Hved betydning
Ordet “hved” betegner historisk og dialektalt to forskellige, men beslægtede fænomener:
1) et substantiv, der er en ældre eller regional stavemåde for hvede (Triticum spp., kornarten), og 2) et dialektalt verbum, som svarer til det moderne ved (nutid af vide “at vide, at kende til”). I moderne rigsdansk bruges formerne hvede og ved, men “hved” mødes stadig i ældre kilder, lokal sprogbrug og visse faste udtryk.
Betydning og anvendelse
1. Substantiv (korn): “hved” = hvede, det vigtigste brødkorn i dansk landbrug og kosttradition.
2. Verbum (vide): “jeg hved” = jeg ved, især i bornholmsk, lollandsk og enkelte jyske dialekter.
Etymologi
- Nominelt “hved” (korn): Fra gammeldansk hwetæ / hwæde, beslægtet med oldnordisk hveiti og gotisk hwaita “hvede”, af urgermansk *hwaitijan “det hvide” (kornet adskiller sig ved den lyse kerne).
- Verbalt “hved” (vide): Parallel udvikling til ved; projektiv “hv-” bevaret i visse dialekter, muligvis under indflydelse af ældre former som oldnordisk veit.
Grammatik og bøjning
| Substantivisk “hved” (fælleskøn) | ||
|---|---|---|
| ubestemt ental | en hved | (sjældent, oftest “hvede”) |
| bestemt ental | hveden | |
| ubestemt flertal | hveder | jf. “varme hveder” |
| bestemt flertal | hvederne | |
| Verbalt “hved” (dialektal nutid af at vide) | |||
|---|---|---|---|
| 1. pers. ental | jeg hved | 2. pers. ental | du hved |
| 3. pers. ental | han/hun hved | 1. pers. flertal | vi hved |
| 2. pers. flertal | I hved | 3. pers. flertal | de hved |
Eksempler på brug
- Ældre landbolov (1743): “Hver gårdmand skal så sin hved med sømmeligt sædskifte.”
- Bornholmsk daglig tale: “Æ hved it, om han kummar i dag.” (= “Jeg ved ikke, om han kommer i dag.”)
- Opskrift fra 1800-tallet: “Tag et pund siktet hved og rør med surdej.”
- Lollandsk dialekt: “Du hved jo godt, hwa der skæ’!”
- Faste udtryk: “Varme hveder” (skærtorsdagsboller af hvedebrødsdej).
- Folkemålsindsamling (1906): “Han hved såmænd alt om lodset.”
Synonymer og beslægtede termer
- Som substantiv: hvede, hvedekorn, brødkorn, Triticum, “det hvide korn”.
- Som verbum: vide, kende, være klar over, være bevidst om.
Antonymer og kontraster
- Nominelt: rug, byg, havre, majs (andre kornsorter).
- Verbalt: ikke vide, være uvidende, tvivle.
Historisk udvikling og retskrivning
I middelalderen var “hwed”, “hwet” og “hvede” varierende skriftbilleder. Med retskrivningsreformen 1900-1948 standardiseredes formen hvede. Det verbale “hved” forsvandt gradvist fra rigsmålet i 1800-tallet, men overlevede i ø- og sydlige dialekter, hvor “hv-”-initialen ofte bevares (jf. bornholmsk hvann = vand).
Anvendelse i dag
I moderne dansk forekommer “hved” primært:
- i faste udtryk: varme hveder, hvedebrød, hvedøl.
- i dialektcitater og folkemålsoptagelser (“jeg hved int”).
- i historiske tekster, kirkebøger og juridiske dokumenter før ca. 1850.
“Hved” i andre nordiske sprog
- Svensk bevarede længe stavningen hvet(e), men skriver nu vete.
- Norsk bokmål har hvete; nynorsk kveite.
- Islandsk: hveiti.
- Færøsk: hveiti.
Se også
- hvede
- vide
- varme hveder
- Danske dialekter
- Retskrivningshistorie
Konklusion
Selv om “hved” i dag sjældent optræder i rigsdansk, lever ordet videre som et interessant vidnesbyrd om dansk stavetradition og dialekternes mangfoldighed. For sprog- og kulturhistorikere giver det et vindue til både landbrugspraksis (hvededyrkning) og talesprog (jeg hved). At kende til “hved” er derfor at vide lidt mere om, hvordan dansk har udviklet sig – og hvorfor vi skriver, som vi gør i dag.