Ideologisk betydning

Ideologisk er et adjektiv, der karakteriserer noget som ideologirelateret eller ideologipræget. Det kan betyde:

• Beskrivende/neutral: knyttet til en bestemt ideologi eller idéretning (f.eks. “ideologisk analyse”, “ideologisk position”).
• Vurderende/positiv: principfast, værdibåret eller konsekvent (f.eks. “en ideologisk konsekvent politik”).
• Vurderende/negativ: dogmatisk, partisk eller blind for empiriske forhold (f.eks. “en ideologisk forvrænget fremstilling”).

Ordet bruges hyppigt i politisk, samfundsvidenskabelig, kulturel og mediekritisk sammenhæng, men kan også forekomme i hverdagsbeskrivelser (“en ideologisk præget diskussion i bestyrelsen”).

Ideologisk er afledt af substantivet ideologi, som via fransk idéologie (oprindeligt lanceret af Destutt de Tracy omkring slutningen af 1700-tallet) går tilbage til græsk idéa (idé, form) + -logia (læren om). Den danske adjektivdannelse sker med suffikset -isk, der danner tillægsord med betydningen “som vedrører …”. Ordet blev almindeligt i dansk sprogbrug i løbet af 1800- og 1900-tallet parallelt med politiske massebevægelser og moderne samfundsvidenskab.

• Grundform (fælleskøn/utrum, ubestemt): ideologisk
• Intetkøn: ideologisk
• Bestemt form og flertal: ideologiske (f.eks. “de ideologiske skel”)
• Komparation: mere ideologisk, mest ideologisk (sjældent i formel stil, men forekommer)
• Adverbielfunktion: kan bruges adjektivisk eller som adverbialt ledsagende udtryk, ofte som “ideologisk set” (f.eks. “ideologisk set ligger partierne langt fra hinanden”).
• Afledninger og relaterede former: ideologi, ideolog, ideologier, ideologisere, ideologisering.

Brugen spænder fra neutral klassifikation til skarpe vurderinger. I forskning kan “ideologisk” være et teknisk begreb i analyser af diskurser, institutioner og magtforhold. I politisk debat bruges det ofte for at markere, at et synspunkt er værdibundet, enten rosende (“principfast”) eller kritisk (“dogmatisk”).

Konnotationer afhænger af kontekst:

• Neutral: “en ideologisk tradition”, “ideologiske skillelinjer”.
• Positiv: “en klar ideologisk profil”, “ideologisk integritet”.
• Negativ: “ideologisk ensretning”, “ideologisk bias”, “ideologisk forblændelse”.

• Reformen blev kritiseret for at være ideologisk motiveret snarere end evidensbaseret.
• Partiet har skærpet sin ideologiske profil op til valget.
• Forskeren foretager en ideologisk analyse af mediedækningen.
• Der er tydelige ideologiske skel mellem landets regioner.
• Beslutningen var mere ideologisk end økonomisk begrundet.
• Ideologisk set tilhører bevægelsen venstrefløjen.
• Ledelsen ønsker en mere uideologisk og pragmatisk tilgang.
• Uddannelsespolitikken er præget af ideologiske prioriteringer.
• Kritikere taler om ideologisk ensretning i kulturinstitutionerne.
• Bogen diskuterer statens ideologiske apparater og deres rolle i socialisering.
• Han blev anklaget for ideologisk blindhed over for data der ikke passede i hans teori.
• Debatten skiftede fra tekniske detaljer til en ideologisk værdikamp.
• Artiklen forsøger at afdække den ideologiske undertekst i reklamer.
• Rapporten er ikke ideologisk neutral, men fremlægger et normativt udgangspunkt.
• Der foregår en ideologisk polarisering i offentligheden.

• Synonymer (kontekstafhængige): politisk farvet, værdibåren, normativ, doktrinær, dogmatisk, partisk, principfast, programmatisk.
• Nære beslægtninger: idébestemt, teoretisk (i modsætning til praktisk), verdensanskuelsespræget.
• Akademiske termer: hegemonisk (i betydningen dominerende idékompleks), diskursiv/ideologikritisk.

Bemærk at flere af ovenstående kan have stærkere positive eller negative ladninger end “ideologisk” og derfor ikke altid er direkte udskiftelige.

• pragmatisk
• apolitisk
• ideologineutral / værdineutral
• empirisk orienteret
• nøgtern
• uideologisk

I 1800-tallet blev “ideologi” og dermed “ideologisk” udbredt i takt med fremvæksten af politiske ideologier som liberalisme, konservatisme og socialisme. I det 20. århundrede udvidedes brugen til at omfatte kultur, medier og uddannelse, særligt i marxistisk og kritisk teori, hvor ideologi forstås som de idéstrukturer, der opretholder magtforhold. I nutiden bruges “ideologisk” bredt fra dagligsprog til specialiseret akademisk diskurs, ofte med øget opmærksomhed på bias, framing og værdigrundlag.

• Ideologi: det overordnede idé- og værdikompleks.
• Ideolog: person der udformer, fortolker eller forsvarer en ideologi.
• Ideologisere / ideologisering: at gøre noget ideologisk eller tolke det gennem en ideologisk linse.
• Hegemoni: kulturel/ideologisk dominans.
• Diskurs: sprogbrug og praksisser som former forståelser, ofte i relation til ideologi.
• Bias: skævhed; ofte brugt sammen med “ideologisk bias”.

• ideologisk kamp / værdikamp
• ideologisk profil / ståsted / linje
• ideologisk skel / skillelinje / polarisering
• ideologisk motiveret (politik/handling)
• ideologisk ensretning / konformitet
• ideologisk bias / forblændelse / blindhed
• ideologisk analyse / kritik / læsning
• ideologisk neutralitet (ofte diskuteret som ideal)
• ideologisk undertekst / overbygning

• Præcision: Angiv hvilken ideologi eller værdiretning der menes, hvis det er relevant (f.eks. “liberal ideologisk ramme”).
• Neutralitet vs. vurdering: Vær opmærksom på, om ordet bruges beskrivende eller som kritik/ros.
• Data vs. normer: Skeln mellem empiriske udsagn og ideologiske præmisser; begge kan være legitime, men bør tydeliggøres.
• Overgeneralisering: At kalde noget “ideologisk” kan blive en skabelonkritik; vis gerne hvordan og hvor.

• Politisk: Ikke alt politisk er nødvendigvis ideologisk; “politisk” kan være taktisk eller strategisk uden stærk værdibinding.
• Dogmatisk: Overlap findes, men “dogmatisk” antyder ufleksibel fastholden ved læresætninger, mens “ideologisk” kan være mere bredt og deskriptivt.
• Teoretisk: “Teoretisk” handler om teori; “ideologisk” om værdi- og idégrundlag. Teori kan være ideologisk, men er det ikke nødvendigvis.

• Ideologi
• Politisk orientering
• Hegemoni
• Diskursanalyse
• Normativitet
• Bias