Ilm betydning

Ilm er et ord med flere uafhængige betydninger på tværs af sprog: i arabisk (’ilm, علم) betegner det “viden/lærdom/videnskab”, i estisk (ilm) betyder det “vejr” og i visse stilistiske eller historiske nordiske sammenhænge optræder det som rod til ord for “duft” (oldnordisk ilmr, islandsk ilmur)

Desuden forekommer det i afledte og lånte former i fx persisk, tyrkisk og malajisk.

Betydning og overblik

Sprog/område	Form	Kernebetydning	Bemærkninger
Arabisk	’ilm (علم)	viden, lærdom; videnskab	Centralt begreb i islamisk og klassisk arabisk tænkning; rigt afledningsfelt (’ālim, ʿulūm, taʿlīm)
Estisk	ilm	vejr; (poetisk/idiomatisk) verden	Meget almindeligt i dagligsprog og i sammensætninger som ilmateade (vejrudsigten)
Oldnordisk / islandsk	ilmr / ilm- (rod), islandsk ilmur	duft, vellugt	Overlever som rod i sammensætninger (fx islandsk ilmvatn, parfume)
Persisk	’elm (علم)	viden; (natur)videnskab	Lånt fra arabisk; ofte i fagudtryk (fx ’elm-e fizīk)
Tyrkisk	ilim	(lært) viden; teologisk/klassisk “videnskab”	Lånt fra arabisk; moderne “videnskab” er oftest bilim
Malajisk/indonesisk	ilmu	viden	Lånt fra arabisk; udbredt i uddannelseskontekst

Etymologi og sproglig oprindelse

Arabisk ’ilm (علم): Bygger på den semitiske rod ʿ-L-M “at vide, at gøre bekendt”. Afledninger er fx ’ālim (lærd), taʿlīm (undervisning), maʿlūm (kendt), ʿulūm (videnskaber). Konceptet er centralt i islamisk lærdomstradition.

Estisk ilm: Stammer fra det finsk-ugriske/finniske område; beslægtet med finsk ilma (“luft; vejr”) og indgår i estiske sammensætninger som maailm (“verden”, bogst. “jord+verden”).

Oldnordisk/Islandsk: Oldnordisk ilmr “duft” ligger til grund for islandsk ilmur og kombinationsleddet ilm- i fx ilmvatn (parfume). Den dybere ur-germanske etymologi er usikker.

Låneformer: Persisk ’elm, tyrkisk ilim og malajisk/indonesisk ilmu er klassiske lån af arabisk ’ilm.

Brug og betydningsnuancer

Arabisk (’ilm): Dækker både almen “viden” og systematisk “videnskab”. Nuancer:

Religiøs lærdom: ’ulūm al-dīn (de religiøse videnskaber), ṭālib ’ilm (videnssøger, elev).

Fagområder: ’ilm al-nafs (psykologi), ’ilm al-luġa (lingvistik), ’ulūm ṭabīʿiyya (naturvidenskaber).

Estisk (ilm): Grundbetydningen er “vejr”: temperatur, vind, nedbør osv. I idiomer kan ilm også betyde “verden”/“folk i almindelighed” (fx terve ilm = hele verden). Danner mange sammensætninger: ilmateade (vejrudsigten), ilmaprognoos (vejrudsigtsprognose), ilmakaared (verdenshjørner), maailm (verden).

Oldnordisk/Islandsk (ilmr/ilmur): Bruges om behagelig lugt; i moderne islandsk lever det i dagligdags ord som ilmur (duft) og ilmvatn (parfume).

Eksempler på brug

Arabisk (skrift, transliteration, dansk):
- أطلبُ العِلمَ كلَّ يوم. - aṭlubu al-ʿilma kulla yawmin - Jeg søger viden hver dag.
- العِلمُ نورٌ. - al-ʿilmu nūrun - Viden er et lys.
- هو طالبُ عِلم. - huwa ṭālibu ʿilm - Han er en videnssøger/elev.
- نالتْ درجةً في عِلم النفس. - nālat darajatan fī ʿilmi n-nafs - Hun fik en grad i psykologi.
- هو عالِمٌ مشهور. - huwa ʿālimun mašhūr - Han er en berømt lærd.
- من فروع العُلوم: الرياضيات والكيمياء. - min furūʿ al-ʿulūm: ar-riyāḍiyyāt wa l-kīmiyāʾ - Blandt videnskaberne er matematik og kemi.

Estisk (sætning - dansk):
- Ilm on täna päikeseline. - Vejret er solrigt i dag.
- Täna on halb ilm. - I dag er der dårligt vejr.
- Mis ilm homme tuleb? - Hvordan bliver vejret i morgen?
- Ilmateade lubab vihma. - Vejrudsigten lover regn.
- Terve ilm teab seda. - Hele verden ved det.
- Ilmakaared on põhja, lõuna, ida ja lääs. - Verdenshjørnerne er nord, syd, øst og vest.

Islandsk (ord - dansk):
- Hér er góður ilmur af nýbökuðu brauði. - Her er en god duft af nybagt brød.
- Hún notar fínt ilmvatn. - Hun bruger en fin parfume.

Persisk/tyrkisk/malajisk (låneformer - dansk):
- Persisk: برای طلبِ علم به دانشگاه رفت. - Han gik på universitetet for at søge viden.
- Tyrkisk: İlim ve irfan sahibi bir insan. - Et menneske med viden og indsigt.
- Malajisk: Menuntut ilmu itu penting. - At søge viden er vigtigt.

Relaterede termer og afledninger

Arabisk: ’ālim (lærd), ’ulamāʾ (de lærde), taʿlīm (undervisning), taʿallum (at lære), maʿrifa (kendskab, bekendtskab), ʿulūm (videnskaber), ʿilm al-kalām (teologi).

Estisk: ilmateade (vejrudsigten), ilmaprognoos (vejrudsigtsprognose), ilmakaared (verdenshjørner), maailm (verden), ilmaruum (verdensrummet/rum).

Islandsk/nordisk: ilmur (duft), ilmvatn (parfume); historisk oldnordisk ilmr (vellugt).

Synonymer og antonymer

’ilm (arabisk: “viden”):
- Synonymer: viden, lærdom, kundskab; (arabisk: maʿrifa)
- Antonymer: uvidenhed, ignorans; (arabisk: jahl)

ilm (estisk: “vejr”):
- Synonymer (dansk begrebslige): vejr, vejrlig
- Antonymer: ingen entydig én-ordsantonym; kontraster som “godt vejr” vs. “dårligt vejr”

ilmr/ilmur (“duft”):
- Synonymer: duft, vellugt, aroma
- Antonymer: stank, dårlig lugt

Historisk udvikling og kultur

Arabisk/intellektuel tradition: ’Ilm er nøglebegreb i den islamiske lærdomskultur (knyttet til madrasaer, bibliotekstraditioner og de klassiske “videnskaber”). Begrebet spænder fra religiøs lære til naturfilosofi og matematik i den klassiske guldalder.

Finsk-ugrisk kultur: Estisk ilm afspejler en ældre forestillingsverden, hvor “vejr/luft” også metaforisk glider over i “verden” (jf. maailm).

Nordisk: Oldnordisk ilmr vidner om et sanseligt ordlag, der lever videre i moderne islandsk og i sammensætninger om parfumering og duft.

Udtale og skrivemåde

Arabisk ’ilm: IPA omtrent /ʕilm/; ʿ (ayin) markerer en hæsinkonsonant. Transskriberes ofte som ’ilm eller ʿilm.

Estisk ilm: IPA omtrent /ilm/; udtales som skrevet.

Islandsk ilmur: IPA omtrent /ˈɪlmʏr/.

Persisk ’elm: IPA omtrent /elm/; skrives علم.

Forvekslinger og variationer

ILM (forkortelse): På engelsk og i internationale sammenhænge er “ILM” ofte en forkortelse (fx Industrial Light & Magic; Institute of Leadership & Management). Dette er ikke det samme som ordet ilm i ovenstående sproglige betydninger.

Låneformer: ilim (tyrkisk), ’elm (persisk) og ilmu (malajisk/indonesisk) er varianter af samme arabiske rod; stavning og udtale afhænger af modtagersproget.

Kort sammenfatning

Ilm er et flersprogligt nøgleord med tre hovedspor: arabisk ’ilm (viden/videnskab), estisk ilm (vejr, og idiomatisk “verden”) samt det nordiske duft-ordlag (oldnordisk ilmr, islandsk ilmur). Kendskabet til sprogets kontekst er afgørende for at forstå den konkrete betydning.