Image betydning

Image er et låneord i dansk, typisk brugt i to hovedbetydninger:

• Omdømme/udtryk: Den samlede opfattelse af en person, virksomhed, brand, institution eller et produkt i offentligheden. Her handler image om værdier, stil, troværdighed, tone og visuelle kendetegn.
• Teknisk/visuelt: Et konkret billede (digitalt eller trykt), eller - i it - en fuldstændig kopi af data, fx en disk image, et systemimage eller et container-image.

Afhængigt af kontekst kan ordet også pege på mentale forestillinger (et indre billede), religiøse billeder (ikoner), samt faglige betydninger på engelsk (fx matematikkens “image” som svarer til dansk “billede”/“værdimængde”).

• Latinsk rod: Latin imāgō “billede, portræt, forestilling”.
• Fransk og engelsk: Fransk image og engelsk image formidler ordet videre til moderne sprog.
• I dansk: Lånt ind især i det 20. århundrede i betydningen “omdømme/profil”, parallelt med fremvæksten af PR, reklame og branding.

• Kommunikation/branding: Image = omdømme og helhedsindtryk. Bruges om personer (politikerens image), virksomheder (virksomhedens image), produkter (et premium image), brancher og sektorer.
• PR og marketing: Image knytter sig til positionering, værdier, tone-of-voice, design og kundeløfter. Omtales ofte sammen med brand, identitet og omdømme.
• Psykologi/kognition: En mental image forstås som et indre billede eller en forestilling, der påvirker forventninger og vurderinger.
• Medier/foto/grafik: Et image kan være en billedfil (fx JPG/PNG), en illustration eller et motiv.
• IT og systemadministration: Et image er en komplet data-“afstøbning”, fx:

  • Disk image: Bit-for-bit kopi af en disk (fx ISO-image).
  • Systemimage: Et snapshot af et operativsystem med konfigurationer.
  • Container-image: Fx et Docker-image, der beskriver et kørbart miljø.

• Religion/kunst: Religiøse eller ikonografiske billeder kan omtales som “images” i engelske kilder (ikoner, afgudsbilleder).
• Matematik (engelsk fagbrug): “Image of a function” svarer på dansk til “billedet” eller “værdimængden” af en funktion - i dansk fagterminologi bruges normalt ikke det engelske image.

• Virksomheden investerede i en kampagne for at styrke sit image blandt unge.
• Hun dyrker et professionelt, men jordnært image på de sociale medier.
• Skandalen skadede ministerens image alvorligt.
• Designændringerne skal modernisere produktets image.
• Brandets image er tæt knyttet til bæredygtighed.
• Fotografen leverede højopløselige images til pressekit.
• Opret en disk image før opdateringen, så du kan rulle tilbage.
• Vi bygger et nyt Docker-image hver gang, der push’es til main.
• Installationen kræver et systemimage med de nødvendige drivere.
• Reklamen spiller på den mentale image af eventyr og frihed.
• Udstillingen udforsker religiøse images fra middelalderen.
• På engelsk taler man om “the image of f(x)”, på dansk “funktionens billede”.

• Image vs. omdømme: Næsten overlappende; “omdømme” lægger vægt på, hvad omverdenen faktisk mener, mens “image” ofte også dækker det bevidst iscenesatte.
• Image vs. brand: Brand er helheden af løfter, identitet og relationer; image er, hvordan dette opleves. Man kan sige, at image er brandets spejlbillede i publikums bevidsthed.
• Image vs. identitet: Identitet er, hvem man er (indre værdier og selvforståelse); image er, hvordan man fremstår og opfattes udefra.
• Image vs. billede: “Billede” er det almindelige danske ord for et visuelt motiv; “image” betyder enten omdømme eller bruges teknisk (it) om data-aftryk. I daglig tale bør man sige “billede” frem for “image”, når man mener et foto.

Betydningen som “omdømme” blev almindelig i dansk i løbet af det 20. århundrede, parallelt med reklame- og PR-branchens fremvækst. I anden halvdel af århundredet vandt begreber som imagepleje og corporate image indpas. I det 21. århundrede har sociale medier og digital transparens gjort image mere dynamisk og sårbart, med nye praksisser som reputation management, storytelling og fokus på autenticitet. Samtidig har it-brug af ordet (disk-, system- og container-images) spredt sig i takt med cloud og DevOps.

• Ordklasse: Substantiv (intetkøn).
• Artikler: et image (ubestemt), imaget (bestemt).
• Flertal: images (sjældent i almindelig sprogbrug; flertalsformer undgås ofte ved at omformulere).
• Genitiv: imagets (entals bestemt). I praksis bruges ofte omskrivning: “virksomhedens image”.
• Udtale: omtrent “IM-itsj”.
• Stilniveau: Neutralt til formelt i faglige sammenhænge; i hverdagssprog foretrækkes “omdømme” eller “billede” afhængigt af betydning.

• Imagepleje (arbejde med at styrke eller beskytte et image)
• Imagekampagne, imagefilm, corporate image, brand image
• Imagekrise, imageproblem, skadet image
• Styrke/forbedre/pudse sit image; bygge et image; repositionere image
• IT: disk image, ISO-image, systemimage, golden image, container-image, image registry

• Vælg omdømme hvis fokus er på andres vurdering; vælg image hvis der også er iscenesættelse og visuel/kommunikativ profil.
• Vælg billede frem for image i almindelig, ikke-teknisk omtale af fotos/illustrationer.
• I it-kontekst er image fagterm; oversættelser som “systemaftryk” eller “diskkopi” kan bruges forklarende.
• Bøjning: “et image - imaget”. Flertalsformer bruges sjældent i praksis.