Hudsult betydning

Hudsult er et substantiv, der betegner mangel på berøring og den følelsesmæssige og kropslige længsel, der opstår af den mangel. Begrebet bruges både i hverdagssprog og i omtale af sociale og omsorgsfaglige forhold, fx når mennesker lever alene, er langvarigt adskilt fra nære relationer, er indlagt, bor på plejehjem eller på anden måde har begrænset adgang til tryg, ønsket berøring.

• Semantisk kerne: mangel på fysisk kontakt → længsel/trang efter berøring.
• Konnotation: ofte empatisk, omsorgs- og relationsorienteret; ikke klinisk diagnose.
• Typisk kontekst: relationer, trivsel, ældrepleje, spædbørnspleje, parforhold, ensomhed, pandemisk distancering.

Hudsult er et gennemsigtigt dansk sammensat ord af hud + sult. Det spejler en billedlig forståelse af berøringsmangel som en ”sulttilstand”. Ordet er nært beslægtet med udtryk i andre sprog (fx engelsk ”skin hunger”), men er fuldt integreret i moderne dansk som selvstændig dannelse.

Hudsult optræder i både personlige, sociale og institutionelle sammenhænge. Her er typiske sætninger og vendinger:

• ”Efter skilsmissen blev han ramt af hudsult.”
• ”Hun beskriver en dyb hudsult efter kram og nærhed.”
• ”Beboerne på plejehjemmet lider ofte af hudsult.”
• ”Frivillige besøgshunde kan afhjælpe hudsult hos ældre.”
• ”Langdistanceforhold kan give hudsult, selv når kommunikationen er god.”
• ”Under nedlukningerne oplevede mange øget hudsult.”
• ”Barnet faldt til ro ved hud-mod-hud-kontakt, som dæmpede hudsulten.”
• ”Massage og tryg berøring kan lindre hudsult.”
• ”Han er meget socialt tilfreds, men stadig hudsulten.”
• ”Der er forskel på seksuelt begær og hudsult; man kan savne berøring uden at savne sex.”

• Tryg/omsorgsfuld berøring: Berøring givet med samtykke og i en relation præget af tillid; centralt i modsvaret til hudsult.
• Affektiv berøring: Langsomme, blide strøg, ofte knyttet til følelsesmæssig regulering og ro.
• Hud-mod-hud: Direkte kropskontakt, især kendt fra pleje af spædbørn og i omsorgssituationer.

• Berøringssult (nærsynonym)
• Berøringsmangel (beskrivende)
• Nærhedstrang (overlapper delvist, bredere end berøring alene)
• Kontaktmangel (mere generelt, ikke nødvendigvis fysisk)
• Omsorgssult (mere følelsesorienteret; delvist overlappende)

• Fysisk nærhed
• Tilstrækkelig berøring
• Berøringsmæthed (sjældent ord; bruges som forklarende modsætning, ikke fast vending)

Brugen af hudsult er blevet mere udbredt i nyere tid, i takt med større opmærksomhed på ensomhed, trivsel og berøringens rolle i relationer og omsorg. Ordet forekommer ofte i medier, faglige debatter om plejesektoren og i populærpsykologiske sammenhænge. Samtidig diskuteres grænser, samtykke og kulturelle forskelle i, hvor meget berøring man finder passende i offentlige og private rum.

• Register: Neutralt til emotionelt; egnet i både hverdagssprog og formidlende fagtekster.
• Samtykke: Begrebet handler om ønsket, tryg berøring. Berøring uden samtykke er ikke en løsning på hudsult.
• Afgrænsning: Hudsult er ikke det samme som seksuelt begær; mange bruger ordet specifikt om ikke-seksuel, kærlig berøring.

• ”lide af hudsult”
• ”ramt/plaget af hudsult”
• ”afhjælpe/modvirke hudsult”
• ”dæmpe hudsult gennem [kram/massage/hud-mod-hud]”
• ”udtalt/alvorlig hudsult”
• ”socialt isolerede med hudsult”

• Berøring
• Kram
• Nærhed
• Hud-mod-hud-kontakt
• Ensomhed
• Tryghed

• Engelsk: skin hunger, touch starvation

• I skrift skelnes ofte mellem substantivet hudsult og adjektivet hudsulten (”jeg er hudsulten”).
• Ordet anvendes hyppigt i bestemt form ved præcisering: ”den hudsult, der opstod under adskillelsen”.