Hjemmel betydning
Hjemmel betyder det retlige eller faktiske grundlag, der giver nogen ret eller bemyndigelse til at gøre noget
I jurasprog bruges ordet især om den paragraf, bestemmelse eller aftale, som giver lovligt grundlag for en handling, et krav eller en afgørelse.
Betydning og anvendelsesområde
Ordet hjemmel bruges primært i juridisk og forvaltningsmæssig sammenhæng. Det betegner det legitime grundlag, som en myndighed, virksomhed eller privatperson kan støtte sig på, når de træffer afgørelser, stiller krav eller foretager indgreb.
- Offentlig ret: Myndigheder skal have hjemmel i lov til at handle, især ved indgreb i borgernes frihed, ejendom eller privatliv (legalitetsprincippet).
- Strafferet og skatteret: Straf og skatter kræver klar og udtrykkelig hjemmel.
- Privatret: Aftaler kan udgøre hjemmel til at kræve opfyldelse, betaling, erstatning m.v.
- Tinglysning/ejendomsret: Hjemmel betyder adkomst eller titel til en ejendom; den registrerede ejer har hjemmel i tingbogen.
- Forvaltningsretlige regler: Bemyndigelsesbestemmelser giver hjemmel til at udstede bekendtgørelser og vejledninger.
- Databeskyttelsesret: En behandlingsaktivitet kræver behandlingshjemmel (fx samtykke, kontrakt eller retlig forpligtelse).
Etymologi og sproglig slægtskab
Hjemmel er beslægtet med det danske verbum at hjemle (’at give grundlag/beføjelse til’). Ordet er nært parallel til norsk hjemmel og har sandsynligvis historisk forbindelse til oldnordisk heimild (’tilladelse, bemyndigelse’). I moderne nordiske sprog bruges det primært juridisk.
Grammatik og bøjning
- Køn: fælleskøn - en hjemmel
- Bestemt form: hjemlen
- Flertal: hjemler
- Bestemt flertal: hjemlerne
Afledninger og sammensætninger: hjemle (verbum), hjemmels- som forled: hjemmelsgrundlag, hjemmelskrav, hjemmelsmangel, hjemmelsmand (tinglysningsret), behandlingshjemmel.
Faste forbindelser og kollokationer
- have hjemmel til (at)
- mangle hjemmel
- lovhjemmel / klar lovhjemmel
- særlig hjemmel / udtrykkelig hjemmel
- tilstrækkelig hjemmel / utilstrækkelig hjemmel
- hjemmelsgrundlag / hjemmelskrav
- hjemmelsmangel / hjemmelsløs
- bemyndigelseshjemmel
- hjemmel i lov/forordning/bekendtgørelse/aftale
Eksempler på brug
- Myndigheden har ikke hjemmel i lov til at opkræve det gebyr.
- Der kræves særlig hjemmel for at foretage tvangsindgreb i borgerens bolig.
- Politiets visitation var uden hjemmel og derfor ulovlig.
- Skatten kan kun opkræves, hvis der er klar hjemmel i skattelovgivningen.
- Forordningen giver ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse.
- Kontraktens § 8 giver leverandøren hjemmel til at ophæve ved væsentlig misligholdelse.
- Samtykket udgør behandlingshjemmel for den pågældende databehandling.
- Kommunen manglede hjemmel til at pålægge udgiften; afgørelsen blev ophævet.
- Domstolen fandt, at der var tilstrækkelig hjemmel i ordlyden og forarbejderne.
- Skødet giver køberen hjemmel til ejendommen, når det er tinglyst.
- Direktionen har ikke hjemmel i vedtægterne til at gennemføre beslutningen.
- Uden hjemmel i en NDA må oplysningerne ikke videregives.
- Der gælder et skærpet hjemmelskrav ved indgreb i ytringsfriheden.
Synonymer og nærbetydninger
- retsgrundlag
- lovhjemmel
- bemyndigelse
- kompetencegrundlag
- autorisation
- beføjelse
- adkomst (især tinglysning/ejendom)
- titel (ejendomsretlig titel)
- grundlag
Antonymer og modsætningsforhold
- manglende hjemmel
- uhjemlet / hjemmelsløs
- ulovlig / uberettiget
- kompetencemangel
- uden mandat
Historisk udvikling og retlige principper
Brugen af hjemmel er tæt knyttet til udviklingen af retsstaten og legalitetsprincippet: Offentlig myndighedsudøvelse kræver lovgrundlag. I dansk forvaltningsret tales ofte om et hjemmelskrav, som skærpes, jo mere indgribende en foranstaltning er (frihedsrettigheder, privatliv, ejendom). På skatte- og strafferettens område kræves særligt klar og forudsigelig hjemmel. I moderne regulering spiller bemyndigelsesbestemmelser og EU-retten en central rolle for, hvor hjemlen findes (lov, forordning, direktivimplementering m.v.).
Relaterede termer
| Begreb | Kort forklaring |
|---|---|
| Bemyndigelse | En regel eller beslutning, der giver en myndighed/instans ret til at udstede regler eller træffe afgørelser. |
| Kompetence | Den myndigheds- eller beslutningskompetence, nogen har; forudsætter hjemmel. |
| Adkomst | Retlig titel, særligt til fast ejendom; dokumenteret ved tinglysning. |
| Legalitetsprincip | Grundlæggende princip: Offentlig magtudøvelse skal have hjemmel i lov. |
| Hjemmelsmangel | Mangel på retsgrundlag; kan medføre ugyldighed. |
| Forarbejder | Materiale, der kan belyse, om en bestemmelse giver hjemmel og hvordan den skal forstås. |
| Delegation | Overførsel af kompetence med hjemmel (bemyndigelse) fra lov til bekendtgørelse m.v. |
Brug i forskellige domæner
- Forvaltning: Krav om hjemmel for gebyrer, påbud, tvang.
- Databeskyttelse: Behandlingshjemmel som retligt grundlag i GDPR.
- Arbejdsliv: Hjemmel i personalepolitikker, overenskomster eller ansættelseskontrakter.
- Kontraktret: Aftalebestemmelser hjemler misligholdelsesbeføjelser.
- Ejendomsret: Hjemmel/adkomst ved tinglysning og ved hjemmelsfejl.
Fejl og faldgruber
- At antage, at generelle formålsbestemmelser i en lov giver hjemmel til indgreb; ofte kræves udtrykkelig hjemmel.
- At forveksle vejledninger med hjemmel; vejledninger kan ikke i sig selv danne retsgrundlag uden bemyndigelse.
- Sprogbrug: Man har hjemmel i en lovbestemmelse til at gøre noget; man har hjemmel til at udføre handlingen.
- At overse, at praksis og retssædvaner kun kan udgøre hjemmel i afgrænsede situationer.
Oversættelser og ækvivalenter
- Engelsk: legal basis, statutory authority, authorization; i tinglysning: title
- Tysk: Rechtsgrundlage, Ermächtigung; i ejendomsret: Rechtstitel
- Svensk: lagstöd, rättsligt stöd; (adkomst) äganderättstitel
- Norsk: hjemmel (samme brug som på dansk)
- Islandsk (slægtskab): heimild (tilladelse/autorisation)
Korte definitioner
- Hjemmel (generelt): Det grundlag, der legitimerer en handling eller et krav.
- Lovhjemmel: Retsgrundlag, der findes direkte i en lovbestemmelse.
- Adkomst: Hjemmel til ejendomsret, ofte dokumenteret ved tinglysning.
Indholdsfortegnelse
- Betydning og anvendelsesområde
- Etymologi og sproglig slægtskab
- Grammatik og bøjning
- Faste forbindelser og kollokationer
- Eksempler på brug
- Synonymer og nærbetydninger
- Antonymer og modsætningsforhold
- Historisk udvikling og retlige principper
- Relaterede termer
- Brug i forskellige domæner
- Fejl og faldgruber
- Oversættelser og ækvivalenter
- Korte definitioner