Humanitær betydning

Humanitær er et adjektiv, der beskriver handlinger, indsatser, normer eller organisationer, der har til formål at afhjælpe akut nød og beskytte civile. Det kan også bruges bredere om medmenneskelige, omsorgsfulde eller barmhjertige tiltag, men i moderne brug knyttes ordet ofte til international nødhjælp og beskyttelse.

• Kerneindhold: at lindre lidelse, beskytte liv og værdighed, sikre adgang til basale ydelser (mad, vand, husly, sundhed, beskyttelse).
• Konkrete forbindelser: humanitær hjælp/bistand, humanitære principper, humanitær folkeret, humanitær katastrofe, humanitær krise, humanitær intervention, humanitær adgang, humanitære korridorer, humanitær finansiering, humanitær opholdstilladelse.
• Normativ ramme: indsatsen styres ofte af principperne humanitet, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed.

Bemærk: Humanitær adskilles fra udviklingsbistand (langvarige strukturelle forbedringer) og fra militær intervention (brug af magt). Begrebet “humanitær intervention” er omstridt, fordi det blander sikkerhedspolitiske formål og beskyttelse af civile.

Dansk humanitær er lånt via fransk humanitaire (og/eller tysk humanitär) og kan føres tilbage til latin humanitas (“menneskelighed, dannelse”) og humanus (“menneskelig”). Suffikset -itær er beslægtet med fransk -aire og forekommer i danske adjektiver som militær og sanitær.

• Latinsk rod: humanitas → “humanitet” (medmenneskelighed).
• Fransk påvirkning: 1800-tallets franske brug af humanitaire i filantropiske og sociale sammenhænge.
• Dansk indoptagelse: udbredes i slut-1800-tallet i takt med fremvæksten af Røde Kors og Genève-konventionerne.

• Ordklasse: adjektiv.
• Køn og tal: en humanitær indsats; et humanitært princip; de humanitære organisationer.
• Gradbøjning: mere humanitær, mest humanitær (bruges moderat, ofte vurderende).
• Afledninger: humanitet (sb.), humanitarisme (sb.), humanitært (biord: “handle humanitært”).

• NGO’en leverer humanitær hjælp til familier ramt af oversvømmelser.
• Konflikten har skabt en humanitær krise med mangel på mad og medicin.
• De stridende parter skal respektere humanitær folkeret og beskytte civile.
• Der er behov for humanitær adgang til de afskårne landsbyer.
• Regeringen bevilgede ekstra midler til humanitær finansiering.
• Organisationen arbejder efter humanitære principper om neutralitet og upartiskhed.
• Efter vulkanudbruddet erklærede FN en humanitær nødsituation.
• Den sårede kombattant har ret til humanitær behandling.
• En midlertidig humanitær corridor muliggjorde evakuering af civile.
• Ansøgeren søgte om humanitær opholdstilladelse af helbredsmæssige grunde.
• Rapporten dokumenterer et presserende humanitært behov for rent drikkevand.
• Lokale aktører spiller en central rolle i humanitær respons.
• Klimaekstremer fører til flere humanitære katastrofer globalt.
• Debatten om humanitær intervention deler jurister og politologer.
• Et humanitært perspektiv indebærer fokus på mennesker før politik.

• Synonymer (nærtliggende): medmenneskelig, barmhjertig, velgørende, filantropisk, altruistisk, nødhjælps- (som forled), omsorgsfuld, menneskekærlig.
• Relaterede substantiver: humanitet (menneskekærlighed), humanitarisme (betoning af humanitære værdier), humanitær bistand/hjælp, nødhjælp.
• Afgrænsning:

  • Human/humant: generelt “menneskelig”/“mild, skånsom” adfærd; bredere end humanitær.
  • Humanistisk: vedr. humanisme/humaniora (filosofi, kultur), ikke nødvendigvis nødhjælp.
  • Filantropisk: privat velgørenhed; overlapper, men er ikke altid rettet mod akut nød.

• Antonymer: umenneskelig, inhuman, brutal, kynisk, hensynsløs.
• Kontrastbegreber: militær (som institutionel modsætning, ikke egentlig antonym), repressiv, diskriminerende, partisk.

Moderne humanitære ideer fik stærkt gennemslag i 1800-tallet med Henri Dunants beretning om slaget ved Solferino (1859) og etableringen af Røde Kors samt den første Genèvekonvention (1864). Siden er den humanitære folkeret udbygget (bl.a. tillægsprotokoller fra 1977), og et globalt humanitært system er opstået med stater, FN-organisationer, Røde Kors-bevægelsen og utallige NGO’er.

I dag er humanitære indsatser centrale ved konflikter, naturkatastrofer og epidemier. Udviklingen omfatter bl.a. fokus på beskyttelse af civile, kontantbaseret hjælp, lokal forankring (“localization”), samt koblingen mellem humanitær nødhjælp, udvikling og fred (ofte kaldet “triple nexus”). Samtidig diskuteres grænsen mellem neutral humanitær indsats og politiske/militære formål, især ifm. “humanitær intervention”.

• Forveksling med humanistisk: humanitær handler om nødhjælp/beskyttelse; humanistisk om idéstrømninger, dannelse og humaniora.
• Overgeneralisering: ikke al velgørenhed er humanitær; humanitær indsats er som regel akut, behovsstyret og principbåret.
• Politisk ladet brug: udtrykket “humanitær intervention” bruges forskelligt og bør defineres nøje i konteksten.

• Humanitet: medmenneskelighed; grundprincip bag humanitær indsats.
• Beskyttelse (protection): foranstaltninger der forebygger og afhjælper overgreb og krænkelser.
• Resiliens: samfunds og husholdningers evne til at modstå og komme sig over kriser.
• Humanitær logistik: planlægning og gennemførelse af forsyninger til nødlidende.
• Nexus: kobling mellem humanitær hjælp, udviklingssamarbejde og fredsindsatser.