Holocaust betydning

Holocaust bruges i moderne dansk næsten altid som et proprium med stort begyndelsesbogstav om det historiske folkemord på jøderne 1941-45. Den generiske, billedlige brug af holocaust (med lille h) findes, men anbefales brugt med omtanke, da den kan virke trivieliserende om den historiske begivenhed.

• Holocaust (proprium): Det systematiske, statsorganiserede folkemord begået af Nazityskland og dets kollaboratører mod især Europas jøder under Anden Verdenskrig. Seks millioner jøder blev myrdet. Mange andre grupper blev også forfulgt og dræbt, herunder romaer (Porajmos), mennesker med handicap (Aktion T4), polakker, sovjetiske krigsfanger, homoseksuelle, Jehovas Vidner og politiske modstandere.
• holocaust (fællesnavn): Almen, ofte metaforisk betegnelse for en ekstremt omfattende ødelæggelse eller massedød, især ved ild (“altopslugende brand”), men også mere generelt om total udslettelse.

Bemærk: I forskningslitteraturen bruges også den hebraiske betegnelse Shoah/Shoah (“katastrofen”) specifikt om folkemordet på jøderne, dels for at undgå de religiøse konnotationer i ordet “holocaust”.

• Græsk oprindelse: Fra oldgræsk holókaustos (ὁλόκαυστος) - “fuldstændig brændt”, af holos “hel/fuldkommen” + kaustos “brændt” (af kaiein “at brænde”).
• Latinsk og fransk: Lånes via latin holocaustum og fransk holocauste som betegnelse for et “brændoffer” (et offer helt brændt på alteret).
• Bibelsk brug: I græske oversættelser af Bibelen (Septuaginta) gengav ordet det hebraiske ‘olah (“brændoffer”).
• Moderne skifte: I engelsk (og siden dansk) bruges ordet fra midten af 1900-tallet om nazisternes folkemord. I Danmark blev “Holocaust” almindelig betegnelse især fra 1970’erne-80’erne, parallelt med øget forskning, mindekultur og undervisning.

• Ordklasse: Substantiv. Som proprium skrives det med stort: Holocaust. Den generiske betydning skrives med lille: holocaust.
• Bøjning: Proprium bruges normalt ubøjet (”Holocaust var…”). Den generiske brug kan optræde som utælleligt (”et holocaust” er sjældent) og er i moderne dansk relativt ualmindelig.
• Afledninger og sammensætninger: Ofte som forbindelser: ”overlevende fra Holocaust”, ”Holocaust-mindesmærke”, ”Holocaustforskning”, ”Holocaustbenægtelse”.

Historisk/proprium

• Holocaust var kulminationen på årtiers antisemitisme og nazistisk raceideologi.
• Museet har en særudstilling om danske jøders flugt i 1943 og Holocaust.
• Hun interviewede overlevende fra Holocaust til sin afhandling.
• I Israel foretrækkes ofte betegnelsen Shoah om Holocaust.
• Holocaustundervisning er i dag en del af mange landes skolepensum.
• Romaernes folkemord omtales ofte som Porajmos og diskuteres i relation til Holocaust.

Generisk/metaforisk (brug med omtanke)

• Forskere advarer mod en atomar holocaust i tilfælde af global atomkrig.
• Branden udviklede sig til et regulært holocaust i skovområdet.
• Nogle kritikere mener, at udtrykket “økologisk holocaust” er upassende og bør erstattes af “miljøkatastrofe”.

Bemærk: Mange stilguider fraråder letkøbt metaforisk brug for at undgå trivialisering af den historiske betydning.

• Frelse, redning, beskyttelse - fokuserer på at undgå ødelæggelse og død.
• Bevarelse, genopbygning - modsatrettede processer til udslettelse.

Indtil det 20. århundrede blev “holocaust” i europæiske sprog primært brugt om religiøse brændofre eller om omfattende ødelæggelser, ofte ved ild. Efter Anden Verdenskrig blev ordet i stigende grad knyttet specifikt til nazisternes folkemord på jøderne. I engelsksproget forskning blev skiftet tydeligt fra 1950’erne og frem, og i dansk offentlighed slog “Holocaust” igennem fra 1970’erne-80’erne i takt med dokumentarfilm, retssager mod krigsforbrydere, mindepraksisser og udbygning af historieforskningen.

Der er mindre variationsforskelle i brugen: Nogle anvender “Holocaust” snævert om folkemordet på jøderne, mens andre inkluderer naziregimets bredere udryddelsespolitik mod flere grupper. Modsat anbefales den generiske brug (”et holocaust” om enhver katastrofe) sjældent i formel og undervisningsmæssig sammenhæng.

• Holocaustoverlevende / Overlevende fra Holocaust: Person, der overlevede forfølgelsen og udryddelsen.
• Holocaustforskning: Historisk og tværfaglig forskning i årsager, forløb, mekanismer og eftervirkninger.
• Holocaustmindesmærke/-museum: Institutioner og steder dedikeret til erindring og oplysning.
• Holocaustbenægtelse: Pseudohistorisk benægtelse eller grov fordrejning af Holocaust; bredt anerkendt som antisemitisk propaganda.
• Efter-Holocaust-litteratur / Vidnesbyrdslitteratur: Memoirer, dagbøger og værker, der dokumenterer erfaringer og traumer.

• Versalisering: Skriv “Holocaust” med stort, når der henvises til den historiske begivenhed.
• Præcision: Angiv konteksten tydeligt (tid, sted, målgruppe) for at undgå uklar brug.
• Undgå trivialisering: Vær varsom med metaforisk brug (“økologisk holocaust”, “økonomisk holocaust”); foretræk mere præcise ord som “katastrofe”, “kollaps”, “atomkrig”.
• Kilder og respekt: Ved undervisning og formidling henvises til dokumenterede kilder, vidnesbyrd og anerkendt forskning; vis omtanke for ofre og efterkommere.

• Shoah (betegnelse)
• Folkemord (genocide)
• Porajmos (romaernes folkemord)
• Pogrom
• Antisemitisme
• Mindekultur og erindringspolitik