Højtid Krydsord

Følgende 2 ord med 3 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Højtid'.

1. Eid: Fællesbetegnelse for muslimske højtider, især eid al-fitr og eid al-adha. Eid betyder fest og indebærer bøn, gaver, måltider og besøg. En tid med glæde, taknemmelighed og socialt ansvar, hvor fællesskab og tro fejres i hjem og forsamlinger.

2. Jul: Den kristne højtid for Jesu fødsel, indrammet af advent og rige traditioner som gaver, juletræ, salmer og familiefester. I Danmark er julen også en kulturel årsfest med lys i mørket, særlige retter, nisser, hygge og stærke minder på tværs af generationer.

Disse 3 ord på 4 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Højtid'.

1. Fest: En social begivenhed med samvær, mad, drikke og underholdning, som kan knytte sig til en højtid eller stå alene. Ordet spænder fra uformel hygge til storslåede, rituelle fejringer, og bruges ofte om særlige kalenderdage med traditioner.

2. Holi: Forårsfest i hinduismen, kendt som farvernes fest, hvor folk kaster farver og fejrer fornyelse og fællesskab. En lystig højtid med musik og dans, som fremhæver leg, tilgivelse og nye begyndelser. I diaspora skaber den synligt, glædeligt fællesrum.

3. Rite: Et religiøst eller kulturelt ritual med særlig form og betydning, ofte forbundet med overgangs- eller højtidsmarkering. Riter indstifter fællesskabets værdier, giver symbolsk dybde og forbinder den enkelte med traditionen gennem handlinger, ord og tegn.

Her er 3 muligheder på 5 bogstaver, der passer til 'Højtid' i dit krydsord.

1. Nytår: Overgangen til et nyt år fejres med fyrværkeri, dronningens tale og fest. Nytåret fungerer som sekulær højtid, hvor håb, beslutninger og tilbageblik mødes. Et kollektivt nulpunkt, der inviterer til både refleksion og glæde i fællesskabets tegn.

2. Pinse: Fejrer Helligåndens komme og kirkens fødsel, 50 dage efter påske. En lys og forårsgrøn højtid, ofte forbundet med konfirmationer, salmer og fællesskab. Pinsen bærer både teologisk dybde og dansk årstidsglæde, hvor vind, ånd og liv tænkes sammen.

3. Purim: En glædesfyldt jødisk højtid, der mindes Esters bog, med udklædning, læsning og gaver til venner og fattige. Humor og omvendthed præger dagen. En festlig kontrast i kalenderen, hvor glæde, mod og solidaritet står i centrum for fejringen.

Her er 10 muligheder på 6 bogstaver, der passer til 'Højtid' i dit krydsord.

1. 1. maj: Arbejdernes internationale kampdag, en politisk og social højtid med taler, musik og fællesskab. Dagen markerer solidaritet, rettigheder og historiske kampe, og fungerer som et årligt ritual, hvor fællesskabet genbekræfter værdier og fremtidige mål.

2. Advent: Forberedelsestiden før jul, fire søndage med lys, salmer og forventning. Advent markerer håb og ankomst, og sætter en rolig, andægtig ramme for julens højdepunkt, både i kirken og i hjemmet, hvor kalenderlys, kranse og traditioner former ventetiden.

3. Andagt: En stille, koncentreret stund med bøn, refleksion eller læsning, ofte led i en højtid eller gudstjeneste. Andagten kan være privat eller fælles, og skaber en rolig, ærbødig ramme for at fordybe sig i troens eller anlednings betydning.

4. Diwali: Hinduiske lysfest, hvor lys og farver symboliserer det godes sejr over det onde. Fejres med lamper, rangoli, gaver og søde sager. En familiecentreret højtid, som i Danmark også markeres i diaspora, der forener religiøs betydning og kulturel glæde.

5. Højtid: Betegner en hellig eller særlig festlig tid, ofte forbundet med religiøse traditioner, ritualer og fælles fejring. Ordet bruges også overført om øjeblikke med særlige følelser, høj stemning eller ceremoniøs alvor, hvor noget markeres med respekt og værdighed.

6. Pesach: Den jødiske påske, der mindes udvandringen fra Egypten, med seder-måltid, fortælling og usyret brød. En familiecentreret højtid, hvor frihed, identitet og tradition levendegøres gennem ritualer og tekster. Tidsrammen former også kosten og dagligdagens praksis.

7. Ritual: En gentagen, symbolsk handling med fast struktur, der giver ramme og betydning til en højtid. Ritualer skaber kontinuitet og fællesskab, hvad enten det er tænding af lys, fælles bøn, særlige sange eller måltider, som gentages år efter år.

8. Sabbat: Jødedommens ugentlige hviledag fra fredag aften til lørdag aften, fyldt med ritualer, bøn og måltider. Ordet bruges også bredt om hvile og åndeligt fokus. En tilbagevendende højtid, hvor tidens rytme helliggøres, og hverdagen holdes på afstand.

9. Sukkot: Løvhyttefesten, en jødisk højtid med midlertidige hytter, måltider under åben himmel og ritualer med lulav og etrog. Fejrer ørkenvandring og Guds beskyttelse. En glædelig ukelang fejring, hvor natur, taknemmelighed og fællesskab spiller hovedroller.

10. Søndag: Kristendommens primære gudstjenestedag og hviledag, med højmesse og familiehygge. Som ugens rytmiske højtid giver søndagen plads til ro, refleksion og fællesskab. Ordet kan også pege på kulturel fridag med særlige måltider og ritualer i hjemmet.

Her er 7 gode bud på ord med 7 bogstaver til 'Højtid'.

1. Festdag: En dag præget af glæde, fællesskab og markerede traditioner, ofte med særlige måltider, musik eller processioner. Bruges både om religiøse og verdslige anledninger, hvor stemningen er højtidelig eller festlig, og hvor man mindes, fejrer eller hylder noget vigtigt.

2. Hanukka: Den jødiske lysfest, otte dage med tænding af menorah, sange, spil og særlige retter. Fejrer templets genindvielse og olielampens mirakel. En hjemlig højtid, hvor lys, familie og traditioner skaber varme i vintertiden, og fællesskabets historie bevares.

3. Juledag: Den 25. december, en officiel juledag med gudstjenester, ro og samvær efter juleaften. Bruges også om dagen, hvor festlighederne fortsætter i et roligere tempo med besøg, restemad og refleksion over julens budskab og familiens samling.

4. Liturgi: Den faste form, ordning og rækkefølge for gudstjenester og kirkelige handlinger, særligt fremtrædende ved højtider. Liturgien bærer traditionen videre, skaber genkendelighed og meningsfuld gentagelse gennem bønner, læsninger, salmer og sakramentale tegn.

5. Ramadan: Den muslimske fastemåned, en højtid med faste, bøn, velgørenhed og fællesskaber, der bryder fasten ved solnedgang. Ramadan fordyber troen og styrker sociale bånd, og kulminerer i glædesfesten eid. Ordet bruges også om den særlige stemning i perioden.

6. Shavuot: Ugefesten, der markerer åbenbaringen af Toraen, med læsninger, mælkeretter og natlig studier. En jødisk højtid, der forbinder høst og åndelig gave, og som i fællesskabets rum får dybde og smag. Tradition og læring går hånd i hånd.

7. Årsfest: En årligt tilbagevendende fejring, som markerer en institution, tradition eller religiøs begivenhed. Bruges i både kirkelige og sekulære sammenhænge, hvor man samler fællesskabet om en bestemt dato, typisk med faste ritualer, taler og fælles måltider.

Disse 7 ord på 8 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Højtid'.

1. Ceremoni: En formelt tilrettelagt handling med symbolik, tradition og faste led, ofte kernen i en højtid. Ceremonien kan være religiøs eller sekulær, fra gudstjenester og dåb til mindehøjtideligheder og statsakter, hvor værdighed og gentagelse giver mening.

2. Højmesse: Søndag formiddagstjeneste med fuld liturgi, salmer og prædiken, som ofte markerer eller ledsager højtider. Højmessen understreger festlighed og alvor, og bruges ved centrale kirkelige lejligheder som jul, påske og pinse, hvor kirkerummet fyldes.

3. Luciadag: Den 13. december, med Luciaoptog, lys i håret og sange om lys i mørket. I Danmark er det en elsket skik i skoler og kirker, som tilføjer en blid, ceremoniel varme i julemørket, og vækker fællesskabet gennem musik og lysmarkering.

4. Mindedag: En dag viet til at erindre og ære personer, begivenheder eller ofre, ofte præget af alvor, taler og ceremonier. Bruges både religiøst og verdsligt, når samfund eller fællesskaber samles om kollektive erindringer og værdig anerkendelse af fortiden.

5. Mærkedag: En dag af særlig betydning, enten personligt, nationalt eller religiøst, som fortjener opmærksomhed og ofte en slags ritual. Kan være alt fra jubilæer og runde fødselsdage til historiske mindestunder og årligt tilbagevendende højtider i kalenderen.

6. Pinsedag: Selve festdagen i pinsen med gudstjeneste, salmesang og ofte konfirmationer. Dagen fremhæver fællesskabets skabelse og mangfoldighedens forening. For mange en højtid, der føles som sommerens forspil, med lys, farver og åbne døre til kirke og natur.

7. Påskedag: Opstandelsens festdag, hvor glæde, lys og sejrsbudskab bryder mørket. Kirkerne fyldes af salmer, blomster og jubel, og mange familier samles til påskefrokost. En kristen højtid, der forener troens centrum med folkelige traditioner og forårsfornemmelser.

Her er 5 gode bud på ord med 9 bogstaver til 'Højtid'.

1. Fastelavn: En folkelig højtid før fasten, med fastelavnsboller, tøndeslagning og udklædning. Både kirkehistorisk forberedelse og børnenes festlige karneval, hvor kattekonge og kattedronning kåres. En dansk tradition, der blander alvorens oprindelse med legens energi.

2. Helligdag: En dag udpeget til religiøs eller kulturel fejring, ofte med gudstjenester og fri fra arbejde. I Danmark er flere helligdage knyttet til kirkeåret, men ordet bruges også generelt om enhver officiel fridag med særlig status og ritualer.

3. Juleaften: Den 24. december, kulminationen på julens forventning med middag, gaver, salmer og dans om træet. For mange den mest betydningsfulde højtidsaften på året, hvor familie, traditioner og følelsen af nærhed og taknemmelighed samles i ét øjeblik.

4. Nytårsdag: Den 1. januar, årets første dag, ofte præget af ro, besøg og et stille efterspil på nattens fest. For mange et symbolsk, højtideligt begyndelsespunkt, hvor man samler sig, sætter intentioner og mærker tyngden og muligheden i tidens nye blad.

5. Sankthans: Midsommerfejring den 23. juni med bål, taler og sang, historisk sammenflettet med Johannes Døbers dag. I Danmark en folkelig, lys højtid, hvor natur, tradition og fællesskab forenes ved vand og enge, og bålets flammer samler blikke og stemmer.

Vi præsenterer her 8 ord med 10 bogstaver, der kan bruges til 'Højtid'.

1. 2. juledag: Den 26. december, anden juledag, hvor højtiden fortsætter med familiebesøg, fridag og eventuelt gudstjeneste. Ofte en dag præget af afslapning, socialt samvær og forlængelse af julens særlige stemning, inden hverdagen gradvist vender tilbage.

2. Allehelgen: Allehelgensdag mindes de døde og helgenerne, ofte med navneoplæsning, lys og stille gudstjeneste. En højtid præget af taknemmelighed for liv og kærlighed, men også sorgens blide rum. Her forenes minde, håb og fællesskab i efterårets dæmpede lys.

3. Askeonsdag: Første dag i fasten, præget af eftertanke, bod og aske-tegn i nogle kirkelige traditioner. Markerede historisk begyndelsen på en periode med afkald og forberedelse før påsken. Ordet peger på alvorens side af højtidens cyklus og menneskets sårbarhed.

4. Fredagsbøn: Muslimsk fællesbøn om fredagen, ofte i moskeen, med prædiken og samling. En ugentlig højtidelighed, der markerer fællesskab og åndelig fornyelse. Ordet bruges også om den sociale rytme omkring fredagens særlige karakter i mange muslimske miljøer.

5. Højtidsdag: En specifik dag i kalenderen særligt helliget fejring, andagt eller ceremoni. Ordet bruges både i kirkelige og sekulære sammenhænge, hvor fællesskabet samles om traditioner, symboler og festlige eller højtidelige ritualer med særlig vægt og betydning.

6. Højtidsmad: Særlige retter og måltider forbundet med bestemte højtider, fra juleand og risalamande til påskelam og fastelavnsboller. Maden bærer minder og ritualer, og bliver et velsmagende, socialt omdrejningspunkt, der markerer årets cyklus og fællesskabets traditioner.

7. Langfredag: Dagen for korsfæstelsen, præget af stilhed, mørke og eftertanke i kirkelig tradition. Salmer og tekster bærer sorgens tyngde og håbets spirer, og dagen indrammer påskens dramatiske vendepunkt. En højtid, hvor alvoren har særligt nærvær og dybde.

8. Yom kippur: Forsoningsdagen, jødedommens mest højtidelige dag, med faste, bøn og forsoning. En dybt alvorlig højtid, hvor menneske og Gud søges forbundet i tilgivelse og fornyet livsretning. Stilheden og intensiteten gør dagen unik i kalenderens rytme.

Vi har fundet disse 20 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Højtid':

1. 2. pinsedag: Anden pinsedag som rolig efterklang af pinsens budskab, med gudstjenester, gerne i det fri. Mange bruger dagen til samvær, udflugter og at lade højtidens ord bundfælde sig. En fortsat fejring af ånd, sprog og fællesskab i let og lys tone.

2. 2. påskedag: Dagen efter påskedag, som fortsætter opstandelsens glæde med gudstjenester og roligt samvær. I Danmark ofte brugt til besøg, naturture og at trække vejret efter højdepunktet. En forlængelse af højtidens håb, lys og tid til eftertanke.

3. Eid al-adha: Offerfesten, som mindes Abrahams villighed til at ofre, med bøn, velgørenhed og deling af kød. En central muslimsk højtid, indlejret i hadj-perioden, hvor fællesskab, solidaritet og troens fortællinger bliver nærværende i både hjem og moskeer.

4. Eid al-fitr: Fastens afslutningsfest efter ramadan, markeret med morgenbøn, gaver, nye klæder og fælles måltider. En lys og glad højtid med fokus på taknemmelighed og omsorg, hvor man besøger familie, giver almisse og deler glæden over at have fuldført fasten.

5. Højtidssang: En salme eller sang, der hører til en bestemt højtid, og som synges for at skabe fælles stemning og forankre traditionen. Teksternes og melodiernes genkendelighed binder generationer sammen og løfter fejringen med både glæde og eftertænksomhed.

6. Kyndelmisse: Lysmesse den 2. februar, historisk markeret med velsignelse af lys og midtvintertraditioner. I Danmark lever ordet som kulturhistorisk højtid og i ordsprog om vinterens længde, og knytter sig til forestillingen om lysets tilbagekomst og håbets tegn.

7. Palmesøndag: Indleder påskeugen og mindes Jesu indtog i Jerusalem med palmegrene og hosanna-råb. I Danmark markeres dagen med gudstjeneste og salmer, og den fungerer som stemningssætter for påskens dramatiske forløb fra glæde til lidelse og fornyet håb.

8. Skærtorsdag: Dagen for den sidste nadver, fodvask og indstiftelse af nadveren, central i kristen liturgi. Markeres med gudstjenester, ofte nadver og fortælling om tjeneste og fællesskab. Et højdepunkt i påskeugen, hvor alvor og kærlighed væves tæt sammen.

9. Grundlovsdag: Den 5. juni markeres Danmarks grundlov med taler, flag og samvær. En sekulær, demokratisk højtid, der fejrer frihedsrettigheder og fælles værdier. Dagen kan være fridag visse steder, men vigtigst er fornemmelsen af medborgerskab, historie og fælles retning.

10. Gudstjeneste: En kirkelig samling med bøn, salmesang, prædiken og sakramenter, ofte kulminationen på en kristen højtid. Gudstjenesten samler menigheden om troens fortællinger og ritualer, og giver en formel ramme for både glæde, taksigelse og eftertænksomhed.

11. Højtidsdragt: Tøj og udsmykning, som bæres ved højtider eller ceremonielle lejligheder, ofte med symbolik, kvalitet og tradition. Kan være alt fra nationaldragter og kirketøj til særlige farver og materialer, der signalerer respekt, glæde og lejlighedens værdighed.

12. Mortensaften: Den 10. november, traditionelt med andesteg og historier om Sankt Martin. En dansk mad- og fortællehøjtid, hvor mørkets tid møder stearinlys og fællesskab ved bordet. Minder om generøsitet, ydmyghed og de små traditioners store betydning i efteråret.

13. Rosh hashana: Det jødiske nytår, en højtid for selvransagelse, bøn og håb, ofte med shofar-blæsning og æbler i honning. Indleder de ti bodsdage frem mod Yom Kippur. Et stærkt åndeligt startpunkt, hvor fornyelse og ansvar flettes sammen i fællesskab.

14. Simchat tora: Glæden over Toraen fejres med dans, sang og processioner, når årets læsninger afsluttes og begyndes forfra. En livfuld jødisk højtid, hvor tekstens cyklus bliver kropslig og festlig. Fællesskabets kærlighed til traditionen står strålende frem.

15. Højtidelighed: En ceremoni eller formel begivenhed, der afvikles med værdighed og alvor, fx ved religiøse mærkedage eller officielle markeringer. Ordet kan også pege på stemningen i rummet: kontrolleret, ærbødig og gennemsyret af respekt for traditionen eller anledningen.

16. Store bededag: Historisk dansk bededag med bøn og bod, forbundet med varme hveder og aftenpromenader. Selvom arbejdsfriheden er ændret, lever traditioner og kulturerindring videre. Ordet kalder en særlig dansk højtid frem, hvor fælles fromhed og lokale skikke mødtes.

17. Helligtrekonger: Den 6. januar, som markerer de vise mænds besøg hos Jesusbarnet. I nogle traditioner afrunder dagen julen, ofte med sange, særlige kager og lys. Ordet bruges også billedligt om tre betydningsfulde personer, der sammen indvarsler noget særligt.

18. Højtidsstemning: Den særlige atmosfære af forventning, glæde eller andægtighed, der ledsager en højtid. Dufte, lys, musik og samvær skaber stemningen, men udtrykket bruges også billedligt om øjeblikke, hvor noget føles større, mere betydningsfuldt eller ekstra ceremoniøst.

19. Højtideligholdelse: Selve handlingen at markere eller fejre en begivenhed med formelle rammer, taler, musik og ritualer. Udtrykket fungerer både i kirkelige sammenhænge og ved sekulære mærkedage, hvor man gennemfører en planlagt og værdig ceremoni for at mindes eller fejre.

20. Kristi himmelfartsdag: Markerer Kristi himmelfart, 40 dage efter påske, med gudstjenester og ofte fridag. I Danmark forbindes dagen også med udflugter og forårsliv. En rolig højtid, hvor himmel og jord mødes i fortællingen, og kalenderen giver plads til eftertanke.

Tak for at du læste med: I artiklen har vi samlet hele 65 forskellige løsningsforslag til krydsord med ledetråden "Højtid" - fra korte ord til mere udfoldede betegnelser. Målet var at give et bredt udvalg, så du nemmere kan finde den løsning, der passer til netop dit krydsord.

Vi håber, du har fundet det, du søgte. Hvis ikke, kan det ofte hjælpe at overveje synonymer, flertal eller mere specifikke højtidsbetegnelser - og så står vi klar til at hjælpe videre, hvis du sender os ledetråden eller antal bogstaver.

Du kan finde flere løsninger og inspiration til krydsord her på Homepage.dk. Brug gerne vores søgefelt eller kig i krydsordhjælpen for flere samlinger af mulige svar og nyttige tips til at knække selv de sværeste gåder.

Har du feedback, ønsker til fremtidige samlinger eller et specifikt krydsord, du vil have hjælp til? Skriv en kommentar eller kontakt os - og god fornøjelse med krydsningen!