Ideologier betydning

Ordet ideologier bruges om flere sådanne idé- og værdisæt på én gang. En ideologi kombinerer typisk:

• En beskrivende del (hvordan verden er og hænger sammen),
• en normativ del (hvordan verden bør være), samt
• en handlingsanvisende del (hvad man bør gøre for at nå målene).

I praksis optræder ideologier i politik (f.eks. liberalisme), økonomi (f.eks. keynesianisme), religion (f.eks. kristen socialetik), kultur (f.eks. modernisme som kulturel ideologi) og i hverdagsforestillinger (f.eks. meritokrati som samfundsopfattelse).

Ideologi kommer via fransk idéologie (slutningen af 1700-tallet), formet af filosoffen Antoine Destutt de Tracy, sammensat af græsk idéa (idé, forestilling) og lógos (lære, ord, fornuft). I dansk betyder ideologier ganske enkelt flere ideologier.

Afledte former og beslægtede ord:

• ideologisk (tillægsord): “et ideologisk projekt”
• ideolog (person): “partiets ideolog”
• ideologikritik (navneord): kritik af skjulte værdier og magt i ideer
• ideologisere (verbum): at give noget en ideologisk drejning

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn)
• Ental: en ideologi / ideologien
• Flertal: ideologier / ideologierne
• Stavning: ideologi (uden accent på e)

Brugen af ordet varierer fra neutral til vurderende:

• Neutral brug: “politiske ideologier”, “religionssociologiske ideologier”
• Kritisk/pejorativ brug: “ren ideologi” (underforstået virkelighedsfjern), “ideologisk skyklap”
• Selvbeskrivende/positiv: “vores ideologi sætter menneskelig værdighed i centrum”

Bemærk: Nogle taler om at være “ikke-ideologisk” eller “pragmatisk”, men også sådanne positioner indeholder ofte bagvedliggende antagelser, der kan beskrives som ideologiske.

Denne oversigt er ikke udtømmende, og ideologier overlapper ofte og udvikler sig over tid.

• “Partiet forsøger at bygge bro mellem forskellige ideologier i koalitionen.”
• “Universitetet udbyder et kursus om de store politiske ideologier i det 20. århundrede.”
• “I ledelseslitteraturen konkurrerer flere ideologier om sandheden om motivation.”
• “Efter krisen blev gamle økonomiske ideologier sat på prøve.”
• “Romanen skildrer et samfund revet mellem rivaliserende ideologier.”
• “Bevægelsen rummer både økologiske og feministiske ideologier.”
• “Mediernes dækning afslører undertiden skjulte ideologier i begrebsvalget.”
• “Historikeren sammenligner imperialismens ideologier på tværs af kontinenter.”
• “Virksomhedens kodeks blander flere ledelses-ideologier.”
• “Han hævder, at moderne sport formes af kommercielle ideologier.”
• “Projektet undersøger, hvordan pædagogiske ideologier påvirker klasseledelse.”
• “Debatten reduceres ofte til et sammenstød mellem to ideologier, selv om virkeligheden er mere nuanceret.”

Afhængigt af kontekst kan følgende anvendes som synonymer eller nær-synonymer:

• doktriner, lære, tænkesæt, verdensanskuelser, programmer, principper, idékomplekser

Relaterede begreber (overlapper, men er ikke identiske):

• paradigmer (især videnskabsteori), diskurser (sproglige praksisser), myter (kulturelle fortællinger), værdiregimer, hegemoni (Gramsci)

• pragmatisme (fokus på virkninger fremfor principper)
• realpolitik (magt- og interessebaseret politik)
• teknokrati (ekspertstyre frem for værdi-/idéstyre)
• ikke-ideologisk, apolitisk (selvbeskrivelser; i praksis kan de også indeholde ideologiske antagelser)

• Oplysningstiden: Ideologi begynder som “idé-lære” om, hvordan tanker dannes og kan styre samfundet rationelt.
• Marx/Marxisme: Ideologi ses ofte som “falsk bevidsthed” – idéer der tjener bestemte klassers interesser.
• 20. århundrede: “Ideologiernes kamp” mellem liberalisme, fascisme/nazisme og kommunisme præger verdenshistorien.
• Efter 1945: Kritisk teori, ideologikritik (Frankfurterskolen), strukturalisme (Althusser) og sociologi (Mannheim) nuancerer begrebet.
• Efter den kolde krig: Taler om en “post-ideologisk” tidsalder udfordres af nye globale, religiøse, grønne og digitale ideologier.
• Nutid: Sociale medier accelererer spredningen af memetiske ideologier; grænserne mellem kultur, politik og identitet bliver mere porøse.

• “de store ideologier”, “ideologiernes kamp”, “politiske ideologier”, “konkurrerende ideologier”
• “ideologisk blindhed”, “ideologisk bias”, “ideologisk drevet”
• “at abonnere på/enrollere sig i en ideologi”, “at nedtone ideologi”, “at transcendere ideologier”

• Hegemoni: hvordan en ideologi opnår kulturelt lederskab
• Legitimitet: hvordan ideologier retfærdiggør magt
• Rammefortællinger: narrativer der gør kompleks virkelighed forståelig
• Utopi/dystopi: idealiserede eller advarende samfundsbilleder knyttet til ideologier

Ideologier er flere systemer af ideer og værdier, der forklarer verden og anviser handling. De har rødder i filosofi og historie, bruges på tværs af samfundsområder, og kan beskrives neutralt eller vurderende. Kendskab til ideologier hjælper med at forstå politiske konflikter, kulturelle strømninger og hverdagslige antagelser.