Hjemmel betydning

Hjemmel betyder det retlige eller faktiske grundlag, der giver nogen ret eller bemyndigelse til at gøre noget

I jurasprog bruges ordet især om den paragraf, bestemmelse eller aftale, som giver lovligt grundlag for en handling, et krav eller en afgørelse.

Betydning og anvendelsesområde

Ordet hjemmel bruges primært i juridisk og forvaltningsmæssig sammenhæng. Det betegner det legitime grundlag, som en myndighed, virksomhed eller privatperson kan støtte sig på, når de træffer afgørelser, stiller krav eller foretager indgreb.

  • Offentlig ret: Myndigheder skal have hjemmel i lov til at handle, især ved indgreb i borgernes frihed, ejendom eller privatliv (legalitetsprincippet).

  • Strafferet og skatteret: Straf og skatter kræver klar og udtrykkelig hjemmel.

  • Privatret: Aftaler kan udgøre hjemmel til at kræve opfyldelse, betaling, erstatning m.v.

  • Tinglysning/ejendomsret: Hjemmel betyder adkomst eller titel til en ejendom; den registrerede ejer har hjemmel i tingbogen.

  • Forvaltningsretlige regler: Bemyndigelsesbestemmelser giver hjemmel til at udstede bekendtgørelser og vejledninger.

  • Databeskyttelsesret: En behandlingsaktivitet kræver behandlingshjemmel (fx samtykke, kontrakt eller retlig forpligtelse).

Etymologi og sproglig slægtskab

Hjemmel er beslægtet med det danske verbum at hjemle (’at give grundlag/beføjelse til’). Ordet er nært parallel til norsk hjemmel og har sandsynligvis historisk forbindelse til oldnordisk heimild (’tilladelse, bemyndigelse’). I moderne nordiske sprog bruges det primært juridisk.

Grammatik og bøjning

  • Køn: fælleskøn - en hjemmel

  • Bestemt form: hjemlen

  • Flertal: hjemler

  • Bestemt flertal: hjemlerne

Afledninger og sammensætninger: hjemle (verbum), hjemmels- som forled: hjemmelsgrundlag, hjemmelskrav, hjemmelsmangel, hjemmelsmand (tinglysningsret), behandlingshjemmel.

Faste forbindelser og kollokationer

  • have hjemmel til (at)

  • mangle hjemmel

  • lovhjemmel / klar lovhjemmel

  • særlig hjemmel / udtrykkelig hjemmel

  • tilstrækkelig hjemmel / utilstrækkelig hjemmel

  • hjemmelsgrundlag / hjemmelskrav

  • hjemmelsmangel / hjemmelsløs

  • bemyndigelseshjemmel

  • hjemmel i lov/forordning/bekendtgørelse/aftale

Eksempler på brug

  • Myndigheden har ikke hjemmel i lov til at opkræve det gebyr.

  • Der kræves særlig hjemmel for at foretage tvangsindgreb i borgerens bolig.

  • Politiets visitation var uden hjemmel og derfor ulovlig.

  • Skatten kan kun opkræves, hvis der er klar hjemmel i skattelovgivningen.

  • Forordningen giver ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse.

  • Kontraktens § 8 giver leverandøren hjemmel til at ophæve ved væsentlig misligholdelse.

  • Samtykket udgør behandlingshjemmel for den pågældende databehandling.

  • Kommunen manglede hjemmel til at pålægge udgiften; afgørelsen blev ophævet.

  • Domstolen fandt, at der var tilstrækkelig hjemmel i ordlyden og forarbejderne.

  • Skødet giver køberen hjemmel til ejendommen, når det er tinglyst.

  • Direktionen har ikke hjemmel i vedtægterne til at gennemføre beslutningen.

  • Uden hjemmel i en NDA må oplysningerne ikke videregives.

  • Der gælder et skærpet hjemmelskrav ved indgreb i ytringsfriheden.

Synonymer og nærbetydninger

  • retsgrundlag

  • lovhjemmel

  • bemyndigelse

  • kompetencegrundlag

  • autorisation

  • beføjelse

  • adkomst (især tinglysning/ejendom)

  • titel (ejendomsretlig titel)

  • grundlag

Antonymer og modsætningsforhold

  • manglende hjemmel

  • uhjemlet / hjemmelsløs

  • ulovlig / uberettiget

  • kompetencemangel

  • uden mandat

Historisk udvikling og retlige principper

Brugen af hjemmel er tæt knyttet til udviklingen af retsstaten og legalitetsprincippet: Offentlig myndighedsudøvelse kræver lovgrundlag. I dansk forvaltningsret tales ofte om et hjemmelskrav, som skærpes, jo mere indgribende en foranstaltning er (frihedsrettigheder, privatliv, ejendom). På skatte- og strafferettens område kræves særligt klar og forudsigelig hjemmel. I moderne regulering spiller bemyndigelsesbestemmelser og EU-retten en central rolle for, hvor hjemlen findes (lov, forordning, direktivimplementering m.v.).

Relaterede termer

Begreb Kort forklaring
Bemyndigelse En regel eller beslutning, der giver en myndighed/instans ret til at udstede regler eller træffe afgørelser.
Kompetence Den myndigheds- eller beslutningskompetence, nogen har; forudsætter hjemmel.
Adkomst Retlig titel, særligt til fast ejendom; dokumenteret ved tinglysning.
Legalitetsprincip Grundlæggende princip: Offentlig magtudøvelse skal have hjemmel i lov.
Hjemmelsmangel Mangel på retsgrundlag; kan medføre ugyldighed.
Forarbejder Materiale, der kan belyse, om en bestemmelse giver hjemmel og hvordan den skal forstås.
Delegation Overførsel af kompetence med hjemmel (bemyndigelse) fra lov til bekendtgørelse m.v.

Brug i forskellige domæner

  • Forvaltning: Krav om hjemmel for gebyrer, påbud, tvang.

  • Databeskyttelse: Behandlingshjemmel som retligt grundlag i GDPR.

  • Arbejdsliv: Hjemmel i personalepolitikker, overenskomster eller ansættelseskontrakter.

  • Kontraktret: Aftalebestemmelser hjemler misligholdelsesbeføjelser.

  • Ejendomsret: Hjemmel/adkomst ved tinglysning og ved hjemmelsfejl.

Fejl og faldgruber

  • At antage, at generelle formålsbestemmelser i en lov giver hjemmel til indgreb; ofte kræves udtrykkelig hjemmel.

  • At forveksle vejledninger med hjemmel; vejledninger kan ikke i sig selv danne retsgrundlag uden bemyndigelse.

  • Sprogbrug: Man har hjemmel i en lovbestemmelse til at gøre noget; man har hjemmel til at udføre handlingen.

  • At overse, at praksis og retssædvaner kun kan udgøre hjemmel i afgrænsede situationer.

Oversættelser og ækvivalenter

  • Engelsk: legal basis, statutory authority, authorization; i tinglysning: title

  • Tysk: Rechtsgrundlage, Ermächtigung; i ejendomsret: Rechtstitel

  • Svensk: lagstöd, rättsligt stöd; (adkomst) äganderättstitel

  • Norsk: hjemmel (samme brug som på dansk)

  • Islandsk (slægtskab): heimild (tilladelse/autorisation)

Korte definitioner

  • Hjemmel (generelt): Det grundlag, der legitimerer en handling eller et krav.

  • Lovhjemmel: Retsgrundlag, der findes direkte i en lovbestemmelse.

  • Adkomst: Hjemmel til ejendomsret, ofte dokumenteret ved tinglysning.

Indholdsfortegnelse