre overgivelse, andægtig hengivenhed.
• Nydelse/indulgence: i konstruktionen “at hengive sig (til)”, fx “hengive sig til musik”, ofte neutralt eller positivt; i visse kontekster kan det få en kritisk tone (“at hengive sig til dovenskab”).

Hengivenhed kommer af adjektivet hengiven (dannet af verbet at hengive (sig) = overgive, devotere, indlade sig helhjertet). Forleddet hen- angiver bevægelse eller rettethed, og give er beslægtet med oldnordisk gefa (at give). Suffixet -hed danner et abstrakt navneord.

Ordfamilie: hengive (sig), hengivelse, hengiven, hengivent (adv.-brug), hengivne (adj. pluralis), hengivenheds- (forled i sammensætninger, fx hengivenheds-erklæring).

• IPA: [hɛnˈgiːvənheð]
• Tryk: hen-GI-ven-hed
• Stavelsesdeling: hen|gi|ven|hed

Adjektivet hengiven bøjes som andre adjektiver: en hengiven ven, et hengivent barn, de hengivne forældre; adverbialt: “han smilede hengivent”.

• Hengivenhed for/til + objekt: “hendes hengivenhed for sin familie”, “deres hengivenhed til sagen”.
• Udvise/vise/nære/erklære hengivenhed: “han udviste stor hengivenhed”, “hun erklærede sin hengivenhed”.
• Gradbøjning og intensivering: dyb, inderlig, urokkelig, uforbeholden, uselvisk, varm, oprigtig, moderlig/faderlig, gensidig.
• Negativ nuance: blind, ukritisk, overdrevet hengivenhed (kan nærme sig forgudelse/fanatisme).
• Religiøs kontekst: “religiøs hengivenhed”, “andægtig hengivenhed” (jf. andagt).

• Hun viste en sjælden hengivenhed for sine elever og blev på skolen til langt ud på aftenen.
• Hans hengivenhed for musikken bar ham igennem mange års øvelse.
• De gamle breve var fulde af ømhed og hengivenhed.
• Forældrenes stille hengivenhed kom til udtryk i hverdagens små handlinger.
• Hunden lagde sig ved døren med rørende hengivenhed.
• Klosterlivet kræver disciplin og hengivenhed.
• Hun nærede en dyb hengivenhed for sin hjemby.
• Han erklærede sin hengivenhed, men respekterede samtidig hendes grænser.
• Med årene blev hans hengivenhed til håndværket kun stærkere.
• Publikums hengivenhed over for kunstneren var tydelig ved koncerten.
• Der var intet prangende, kun stille hengivenhed i deres forhold.
• Blind hengivenhed kan gøre det svært at se fejl og mangler.
• Hun udviste uselvisk hengivenhed i arbejdet på hospice.
• De holdt sammen i kraft af en gensidig hengivenhed.
• Han skrev under “Med hengivenhed, A.” - en høflig, lidt højstemt formular.
• Han hengav sig til læsning hele weekenden (verbal udvidelse af samme rod).
• Deres hengivenhed for naturen prægede hele deres livsstil.
• Hun takker teamet for deres urokkelige hengivenhed i projektets slutfase.
• Præstens tale handlede om hengivenhed som livspraksis.
• Han modtog kritikken med hengiven ro og fokus på det fælles mål.

• Kærlighed vs. hengivenhed: overlapper; “kærlighed” betoner følelsen, “hengivenhed” betoner også troskab, vedholdenhed og handling.
• Loyalitet/trofasthed: beslægtede, men kan være køligere. Hengivenhed rummer varme.
• Dedikation/engagement: bruges især om arbejde/sager; mindre følelsesmæssig farve end hengivenhed.
• Affektion/ømhed: beskriver følelsesmæssig varme; uden nødvendigvis elementet af vedholden indsats.
• Andagt: religiøs praksis; hengivenhed kan være den indre holdning bag andagten.

• Tætte synonymer: dedikation, trofasthed, loyalitet, ømhed, affektion, varme, inderlighed.
• Nærstående udtryk: kærlighed, engagement, andagt, selvopofrelse, overgivelse, tilknytning.
• Afledninger: hengiven, hengivelse, hengivent (adv.), hengivne (pl.).

• Ligegyldighed, kulde, apati, distance, illoyalitet, svig, fjendtlighed, selvoptagethed.

Brugen af hengivenhed er belagt i dansk litteratur siden 1800-tallet, ofte i en højstillet eller religiøst farvet tone. I moderne sprogbrug er ordet stadig almindeligt, men kan i visse kontekster virke formelt eller litterært. I hverdagsregisteret erstattes det ofte af “kærlig”, “varm”, “loyal” eller “dedikeret”, men i beskrivelser af vedholdende omsorg og trofasthed bevarer “hengivenhed” sin særlige præcision.

• Register: neutralt til let højstemt; velegnet i tale om relationer, omsorg, værdier og livsvalg.
• Breve og hilsner: “Med hengivenhed” kan forekomme som høfligt, lidt gammeldags afslutningsled.

• dyb/inderlig/usvigelig/urokkelig/uselvisk hengivenhed
• moderlige/faderlig/gensidig hengivenhed
• hengivenhed for familien/kunsten/sagen/hjemlandet
• at vise/udvise/nære/erklære/vinde/pleje hengivenhed
• blind/ukritisk/overdreven hengivenhed

• Engelsk: devotion, affection (afhængigt af kontekst; devotion når dedikation betones, affection når varme betones).
• Tysk: Hingabe (evt. Ergebenheit i højstillet kontekst).
• Svensk: hängivenhet.
• Norsk: hengivenhet.
• Fransk: dévouement (dedikation), affection (følelsesmæssig varme).

• For/til: Begge forekommer; “for” er lidt hyppigere med personer (“hengivenhed for sit barn”), “til” er hyppig med sager/aktiviteter (“hengivenhed til arbejdet”) - men der er overlap.
• Neutral vs. kritisk: Ordet er typisk positivt, men kan bruges kritisk med markører som “blind”, “ukritisk”.
• Pluralis: Sjældent; undgås normalt i standardprosa.

• Hengivenhed vs. hengivelse: “Hengivenhed” betegner en varig egenskab/tilstand; “hengivelse” peger oftere på selve handlingen eller akten af at overgive sig.
• At hengive sig (til): Verbforbindelse der betyder at give sig helhjertet hen til noget; kan være neutral, positiv eller - i visse kontekster - let kritisk.