Hvid betydning

Hvid er et adjektiv, der beskriver noget, som fremstår meget lyst og uden mærkbar farvetone. I optik er hvidt lys en additiv blanding af hele (eller en bred del af) det synlige spektrum.

• Som adjektiv: “en hvid skjorte”, “et hvidt papir”, “hvide skyer”.
• Som substantiveret adjektiv: “det hvide i øjnene”, “det hvide af øjet”, “æggehvide” (ofte i flertal: “hviderne”).
• Som farvebetegnelse i overført betydning: “hvide løgne” (uskyldige små løgne), “hvidvask” (metafor for tilsløring/legitimering), “hvid støj” (jævn støjfordeling).
• Som social/kulturel kategori: “hvid” kan referere til mennesker med lys hud; brugen er kontekstafhængig og bør håndteres med omtanke.

• Udtale: h’et er stumt; ordet udtales omtrent som “vid” (ofte med stød i standardsprog). Hv- udtales som v- i moderne dansk.
• Bøjning (gradbøjning): hvid, hvidere, hvidest.
• Køn og tal: hvid (fælleskøn), hvidt (intetkøn), hvide (flertal og bestemt form: den hvide kjole / de hvide vægge).

Dansk hvid stammer fra oldnordisk hvítr, via urgermansk *hwītaz. Ordet er beslægtet med engelsk white, tysk weiß og svensk vit. Den indoeuropæiske rod forbindes generelt med betydninger som “lys” og “skinne”.

• Additiv farveblanding (lys): Rød, grøn og blå (RGB) lys blandet i høj intensitet giver hvidt lys.
• Subtraktiv farveblanding (pigment/tryk): I CMYK opstår “hvid” typisk ved fravær af blæk; papirets farve er “hvid”.
• Hvidbalance: I foto/video justerer man farvetemperatur, så hvide genstande gengives neutralt under forskellige lyskilder.
• Albedo: Et mål for hvor meget lys en overflade reflekterer; sne har høj albedo og fremstår meget hvid.

• Beskrivende: “Hun bar en hvid kjole.”
• Meteorologi: “Vi håber på en hvid jul.”
• Fysisk reaktion: “Han blev helt hvid i ansigtet af forskrækkelse.”
• Udtryk: “Det står sort på hvidt” (det er dokumenteret utvetydigt).
• Metafor: “Det var bare en hvid løgn.”
• Teknik: “Skru op for hvidbalancen i kameraet.”
• Madlavning: “Pisk hviderne stive.”
• Økonomi/jura: “Myndighederne efterforsker hvidvask af penge.”
• Musik/lyd: “Hvid støj kan maskere forstyrrende lyde.”
• Astronomi: “En hvid dværg er en kompakt stjerne-rest.”

• Sort på hvidt: skriftligt bevis.
• Det hvide i øjnene: meget tæt på (ofte i forbindelse med anspændt situation).
• Hvide løgne: små, (påstået) harmløse usandheder.
• Det hvide snit: historisk betegnelse for en neurokirurgisk metode (forældet/ikke anbefalet).
• Vifte med det hvide flag: kapitulere/overgive sig.
• Hvid jul: jul med snedække.

• Dagligdags: hvidløg, hvidkål, hvid peber, hvidvin, hvidt brød, hvidtøl.
• Teknik/naturvidenskab: hvidbalance, hvid støj, hvid dværg, hvidt lys.
• Samfund/økonomi: hvidbog (policy-dokument), hvidvask, hvidevarer (store husholdningsapparater).
• Nuancer: kridhvid, snehvid, mælkehvid, elfenbenshvid, råhvid/offwhite, æggeskal.
• Afledte former: hvidhed (substantiv), hvidte/hvidtekalk (til kalkning), hvidtning (blegning).

• Synonymer/nuancer: lys, bleg (om hud/ansigt), kridhvid, snehvid, kalkhvid, mælkehvid, perlehvid, elfenbensfarvet, råhvid/offwhite, cremet, æggeskal.
• Beslægtede begreber: neutral, achromatisk, lysreflekterende, høj albedo.
• Bemærk: Mange af ovenstående er nuancer eller stilistiske beskrivelser, ikke fulde synonymer i alle sammenhænge.

• Direkte antonymer: sort (farvemæssig modpol), mørk.
• Relaterede kontraster: grå (mindre lys), kulørt/farvet (med tydelig kulør) i farveteori.

• Symbolik: I mange vestlige kulturer forbindes hvid med renhed, uskyld, fred (hvidt flag) og fest (brudekjoler). I flere østasiatiske traditioner bruges hvid som sorgens farve.
• Historiske betegnelser: “de hvide” kan i visse historiske sammenhænge henvise til politiske grupper (fx kontrarevolutionære). I dansk middelalderhistorie er Hvide-slægten navnet på en stormandsslægt (bemærk: egennavn).

• Hvidhed (sociologi/kulturstudier): analyserer ‘hvid’ som social/racial kategori. Brugen er følsom og kontekstafhængig.
• Hvidbalance (fotografi): kalibrering for neutral gengivelse af hvide/ grå toner.
• Albedo: fysik/geovidenskab om refleksion.

• Substantivering: “det hvide” (generisk), “hviderne” (kulinarisk for æggehvider).
• Stavning: lille begyndelsesbogstav i almindeligt brug; stort ved egennavne (fx efternavnet Hvid eller Hvide-slægten).
• Kongruens: “en hvid væg”, “et hvidt ark”, “de hvide blomster”.

Bemærk: “Hvid” i tryk er som regel substratet (papiret); i Pantone angives ofte “PMS White”, men det er papirets hvidhed, ikke en trykfarve.

• Når “hvid” bruges om mennesker eller grupper, varierer tilgange på tværs af kontekster og discipliner. Neutral, præcis og respektfuld formulering anbefales.
• Tekniske udtryk som “hvidliste/sortliste” erstattes nogle steder af “tilladelsesliste/spærreliste” for neutralitet.

• Sort (farvens modpol)
• Grå (achromatisk nuance)
• Farveteori (additiv vs. subtraktiv)
• Hvidbalance (foto/video)
• Albedo (refleksion)
• Hvidevarer, hvidvask, hvidbog