Hikster betydning
Hikster er et sjældent og overvejende talesprogligt/dialektalt ord, der bruges om en hikkende, stødvis måde at trække vejret på – typisk i forbindelse med gråd – og som verbumsform (han/hun hikster) betyder det “græder eller ånder i stød, som ved hikke”. Ordet forekommer også lejlighedsvis som substantiv i betydningen “en person der hikker/‘hikster’”.
Betydning
Hikster dækker over to nært beslægtede brugsmåder:
- Verbum (nutidsform): (han/hun) hikster – at græde eller tale stødvist med små hikke; en hulkende, hikkende vejrtrækning.
- Substantiv (sjældent): en hikster – en person der hikker meget, eller som græder hulkende med små hikke.
I moderne standardsprog vil man oftest udtrykke disse betydninger med hulke (om gråd) eller hikke (om selve refleksen), men hikster forekommer i mundtlig stil, i ældre eller regional sprogbrug samt i visse litterære eller oversatte tekster.
Kort oversigt over betydninger
| Ordklasse | Form | Betydning | Typisk erstatning i nutidssprog |
|---|---|---|---|
| Verbum (nutid) | (han/hun) hikster | græder/snakker stødvist som med hikke | hulker, snøfter; hikker |
| Substantiv (sjældent) | en hikster | en der hikker eller græder hikkende | en der hikker; en hulker |
Grammatik og bøjning
- Som verbum: forudsætter basisformen at hikste (sjældent). Bøjning efter mønsteret “ryste”: at hikste – hikster – hikstede – har hikstet.
- Som substantiv: en hikster (fælleskøn), flertal hikstere. Bruges sporadisk og ofte humoristisk eller farvet.
- Udtale (vejledende): [ˈhikstɐ] for hikster.
Etymologi
Ordet er onomatopoietisk (lydefterlignende) og knytter sig til den germanske “hik-/hick-” stamme, der efterligner den lille, stødvise lyd og bevægelse ved hikke og hulken. Sammenlign:
- Dansk: hikke, et hik; hulke
- Norsk: hikste (hulke, snøfte i stød)
- Engelsk: hiccup/hiccough
- Svensk: hicka (hikke)
Formen hikste og den afledte nutidsform hikster afspejler en almindelig skandinavisk afledning på -st- for stødvise, rykkende lyde/handlinger.
Eksempler på brug
- (verbum) “Barnet hikster, mens hun prøver at forklare, hvad der skete.”
- (verbum) “Han hikster mellem ordene og kan næsten ikke få sætningen ud.”
- (verbum) “Efter den uventede nyhed stod hun bare og hikster af gråd.”
- (verbum) “Hun lo så meget, at hun til sidst sad og hikster.”
- (substantiv, sjældent) “Han er en rigtig hikster efter sodavanden.”
- (litterært/præget) “Med tårer i øjnene hikster hun en undskyldning.”
- (talesprog) “Rolig, træk vejret – du hikster jo helt.”
Bemærk: I neutralt, nutidigt dansk vil mange skrive/sige hulker i de grådeksempler, og hikker når der er tale om hikke som refleks.
Synonymer og nært beslægtede ord
- Om gråd/lyd: hulke, snøfte, klynke, græde i stød
- Om hikke: hikke, få hikke, et hik
- Relaterede lydefterlignende ord: hulk, hik, hoste, harke
Antonymer og kontraster
- Om gråd: falde til ro, stilne af, beherske sig
- Om hikke: stoppe hikken, trække vejret roligt
Historisk og stilistisk udvikling
Brugen af hikste/hikster forekommer sporadisk i ældre, regionalt præget eller litterært sprog, ofte i beskrivelser af stødvis, hikkende gråd. I moderne rigsdansk er hulke og hikke de foretrukne og mest forståelige verber, mens hikster kan give teksten en farvet, mundtlig eller let gammeldags tone.
Relaterede termer og forvekslinger
- hikke: den ufrivillige refleks; neutral standardbetegnelse.
- hulke: græde kraftigt og stødvist; dækker den græde-orienterede del af betydningen.
- Forveksling: hikster kan ved hastig læsning forveksles med hipster (subkulturel betegnelse), men ordene er helt uafhængige.
Brugsnoter og ordbogsstatus
- Frekvens: lav; mest i talesprog, regionalt farvet brug eller i litterære/skønlitterære beskrivelser.
- Forståelighed: de fleste danskere vil forstå meningen ud fra sammenhængen, men ordet kan virke uvant.
- Standardalternativer: brug hulke (ved gråd) eller hikke (ved refleksen), hvis du ønsker neutralt, moderne sprog.