Ikon betydning

Ordet ikon anvendes i flere hovedbetydninger:

• Religiøst billede - især i den ortodokse tradition: flade, stiliserede helgen- og Kristusbilleder malet på træ, beregnet til andagt.
• Brugerflade/it - en lille grafisk repræsentation af et program, en funktion eller en fil i et digitalt interface (fx et app-ikon på en smartphone).
• Kulturelt forbillede/symbol - en person, genstand eller stil, der regnes som ikonisk for en periode, bevægelse eller æstetik (fx “en mode-ikon”).
• Semiotik - et tegn, der ligner eller afbilder sin referent (i modsætning til et konventionelt symbol eller et kausalt indeks).

I alle betydninger ligger et fællestræk: repræsentation - ikonet står for, peger på eller legemliggør noget andet end sig selv.

• Køn og bøjning: intetkøn: et ikon; bestemt: ikonet; pluralis: ikoner; bestemt pluralis: ikonerne. Genitiv: ikonets, ikonernes.
• Udtale (IPA): [iˈkoːn].
• Afledninger: ikonisk (adj.), ikoniskhed (subst.), ikonografi, ikonografisk, ikonologi, ikonologisk, ikonoklasme, ikonoklast.
• Nærstående variant: ikone forekommer især i religiøs betydning (”en ikone”), men ikon er i dag den mest udbredte generelle form.

Ikon kommer via latin icon og kirkegræsk eikōn (εἰκών) ‘billede, afbildning, portræt’. Gennem slaviske kirketraditioner (russisk ikona) blev ordet tæt knyttet til de ortodokse billedtraditioner. I moderne tid er betydningen udvidet via engelsk icon til it- og popkulturelle domæner.

• Antikken/kristen oldtid: eikōn betød generelt ‘afbildning’. I kristen sammenhæng blev det snart knyttet til hellige billeder.
• Middelalderen: I østkirken udvikledes en rig ikontradition (ikonostaser, faste motiver, teologisk reguleret ikonmaleri). Vestkirken brugte også billeder, men kaldte dem sjældent “ikoner”.
• Reformation og ikonoklasme: Billedstorme i vesten tematiserede forholdet mellem billeder og tilbedelse; begreberne ikon og ikonoklasme blev teologisk og politisk ladede.
• 1900-tallet: Antropologi, kunsthistorie og semiotik (fx Peirce) systematiserede “ikon” som tegnkategori. Samtidig opstod “kulturelt ikon” om personer/ting med symbolkraft.
• Digital æra: Med grafiske brugerflader (GUI) fra 1980’erne blev ‘ikon’ standardord for klikbare piktogrammer i it.

1) Religiøse ikoner

• Karakteristika: flade, frontale fremstillinger; stiliseret realisme; specifikke farvesymbolikker; anvendes i liturgi og privat andagt.
• Relaterede termer: ikonostase (billedvæg i ortodokse kirker), hodegetria, pantokrator.
• Brug: “Hun har en samling russiske ikoner fra 1800-tallet.”

2) It og brugerflader

• Formål: visuel genvej/markør for funktion, app eller filtype.
• Typer: app-ikoner, systemikoner (fx skraldespand, indstillinger), statusikoner (batteri, wi-fi), menuikoner (hamburger, tandhjul), favicon (webstedsikon).
• Formater: .ico (Windows), .icns (macOS), .png, .svg.
• Designprincipper: enkelhed, genkendelighed, kontrast, skalerbarhed, konsistens.

3) Kulturelle og sociale ikoner

• Indhold: personer, værker eller objekter der repræsenterer en æra, bevægelse eller identitet (fx “Små sorte kjole som et modeikon”).
• Brug: “Billie Holiday er et jazzikon”; “Cyklen er et dansk hverdagssymbol og nationalt ikon.”

4) Semiotik (tegnlære)

• Ikon: tegn der ligner referenten (fx kort, portræt, onomatopoietisk lydskrift).
• Kontrast: symbol (konvention, fx ord), indeks (kausal/pegeforhold, fx røg→ild).
• Ikonicitet: graden af lighed mellem tegn og objekt.

Almen sprogbrug

• “Hendes debutplade gjorde hende til et ikon for 90’ernes popkultur.”
• “Byens rådhus er blevet et arkitektonisk ikon.”
• “Han er på ingen måde et ikon - mere en kultfigur.”

Religiøs kontekst

• “En byzantinsk ikon af Sankt Georg pryder kapellet.”
• “Ikonerne blev restaureret med æggetempera efter traditionel metode.”

It og design

• “Træk filen hen på app-ikonet for at åbne den.”
• “Webstedets favicon vises i fanebladet.”
• “Vi opdaterede ikonpakken, så den matcher mørkt tema.”
• “Tandhjulsikonet fører til indstillinger.”
• “SVG-ikoner skalerer skarpt på høje DPI-skærme.”

Semiotik

• “Et kort er et ikonisk tegn over et geografisk område.”
• “Piktogrammer i lufthavne er overvejende ikoniske.”

• Nære synonymer (kontekstafhængige): billede, symbol, piktogram (it/grafik), forbillede, bannerfører, frontfigur, legende (kultur), helgenbillede (religion).
• Afledte/adjektiver: ikonisk (karakteristisk, symbolsk; også ‘meget kendt’).
• Fagspecifikke nærsynonymer: UI-symbol, appmærke, emblem, markør.

Bemærk: symbol er ofte alternativt ord i dagligt sprog, men i semiotik er “ikon” og “symbol” forskellige tegnkategorier.

• Ingen entydig antonym i generel betydning.
• Mulige kontraster efter domæne:

  • Kultur: anonym, ubetydelig, ukendt; anti-ikon (bruges retorisk).
  • Religion: ikonoklast (person der bekæmper/ødelægger ikoner); ikonoklasme (fænomenet).
  • Semiotik: symbol, indeks (ikke antonymer, men alternative kategorier).

• app-ikon, skrivebordsikon, systemikon, ikonpakke, ikonsæt
• religiøst ikon, byzantinsk ikon, ortodoks ikon
• kulturikon, popikon, modeikon, nationalt ikon
• ikonisk design/bygning/scene/øjeblik
• ikonografi, ikonografisk analyse, ikonologisk tolkning
• ikonoklast, ikonoklasme

• Ikonisk bruges i moderne sprog ofte i udvidet betydning ‘meget karakteristisk/berømt’ (“en ikonisk sang”).
• I it-sammenhæng kan ikon overlappe med piktogram og symbol, men “ikon” er den gængse UI-betegnelse.
• I religiøse sammenhænge foretrækkes ofte ikon eller ikone om de ortodokse billeder; “billede” eller “maleri” er for generelt.

• Religion: Helligt billede til tilbedelse/andagt.
• It/UI: Lille grafisk repræsentation for funktion/app/fil.
• Kultur: Person/ting med emblemstatus for en epoke/identitet.
• Semiotik: Tegn der ligner det, det repræsenterer.