Hine betydning

Hine bruges som demonstrativt ord til at pege ud i afstand, tid eller kontrast, typisk i flertal. Det kan stå både som adjektiv foran et substantiv og som selvstændigt pronomen.

• Fjern-deiksis: angiver noget fjernt i rum, tid eller relevans (modsætning til “disse”).
• Flertal: refererer som hovedregel til flere personer eller ting.
• Stilniveau: højstilet, litterært, arkaiserende; almindeligt i faste udtryk.

Eksempler i korte træk: “hine dage” (de pågældende, for længst forgangne dage), “hine mænd” (de mænd dér/omtalte), “vi og hine” (vi og de andre).

Hine hører til paradigmet for det gamle demonstrative hin:

Bemærk: hint som neutrum bruges i moderne dansk næsten kun i det faste udtryk “dette og hint”.

• Udtale: [ˈhiːnə].
• Tryk på første stavelse: HI-ne.
• Forveksl ikke med “hinde” (en membran) eller det engelske ord “hint”.

Hine går tilbage til oldnordisk hinn “den der/den anden”, et fællesnordisk demonstrativt ord, som i oldnordisk også fungerede i forbindelse med bestemthed. I dansk er det meste af paradigmet fortrængt af de moderne demonstrativer (den/det/de, denne/dette/disse), men enkelte former og udtryk lever videre, især hine, hint og afledninger som hinsides og det hinsidige.

• Litterært/højstilet: giver en arkaiserende eller poetisk tone.
• Faste vendinger: hyppigst i “i hine tider/dage/år”.
• Kontrast: indgår i modsætningspar med “disse” eller med “vi/jer”.
• Retorisk effekt: kan skabe distance eller antyde historisk fjernhed.

• i hine tider / i hine dage / i hine år - i gamle dage; for længe siden.
• på hine bredder - på de fjerne/andre kyster; ofte poetisk eller bibelstil.
• fra hine århundreder - fra fordums århundreder.
• de og hine - disse og de andre (kontrast mellem to grupper).
• dette og hint - lidt af hvert (her er hint neutrum-singularis).
• det hinsidige / hinsides - den anden side, især om efterlivet.

• I hine tider rejste man med dampskib langs kysten.
• Han sammenlignede de unge i dag med hine årganges studenter.
• På museet så vi redskaber fra hine århundreder.
• Vi bliver her, og hine fortsætter rejsen nordpå.
• Hine mænd drog ud før daggry og kom ikke siden tilbage.
• Hun nævnte hændelserne fra hine dage med et fjernt blik.
• Denne lov adskiller os fra hine stammer mod øst.
• På hine bredder fortælles andre sagn.
• Han lovpriste de dyder, man i hine tider satte højt.
• Byen var mindre, men livet var i hine år rigere på samvær.
• Forskerne sammenholdt disse fund med hine fra 1800-tallet.
• Vi og hine taler forbi hinanden (kontrast mellem to lejre).
• Hvor disse finder hvile, søger hine eventyr.
• Hun foretrak disse bøger, mens jeg hældte til hine.
• Dette og hint blev ordnet, før gæsterne kom.
• De rejste hinsides fjorden for at møde hine allierede.

Bemærk: I nutidigt, neutralt sprog kan man næsten altid udskifte hine med “de”, “de andre” eller “de der”, afhængigt af kontekst.

• Synonymer (kontekstafhængigt): de, de andre, de der, de pågældende, de omtalte.
• Nærmeste moderne modstykke: “de (der)” som fjern-demonstrativ.
• Beslægtede former: hin (sg.), hint (neutr. sg.), hinsides, det hinsidige, hinanden (afledt af “hin” + “anden”).
• Omtrentlig ækvivalent på andre sprog: tysk “jene”, engelsk “those (over there)/yon”, norsk “hine” (ar- eller højsprogsform).

• Deiktisk modpol: denne/dette/disse (“nær-demonstrativ”) i modsætning til hin/hint/hine (“fjern-demonstrativ”).
• Eksempel: Disse dokumenter er opdaterede; hine er arkiverede.

I ældre dansk (og i oldnordisk) fandtes et rigt system af demonstrativer, hvor hin/hint/hine markerede afstand eller kontrast. Fra 1700-1800-tallet og frem trængte de mere neutrale former den/det/de og denne/dette/disse de gamle former tilbage i dagligsproget. I dag lever hine især videre i faste vendinger, i klassisk litteratur, bibelstil og hos forfattere, der bevidst anvender arkaiserende virkemidler. Den beslægtede singularis hin er kendt fra fx Kierkegaards udtryk “Hin Enkelte”.

• hinsides - “på den anden side af” (rumligt eller metaforisk), fx “hinsides fjeldene”, “hinsides livet”.
• det hinsidige - efterlivet eller den anden verden.
• hinanden - reciprok pronomen (“de så på hinanden”).

• Brug hine med omtanke i moderne tekster; det signalerer bevidst arkaisk eller poetisk stil.
• I neutral prosa erstattes hine typisk af “de”, “de andre” eller “de der”.
• Undgå forveksling med “hinde” (biologisk membran) og det engelske “hint”.

• Ordklasse: demonstrativt pronomen/adjektiv (flertal).
• Betydning: de (der), de andre; ofte om noget fjernt i tid/rum.
• Stil: arkaisk, højstilet; hyppigt i faste udtryk.