Hjorten Krydsord

Vi fandt 2 ord med 2 bogstaver, som matcher 'Hjorten'.

1. Då: Hunnen hos dådyr, mere spinkel og uden gevir, men med tydelig plettet sommerdragt. I forvaltning skelnes mellem då, kalv og hjort for at sikre bæredygtig afskydning og balance i bestanden.

2. Rå: Hunnen hos rådyr, uden gevir og med omsorg for et eller flere kid om sommeren. Ordet bruges i naturbeskrivelser, vildtforvaltning og jagtetik, hvor hensyn til yngletid og afskydning er vigtigt.

Et enkelt ord med 3 bogstaver er velegnet til ledetråden 'Hjorten'.

1. Elg: Nordeuropas største hjortedyr, med lang mule, skulderpukkel og bredt skovlgevir hos hannen. Elge er almindelige i Sverige og Norge, ses sjældent som strejfere i Danmark, og kaldes ofte skovens konge i nordisk folkemunde.

Vi har fundet ét ord med 4 bogstaver til krydsordet med ledetråden 'Hjorten'.

1. Spor: Samlende ord for hjortens tegn i naturen, fx klovaftryk, ekskrementer, hvilepladser og fejemærker. Sporlæsning bruges til at bestemme art, størrelse, retning og tempo, og er centralt i pürsch og overvågning.

Her er 9 muligheder på 5 bogstaver, der passer til 'Hjorten' i dit krydsord.

1. Bambi: Kendt litterær og filmisk hjort, som formidler natur- og opvækstfortælling for børn og voksne. Navnet er blevet synonym med hjortekalve og sårbarhed og bruges ofte i populærkulturen som reference til hjorten.

2. Dådyr: Indført hjorteart med karakteristiske hvide pletter og hanner med skovlgevir. Dådyret er almindeligt i hjorteparker som Dyrehaven og forbindes med kulturhistorisk parkjagt, landskabspleje og dekorativt vildt, der ofte færdes i flok.

3. Gevir: Hjortens gevir består af knogle, vokser hvert år og fejes fri for bast før brunst. Antallet af takker kan indikere alder og kondition, og gevirer har stor betydning i både adfærd, konkurrence og trofæværdier.

4. Hjort: Det almindelige danske ord for et medlem af hjortefamilien, kendetegnet ved gevir hos hannerne og klove. Ordet kan både henvise til dyret som art, til jagt- og naturkontekster og til symbolik i kunst, heraldik og litteratur.

5. Råbuk: Hannen hos rådyr, let genkendelig på gevir og aggressiv reviradfærd i foråret. Råbukke er centrale i dansk bukkejagt og giver ofte trofæopsatser, hvor takker og perling vurderes.

6. Rådyr: Den mest udbredte hjorteart i Danmark, lille, adræt og hjemmehørende i skovbryn og agerland. Rådyret er kendt for skarp syns- og lugtesans, hurtige spring og tydelig årstidsadfærd med bukketid og revirmarkering.

7. Stang: Hver af de to hovedbjælker på hjortens gevir kaldes en stang, hvorfra takkerne udgår. Ordet anvendes i trofæbeskrivelser og ved observation af gevirform og brud efter kappekampe i brunsttiden.

8. Trofæ: Fysisk minde om jagt, typisk gevir, kranium eller skuldermontering, bedømt efter takker, symmetri og vægt. Trofæer rummer både kulturarv og forvaltning, idet de kan afspejle alder, kondition og etisk selektion.

9. Vildt: Samlende jagtbegreb for vilde dyr, herunder hjorte, som forvaltes og til tider nedlægges til føde. I køkkenet betegner vildt kød med markant smag, sæsonpræg og klassiske tilberedninger, ofte med bær, svampe og kraftige saucer.

Vi har fundet 8 ord med 6 bogstaver til dit krydsord med 'Hjorten'.

1. Brunst: Parringstiden, hvor hjorte er særligt aktive, vokale og territoriale. Brunst adskiller sig mellem arter i timing og intensitet, påvirker dyrenes adfærd markant og styrer observation, jagt og forvaltningshensyn.

2. Hjortø: Ø i Det Sydfynske Øhav med navn, der rummer referencen til hjort. Toponymet vidner om dyrets historiske tilstedeværelse eller status og bruges i geografi, sejlads og lokal kulturformidling.

3. Hovdyr: Fællesbetegnelse for dyr, der bærer vægten på hovede tær, herunder hjorte. Begrebet bruges i zoologi og naturformidling til at placere hjorten i den større sammenhæng af hovbærende pattedyr med tilpasset løbeapparat.

4. Opsats: Monteret gevir eller trofæ, ofte sat på plade til udstilling efter jagt. Ordet bruges også om selve gevirsættet på dyret, hvor symmetri, vægt og takker vurderes i trofæbedømmelser.

5. Pürsch: Stilfærdig, kontrolleret snigejagt, hvor jægeren bevæger sig lydløst efter vildtet ud fra vind og dækning. Kræver sporlæsning, tålmodighed og naturforståelse, og bruges ofte ved bukkejagt og hjortejagt.

6. Rudolf: Det mest berømte rensdyr i juletraditionen, kendetegnet ved den røde tud. Navnet forbinder hjorten med folkelige fortællinger, musik og ikonografi, og bruges i krydsord som overført, kulturel reference til hjorten.

7. Takker: Udvækster på geviret, der tælles ved trofæbedømmelse og bruges som indikator for udvikling. Antallet og forgreningen varierer mellem arter og individer og spiller rolle i hannernes kampe og imponering af rivaler.

8. Wapiti: Nordamerikansk hjort i slægten Cervus, ofte kaldt elk i USA, med stort gevir og karakteristisk bugle-kald. Wapiti minder om kronhjort, men regnes som selvstændig art og forbindes med store landskaber og forvaltning i nationalparker.

Følgende 7 ord med 7 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Hjorten'.

1. Dyreryg: Udskæring fra hjortens ryg med mørbrad og fileter, velegnet til nænsom stegning. Dyreryg forbindes med højt gastronomisk niveau, præcis kernetemperatur og saucer på vildtfond for maksimal smagsfylde.

2. Dåhjort: Hannen hos dådyr, kendetegnet ved det brede, skovlformede gevir og markant nakke. Ordet bruges i jagt, forvaltning og naturbeskrivelser, hvor køn, alder og trofæegenskaber ofte specificeres.

3. Fejning: Hjorten gnider basten af geviret mod unge træer og buske for at blotlægge knoglen. Fejning efterlader spor i vegetationen, tjener til duftmarkering og synliggør territoriel adfærd inden brunst.

4. Klovdyr: Overordnet betegnelse for dyr med klove, herunder hjortedyr, kvæg, får og svin. Hjorten er et klovdyr og dermed del af en bredere økologisk og evolutionær gruppe af hovbærende planteædere i Artiodactyla-ordenen.

5. Muntjak: Lille asiatisk “gøende” hjort, kendt for højlydt alarmkald og små gevirer. Muntjakhanner har også små hjørnetænder; arten er indført i Storbritannien og nævnes ofte som eksempel på hjorte med usædvanlig adfærd og biologi.

6. Rensdyr: Arktisk hjort kendt for lange vandringer og antler hos begge køn, i modsætning til andre hjorte. Rensdyr er kulturelt ikoniske i nordlige samfund og i juletraditioner, hvor trækkraft og flokadfærd spiller en central rolle.

7. Vildren: Betegnelse for rensdyr i vilde bestande, som lever frit i tundra og fjeldområder. Vildrener er tilpasset barske klimaer, med kompakt krop, hule hår og særlige hove, der fungerer som snesko og graveredskab.

Her er 3 muligheder på 8 bogstaver, der passer til 'Hjorten' i dit krydsord.

1. Drivjagt: Jagtform hvor drevkæder forsigtigt presser vildtet forbi posterede skytter. Anvendes på hjorte i udvalgte områder, med fokus på sikkerhed, selektion og samarbejde mellem drevfolk, hundeførere og skytter.

2. Pattedyr: Hjorten er et pattedyr og føder levende unger, som die hos moderen. Begrebet er generelt, men relevant i tværbiologiske sammenhænge, hvor man afgrænser hjorten fra fugle, fisk og krybdyr i natur- og videnskabsformidling.

3. Rådyrkid: Rådyrets unge, små og plettede for camouflage i vegetationen i den første tid. De ligger ofte alene, mens moderen fouragerer, og bør ikke berøres af mennesker for at undgå prægeeffekter og opgivelse.

Her er 19 muligheder på 9 bogstaver, der passer til 'Hjorten' i dit krydsord.

1. Axishjort: Også kaldet chital, en indisk hjort med permanente hvide pletter på rødbrun pels. Arten ses i parker og dyreanlæg og er kendt for socialt flokliv, lette bevægelser og fine trofægevirer hos hannerne.

2. Bukkejagt: Jagt på råbukke, typisk i forårs- og sommermåneder, ofte som stille pürsch i dæmringen. Bukkejagt kræver præcis skydning, vindlæsning og forståelse for bukkenes revir og færdselsmønstre.

3. Cernunnos: Keltisk hornet guddom, ofte afbildet med gevir og tilknyttet natur, frugtbarhed og dyr. Navnet trækker direkte på hjortens ikonografi og bruges som kulturel overført reference til gevir og vild natur.

4. Dyrehaven: Historisk dansk hjortepark nord for København med store bestande af kron- og dåvildt. Stedet forener natur, kultur og friluftsliv med allélandskaber, Eremitageslottets jagthistorie og den årlige Hubertusjagt.

5. Dyrekølle: Hel bagpart fra hjort, der ofte langtidssteges til festlige lejligheder. Dyrekølle serveres traditionelt med vildtsovs, syltede bær og årstidens grønt og er en ikonisk efterårs- og vinterret.

6. Eiktyrnir: Mytisk hjort i nordisk mytologi, der står på Valhalas tag og drypper dug i kilder. Figuren binder hjorten til kosmologi, livscyklus og kulturhistorie, og navnet bruges som poetisk reference til hjorten.

7. Fejemærke: Skrab og barkskader på træer forårsaget af hjortens fejning, ofte i øjenhøjde. Fejemærker bruges af jægere og biologer til at lokalisere aktive revirer, vurdere bestandstæthed og aflæse adfærdsaktivitet.

8. Hjortedyr: Fælles dansk betegnelse for familien Cervidae, som omfatter kronhjort, rådyr, dådyr og flere. Begrebet dækker både økologi, forvaltning og jagt på arter med gevir, klove og drøvtyggende fordøjelse i skov- og åbent landskab.

9. Hjortekød: Mørt, magert vildtkød med karakteristisk smag, anvendt til stege, gryderetter og forædlede produkter. Hjortekød er sæsonpræget og parres ofte med bær, svampe, rodfrugter og kraftige saucer i klassisk nordisk køkken.

10. Hjortelus: Dagligdags betegnelse for hjortelusfluen, kendt for flad krop, kløer og vedholdende bid. Ordet bruges ofte i jagt- og friluftsliv, hvor forekomst knyttes til sensommer og tætte hjortebestande.

11. Hjortetak: Betegnelse for gevirstykker eller hele gevirer, brugt til håndværk, greb, pynt eller husflid. Hjortetak indgår historisk i materialeudnyttelse og har givet navn til kemikaliet hjortetaksalt i bagning.

12. Hjortshøj: By og sogn nord for Aarhus, hvor navnet peger på en høj med forbindelse til hjorten. Toponymet er et eksempel på, hvordan hjorten afspejles i danske stednavne og lokalhistorie.

13. Kronhjort: Danmarks største vilde hjorteart, berømt for brunstbrølet i efteråret og det imponerende gevir. Hannen kaldes en hjort, hunnen en hind, og arten har dybe rødder i dansk naturforvaltning, jagttraditioner og kulturhistorie.

14. Otteender: Betegnelse for en hjort med otte takker i alt, ofte et yngre eller mellemklasse trofæ. Bruges i dagligt jægersprog, trofæopgørelser og fortællinger om observationer i skov og på jagt.

15. Sikahjort: Østasiatisk hjort med plettegning, som er indført i dele af Europa og findes på hjortefarme. Sikahjort kan hybridisere med kronhjort og kræver derfor opmærksom forvaltning for at bevare genetisk integritet hos hjemmehørende arter.

16. Tolvender: Betegnelse for en hjort med tolv takker i alt, traditionelt brugt om kronhjorte. Ordet har både jagtfaglig og kulturel klang, hvor det signalerer et modent, imponerende trofæ med høj status.

17. Trofæjagt: Jagt med fokus på modne, kvalitetsgevirer, ofte styret af strenge selektionskriterier. Tilhængere fremhæver forvaltningsværdi og økonomisk incitament, mens kritikere betoner etik; debatten er central i moderne jagtforståelse.

18. Vandhjort: Kinesisk vandhjort er bemærkelsesværdig ved at mangle gevir, men have synlige hjørnetænder hos hanner. Arten lever i sumpede områder, svømmer godt og illustrerer hjortenes morfologiske mangfoldighed og evolutionære tilpasninger.

19. Vildtsovs: Fyldig sauce baseret på sky, fond og ofte bær eller syre til balance, klassisk til hjort. Vildtsovs binder retten sammen og bærer sæsonens aromatik fra skovbund, urter og ristede elementer.

Vi har fundet 9 ord med 10 bogstaver til dit krydsord med 'Hjorten'.

1. Brunstbrøl: Kronhjortens dybe, rungende kald i brunst, der markerer styrke og tiltrækker hinder. Lyden er ikonisk i danske efterårsskove og tiltrækker naturinteresserede til oplevelser i skumrings- og morgentimer.

2. Drøvtygger: Hjorten tygger drøv med flerkamret mave, hvilket muliggør effektiv udnyttelse af grovfoder. Begrebet dækker også kvæg og får, men er centralt for at forstå hjortens fødesøgning, hviletider og fordøjelsesstrategi.

3. Hjortefarm: Erhvervsmæssig hold af hjorte til kød, avl og ofte jagtlig oplevelse på kontrollerede arealer. Rejser spørgsmål om velfærd, genetisk kvalitet og naturpåvirkning, men kan levere stabil forsyning af hjortekød.

4. Hjortehegn: Højt vildthegn, der holder hjorte inde i parker eller ude fra marker og skovkulturer. Bruges i landbrug og skovbrug for at reducere bid-, bark- og trampskader og kan styre dyrenes bevægelsesmønstre.

5. Hjortejagt: Overordnet betegnelse for jagt på hjortedyr, med etiske regler, jagttider og krav til kaliber og afstand. Omfatter pürsch, anstand og drivjagt og kræver kendskab til adfærd, anatomi og sikkerhed.

6. Hjortekalv: Fællesbetegnelse for en ung hjort, typisk hos kron- og dåvildt, der fødes i forsommeren. Kalve er afhængige af moderen, udvikler gradvist flugtrespons og integreres siden i flokken som en del af bestandens aldersstruktur.

7. Hjortepark: Landskabeligt anlæg med fritgående hjorte, ofte historisk forbundet med parforcejagt og slotsmiljø. Dyrehaven er et kendt eksempel, hvor natur, kulturarv og rekreation mødes i en stor grøn oase.

8. Klovaftryk: Aftryk af hjortens klove i jord, mudder eller sne, ofte hjerteformet med to hovedtær. Aftrykkets størrelse, dybde og skridtafstand kan afsløre art, hastighed og dyrets vægtklasse.

9. Storevildt: Storvildt omfatter bl.a. kronhjort og elg, som kræver særlige jagtformer, kalibrer og sikkerhedsforholdsregler. Ordet bruges i jagtregi om større arter, hvor trofæ, kødudbytte og bestandspåvirkning vurderes nøje.

Vi har fundet disse 26 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Hjorten':

1. Hjortebille: Stor bille med han-kæber, der ligner et gevir; navnet er overført fra hjorten. Arten er symbol på kraft og bruges ofte i naturformidling til at forklare seksuel selektion og prydvåben.

2. Hjortepølse: Forædlet vildtprodukt, hvor hjortekød indgår i spege- eller kogepølser med krydderier. Hjortepølse fremhæver kødets dybe smag i skiver, på brød eller i tapas og kan laves røget eller lufttørret.

3. Hjorteskind: Pels og læder fra hjorte, anvendt til handsker, beklædning og brugsting for sin blødhed og styrke. Hjorteskind indgår også i historisk håndværk og moderne design med fokus på naturlig struktur og farvetoner.

4. Hjortesumak: Busk/træ (Rhus typhina), kaldet staghorn sumac på engelsk, med frugtstande og unge skud der ligner gevir. Prydplante i haver og parker, hvor navnet afspejler den hjortelignende, filtede stængelstruktur.

5. Hjortetrøst: Staude i kurvblomstfamilien (Eupatorium/Filipendula-lignende anvendelse i dansk havebrug), besøgt af sommerfugle og insekter. Navnet er et gammelt folkenavn, der knytter planten til landskab og vildt, selv om arten ikke har zoologisk relation.

6. Hjortetunge: Bregne (Asplenium scolopendrium) med tungeformede blade, dyrket i skyggefulde haver og mure. Navnet henviser til bladformen og illustrerer brugen af hjorten som billedlig referenceramme i floraens navne.

7. Hjortevildt: Fagterm for hjorterelaterede vildtarter, når man taler jagt, afskydning og bestand. Begrebet hjælper med at skelne fra andet vildt som fugle eller småpattedyr og styrer forvaltningsplaner, jagttider og etiske retningslinjer.

8. Moskushjort: Ikke en ægte cervid, men kaldet hjort i daglig sprogbrug og navngivning. Hannen mangler gevir og har lange hjørnetænder; kendt for moskusduften, der historisk er blevet anvendt i parfume og traditionel medicin.

9. Rådyrfløjte: Lokkeredskab, der efterligner lyde fra rå og kid for at kalde råbukke under jagt. Anvendes i bukkejagtens højsæson og kræver timing, vindforståelse og naturkendskab for effektiv og etisk brug.

10. Sambarhjort: Stor asiatisk hjort med mørk pels og robuste gevirer med få, kraftige takker. Sambar lever i skov- og bjergområder, er sky og nataktiv, og forbindes med klassisk storvildtjagt og naturbevarelse i Syd- og Sydøstasien.

11. Vildtulykke: Trafikuheld, hvor hjorte og andre vilde dyr påkøres, ofte i skumring eller nat. Ordet relaterer til hjorten som trafikrisiko og indgår i kampagner, vildthegnsplanlægning og færdselsrådgivning.

12. Dådyrplettet: Beskrivende adjektiv for en pletmønstret overflade inspireret af dådyrets sommerdragt. Bruges metaforisk i design, tekstil og beskrivelse af mønstre, hvor hjorten fungerer som æstetisk reference.

13. Hjortespring: Dansk stedsnavn, der betyder hjortens spring, og findes i flere lokale varianter. Navnet afspejler landskabets relation til hjorten og bruges som geografisk og kulturhistorisk spor i toponymien.

14. Hjorteveksel: Smalle, faste stier, som hjorte gentagne gange færdes ad mellem føde, læ og vand. Veksler følger terrænets linjer og er nøgler til succesfuld pürsch, kameramontering og bestandsovervågning.

15. Hubertusjagt: Årlig rytterjagt uden nedlæggelse, kendt fra Dyrehaven, hvor ryttere springer efter en fiktiv ræv. Begivenheden hylder jagttradition, heste- og naturkultur og er tæt knyttet til hjorten som landskabets ikon.

16. Gevirfældning: Årlig proces, hvor hjorten kaster sit gevir og påbegynder ny vækst under bast. Timing varierer mellem arter og individer og bruges i forskning, trofæbedømmelse og observation af populationsdynamik.

17. Hjortebestand: Samlet antal hjorte i et område, overvåget for at balancere natur, skovbrug og jagt. Forvaltning af bestanden fokuserer på køns- og aldersfordeling, sundhed og påvirkning af vegetation og landbrug.

18. Hjortelusflue: Parasitisk blodsuger, der især angriber hjorte og kan lande på mennesker i skov. Den taber vingerne efter landing, kravler i pels eller tøj, og illustrerer hjortens rolle som vært for specialiserede insekter.

19. Hjortetaksalt: Bagehjælpemiddel (ammoniumhydrogencarbonat), historisk udvundet fra hjortehorn, nu fremstillet kemisk. Giver sprøde småkager og kiks ved at frigive gas under bagning; navnet fastholder den kulturhistoriske forbindelse til hjorten.

20. Vildtbanesten: Historiske stenmarkeringer af kongelige jagt- og vildtbaner, bl.a. omkring Dyrehaven. De vidner om parforcejagt og hjortens centrale rolle i dansk jagthistorie og landskabsindretning.

21. Hjortefamilien: Taxonomisk gruppe for alle cervider, fra rådyr til rensdyr og kronhjort. Ordet anvendes i naturformidling og forvaltning, når man beskriver fællestræk som gevirfældning, klove, brunstadfærd og specialiseret fordøjelsessystem til planteføde.

22. Hjortens flugt: Klassisk dansk romantisk digt/fortælling af Christian Winther, hvor hjorten er symbolsk figur. Titlen bruges som kulturel reference i krydsord og binder hjorten til dansk litteraturhistorie og naturromantik.

23. Hjortetaksvamp: Koralsvamp med forgrenede, taklignende frugtlegemer, hvis form minder om et gevir. Navnet er overført, men viser hjorten som metafor i artsnavne, hvor naturens former kobles til kendte dyr.

24. Sankt hubertus: Jægernes skytshelgen, der ifølge legenden så et kors mellem en hjorts takker. Figuren bruges i jagtkultur, symbolik og navngivning, og hans dag markeres med ceremonier og Hubertusjagter.

25. Hjortspringbåden: Forhistorisk krigsbåd fundet i Hjortspring Mose på Als, navngivet efter lokaliteten med hjort i navnet. Ordet forbinder arkæologi og hjortens tilstedeværelse i landskabets navne og fortællinger.

26. Sankt eustachius' hjort: Kristen legende om helgenen Eustachius, der så et krucifiks i en hjorts gevir og omvendte sig. Motivet spejler Hubertus-beretningen og bruges i kunst, heraldik og religiøs symbolik med hjorten som tegn.

Tak for turen gennem "Hjorten" - vi håber, at du har fundet det ord eller den formulering, du søgte, blandt vores 85 løsningsforslag. Uanset om du var på udkig efter kortform, flertal, artsnavne eller mere uventede varianter, har vi forsøgt at dække de mest almindelige og de lidt mere kuriøse muligheder.

Vil du se flere forslag eller søge efter andre krydsordsledetråde, kan du altid besøge os på Homepage.dk. Her finder du et stort arkiv med løsninger inddelt efter temaer og sværhedsgrad, så du hurtigt kan finde hjælp til næste udfordring.

Har du et forslag til et ord, vi mangler, eller et krydsord, der driller? Skriv en kommentar eller kontakt redaktionen - vi opdaterer løbende vores lister og sætter pris på input fra engagerede krydsordsløsere.

God fornøjelse med resten af krydsordene - og husk at vende tilbage til Homepage.dk, når næste gåde banker på døren!