Id betydning

Nedenfor ses de mest almindelige betydninger og deres typiske anvendelsesområder:

• ID som identifikation: Afspringer af engelsk identification. Forkortelsen er overtaget i dansk sprogbrug (ID-kort, ID-tyveri).
• id (psykoanalyse): Fra latin id = “det”. Freud lånte termen til at betegne den driftstyrede del af psyken; på dansk ofte gengivet som “id’et” eller “det’et”.
• id i programmering: Fra engelsk identifier (entydig identifikator), typisk forkortet til id i kode og databaser.
• Latinske vendinger: id est (“det er” = “dvs.”) og idem (“den samme”; ofte som id. i noter/kilder).
• Teknisk “ID” (indre diameter): Forkortelse af engelsk inner diameter.

• Ordklasse: Substantiv/forkortelse (ID), teknisk term (id), fagterm (id’et/det’et).
• Køn og bøjning: “et ID”; flertal: “ID’er” (almindelig dansk praksis for forkortelser). Genitiv: “ID’ets/ID’ers”.
• Versalis/kommaskrivning:

  • Hverdag/forvaltning: “ID” med store bogstaver (ID-kort, ID-nummer).
  • Programmering: “id” med små bogstaver i feltnavne/variabler (id, user_id).
  • Psykologi: “id’et” (eller “det’et”); ved sætningstart: “Id’et”.
  • Latinske forkortelser: “i.e.” (engelsk) svarer til dansk “dvs.”; “id.” = idem i kildehenvisninger.

• Bindestreg: ID-led forbindes ofte med bindestreg: ID-kort, ID-tjek, ID-tyveri.

1) Identitet og legitimation

• Fysisk legitimation: “ID-kort,” “sygesikringsbevis,” “pas” (ID-dokument).
• Digital identitet: MitID, bruger-id, login-ID, ID-validering.
• Sikkerhed: ID-kontrol ved indgang, ID-tyveri, ID-svindel.

2) Programmering og databaser

• Primærnøgle: id som entydigt felt i tabeller (fx users(id, name, ...)).
• Web/HTML: id-attributten identificerer elementer (<div id="header">).
• Operativsystemer: UNIX-kommandoen id viser bruger- og gruppe-ID’er (id -u, id -g).

3) Psykologi (Freud)

• Id’et: drifts- og lyststyret instans.
• Jeg (ego): realitetsprincippet; mæglende instans.
• Overjeg (superego): normer, samvittighed.
• Typiske formuleringer: “konflikt mellem id og overjeg”; “id’ets impulser”.

4) Teknik og måleangivelser

• Rør/slanger: “ID” = indre diameter; kontrast til “OD” = ydre diameter.
• Eksempel: “slange 6 mm ID / 8 mm OD”.

5) Koder og standarder

• Topdomæne: .id = Indonesien.
• Sprogkode: “id” = indonesisk (ISO 639-1).

6) Latinske og bibliografiske forkortelser

• id est (i.e.) = “det er”/“dvs.”.
• id. = idem (“samme”) i noter/kilder, angiver samme forfatter som forrige reference.

• “Vær venlig at vise gyldigt ID ved indgangen.”
• “Har du dit ID-kort med?”
• “Vi sender en ID-bekræftelse til din e-mail.”
• “Brugerens id lagres som et heltal i databasen.”
• “HTML-elementet har id=main for at kunne styles og tilgås i JavaScript.”
• id-kommandoen i Linux: id, id -u, id alice.
• “Freud forstod id’et som den del af psyken, der søger umiddelbar tilfredsstillelse.”
• “Terapeuten beskrev konflikten mellem id, jeg og overjeg.”
• “Røret har 12 mm ID og 16 mm OD.”
• “. id er Indonesiens landedomæne.”
• “Sprogkoden id bruges for indonesisk i metadata (fx lang="id").”
• “Rapporten forkorter ofte: i.e. (= id est) for ‘dvs.’; bemærk at dansk foretrækker ‘dvs.’.”
• “I noteapparatet betyder id. ‘samme forfatter som ovenfor’.”

• Identitet/legitimation (ID):

  • Synonymer: identifikation, legitimation, identitetskort, adgangsbevis, login, bruger-id.
  • Antonymer/nært modsatte: anonymitet, uidentificeret, ukendt.

• Psykologi (id):

  • Synonymer/nærlige: drifterne, det instinktive, lystprincippet.
  • Modstykker: jeg (ego), overjeg (superego); ikke egentlige antonymer, men komplementære instanser.

• Programmering (id):

  • Synonymer: identifikator, nøgle, primærnøgle (i databaser).
  • Relaterede modsætninger: duplikat, uklar reference (problemer der opstår uden entydigt id).

• 1900-tallet: Freud populariserer “id” (ty. Es, da. “det’et”).
• Midt-sent 1900-tallet: “ID” udbredes som forkortelse for legitimation i bureaukrati og rejseformer.
• Computeralderen: “id” som teknisk identifikator bliver standard i databaser, operativsystemer og web.
• Global netkultur: Koder som .id og ISO-standarden “id” (indonesisk) gør formen synlig i domæner og metadata.

• Ego (jeg) og overjeg - Freuds øvrige instanser.
• UUID (Universally Unique Identifier), GUID - globale id-formater.
• Bruger-ID, session-ID, ordre-ID - praktiske varianter i it og handel.
• OD (Outer Diameter) - modstykket til ID i tekniske specifikationer.
• dvs. (dansk ækvivalent til id est), i.e. (engelsk), id. (idem) i noter.

• Brug “ID” i almindelig tekst om legitimation; undgå blandingsformen “Id”.
• I kode og databasedesign er id med små bogstaver standard; vælg konsekvent stil (fx user_id frem for UserID).
• I akademiske tekster: Brug “id’et/det’et” for Freuds term; forklare første gang for at undgå tvivl.
• Foretræk dansk “dvs.” frem for “i.e.” i dansk tekst; brug “id.” kun hvor bibliografisk konvention kræver det.
• Pluralis af forkortelsen: “ID’er”; undgå “IDs” i dansk sammenhæng.

• “i.e.” vs. “e.g.”: i.e. (= “dvs.”) forklarer, mens e.g. (= “fx”) eksemplificerer.
• “id.” i noter: Betyder idem (“samme forfatter”), ikke “identifikation”.
• Sammenblanding af domæner: id-felt i kode er ikke det samme som personligt ID-kort.
• Teknisk ID: “ID” som indre diameter forveksles nogle gange med ydre diameter (OD) - kontroller altid specifikationen.