Ibid betydning

ibid. er en forkortelse af det latinske ibidem, der betyder “på samme sted”. I henvisninger (især fod- og slutnoter) bruges ibid. til at angive, at man refererer til præcis den samme kilde som i den umiddelbart foregående note, ofte med mulighed for at angive en ny sidereference.

Hvad betyder “ibid.”?

Ibid. betyder “samme sted” og fungerer som en genvej i akademiske og faglige henvisninger. Når en note udelukkende henviser til den kilde, der netop er nævnt i den foregående note, kan man skrive Ibid. i stedet for at gentage hele referenceoplysningen. Hvis man henviser til en anden side i den samme kilde, angives det typisk som Ibid., s. X.

Det sparer plads, øger læsbarheden i noter og minimerer gentagelser—men kræver konsekvent og korrekt brug for at undgå tvetydighed.

Etymologi

Ibid. stammer fra latin ibidem (“på samme sted”), hvor ibi betyder “der” og -dem er en forstærkende endelse. Udtrykket blev tidligt overtaget i europæisk akademisk tradition som en standardiseret forkortelse i henvisningsapparatet.

Sådan bruges “ibid.” i praksis

• Umiddelbar gentagelse: Brug Ibid. kun hvis henvisningen gælder præcis den samme kilde som i den foregående note.
• Sideangivelse: Hvis kun siden ændrer sig, skriv fx Ibid., s. 45.
• Én kilde i forrige note: Undlad Ibid. hvis den foregående note indeholder flere kilder; læseren kan ellers ikke vide, hvilken af dem Ibid. refererer til.
• Typografi: I moderne praksis sættes ibid. normalt i romansk (ikke kursiv). Punktum medfølger: ibid.
• Versalis/lowercase: Kapitaliseres ved begyndelsen af en note (Ibid.), ellers som ibid.
• Nærhedskrav: Gælder kun for den direkte forudgående note—ikke tidligere noter længere oppe, ikke mellem kapitler, og ikke efter redaktionelle indgreb, der kan have indsat nye noter.

Mange eksempler på brug

• 1. Peter Hansen, Moderne historie (København: Gyldendal, 2019), s. 112.
• 2. Ibid. (samme værk, samme side 112).
• 3. Ibid., s. 118. (samme værk, ny side).
• 4. Lene Sørensen, “Industri og samfund,” Historisk Tidsskrift 45, nr. 2 (2020): 55–78.
• 5. Ibid. (henviser til Sørensen-artiklen i note 4—kun gyldig, fordi note 5 følger direkte efter note 4 og indeholder én kilde).
• 6. Hansen, Moderne historie, s. 130. (ikke Ibid., fordi den foregående note er en anden forfatter/kilde).
• Fejl: Hvis note 2 rummer to kilder, må note 3 ikke være Ibid., da det er uklart, hvilken kilde der menes.
• I løbende tekst (sjældnere): “Som vist i den foregående note (ibid.), følger udviklingen samme mønster.”

Stilguider og konventioner

Stilguide	Bruger “ibid.”?	Bemærkninger
Chicago (Notes & Bibliography)	Tilladt, men ofte frarådet	Anbefaler som regel korte noter (forfatter + kort titel) for klarhed; Ibid. er dog stadig tilladt.
Chicago (Author-Date)	Ikke relevant	Forfatter-år-system bruger gentagelser/kortformer, ikke ibid.
APA (7. udg.)	Nej	Bruger forfatter-år og sidetal; ibid. anvendes ikke.
MLA (9. udg.)	Nej	Bruger forkortede forfatter-/titelformer; ibid. frarådes.
OSCOLA (jura)	Ja	Udbredt i fodnoter for samme kilde som i umiddelbart forrige note.
Bluebook (US jura)	Nej	Bruger typisk Id. (“den samme [forfatter/part]”) frem for ibid.
Harvard	Varierer	Oftest ikke anbefalet; forfatter-år gentages efter behov.

Relaterede termer, synonymer og kontraster

• ibidem: Fuldt latinsk udtryk, den form ibid. forkorter.
• “samme sted” / “samme kilde”: Danske omskrivninger i forklarende tekst, men sjældent brugt som formel henvisning.
• Id. (lat. idem): “den samme [person/part]”; især i juridiske henvisninger (ikke identisk med ibid.).
• op. cit. (lat. opere citato): “i det nævnte værk”; historisk brugt, nu ofte frarådet.
• loc. cit. (lat. loco citato): “på det citerede sted”; anses i dag for forældet.
• supra/infra: “se ovenfor/nedenfor”; henviser til andre steder i teksten eller noterne, ikke nødvendigvis samme kilde.

Bemærk: Der findes ingen egentlige antonymer til ibid.; man kan højst tale om kontrasterende henvisningsmåder, der peger til andre steder eller følge andre systemer.

Historisk udvikling

Fra 1700- og 1800-tallets lærde tradition blev latinske forkortelser som ibid., op. cit. og loc. cit. standard i noter. I det 20. og 21. århundrede har flere stilguider bevæget sig mod mere selvforklarende, stabile og maskinlæsbare kortformer (forfatter + kort titel eller forfatter-år), fordi redigering, digitale arbejdsgange og hyperlinkede noter gør “gentagelsesgenveje” mindre nødvendige og potentielt tvetydige. Ibid. lever dog videre i mange humanistiske udgivelser og i visse juridiske stilarter.

Ofte sete fejl og faldgruber

• Ibid. uden entydig forrige kilde: Brug ikke Ibid. efter en note med flere kilder.
• Forveksling med Id.: Ibid. = samme kilde; Id. = samme forfatter/part (især i jura).
• Manglende punktum: Skriv altid ibid. med afsluttende punktum.
• Unødvendig kursivering: I moderne praksis skrives ibid. normalt ikke i kursiv.
• Redaktionelle ændringer: Når tekst/notesystem ombrydes, kan et indsat citat ødelægge “umiddelbart forrige”-kravet. Kontroller noter til sidst.

Bedste praksis

• Brug Ibid. kun, når det klart forbedrer læsbarheden og ikke skaber tvivl.
• Overvej korte noter (forfatter + kort titel + side) for robusthed, især i længere manuskripter.
• Følg altid den relevante stilguide (tidsskrift, forlag, institution).
• Automatiser hvis muligt: Referencehåndtering kan hjælpe med at undgå fejl ved flytning/omredigering.

“Ibid.” i digitale miljøer

I digital publicering med hyperlinks kan Ibid. være mindre nyttigt, fordi læseren alligevel kan klikke til fulde referenceoplysninger. Samtidig kan dynamisk ombrydning (ændrede note-numre) gøre Ibid. risikabelt. Mange digitale-first stilarter foretrækker derfor eksplicitte kortformer frem for Ibid..

Form og udtale

• Stavning: ibid. (med punktum)
• Kasus: Uforanderligt, da det er en fast forkortelse
• Udtale (dansk): typisk “i-bid” eller “ib-id”; i akademisk sammenhæng ses det oftest skrevet, ikke udtalt.

Se også

• Kort note/korttitel (forfatter + kort titel)
• Forfatter-år-system (APA/Harvard)
• Id., op. cit., loc. cit., supra, infra