Implicit betydning

Implicit er et adjektiv, der beskriver indhold, intentioner eller antagelser, som ikke er udtrykt eksplicit, men som ligger skjult eller medtænkt. Ordet bruges både i dagligsprog og i en række fagområder.

• Underforstået: Budskabet kommunikeres uden at blive sagt direkte.
• Stiltiende: En accept, aftale eller norm, der gælder uden, at den er nedfældet eller udtalt.
• Indirekte: En betydning, man må slutte sig til via sammenhæng eller kontekst.
• Ikke-udtrykt/underliggende: Ligger i strukturen (fx i en model eller formel) snarere end i ordene.

Det implicitte står i kontrast til det eksplicitte (udtrykkeligt og direkte formuleret).

Implicit kommer via nyere europæiske sprog fra latin implicitus, perfektum participium af implicare “indlejre, indflette, vikle ind”. Betydningen “noget der er indfoldet/indbygget” er bevaret i moderne brug som “noget, der ikke udfoldes eller siges direkte”. Ordet er i dansk sprogbrug tydeligt etableret fra det 19.-20. århundrede, ofte i opposition til eksplicit (fra latin explicitus “udfoldet”).

• Der lå en implicit kritik i hendes tone.
• Aftalen bygger på en implicit forudsætning om tillid.
• Modellen antager implicit, at alle aktører er rationelle.
• De implicitte normer på arbejdspladsen påvirker adfærden.
• Han accepterede implicit forslaget ved ikke at protestere.
• Instruksen siger ikke noget om undtagelser; de er implicitte.
• Teksten kommunikerer implicit, at ændringen er midlertidig.
• Læreren forventede implicit, at opgaven blev afleveret digitalt.
• Forskerne arbejder ofte med implicit viden, som er svær at formulere.

• Filosofi og sprogvidenskab (pragmatik): Det implicitte i samtale analyseres som “implikatur” (Grice), dvs. mening, som høres/udledes, men ikke siges. Fx “Kan du række saltet?” bærer implicit en opfordring.
• Psykologi: “Implicit hukommelse” og “implicit bias” (ubevidste fordomme) betegner automatiske, ikke-bevidste processer.
• Matematik: En “implicit funktion” er givet ved en ligning F(x, y)=0 snarere end y=f(x); “den implicitte funktionssætning” formaliserer, hvornår sådan en funktion eksisterer. “Implicit differentiation” = implicit differentiation på engelsk, på dansk “implicit differentiation” omtales ofte som “implicit differentiation/metode”, men bruges også blot som “differentiering af implicitte funktioner”.
• Jura og kontrakter: “Implicitte vilkår” (stiltiende vilkår) kan være gældende ud fra praksis og kontekst, selv om de ikke står skrevet.
• Samfundsvidenskab: “Implicitte normer”/“tavs viden” i organisationer former adfærd uden nedskrevne regler.
• IT og data: “Implicit feedback” (fx klik, dwell time) i anbefalingssystemer; antagelser i modeller kan være implicitte.

• underforstået
• stiltiende
• indirekte
• ikke-udtrykt
• underliggende
• tavs (i betydningen “tavs viden”)
• latent

• eksplicit
• udtrykkelig
• direkte
• tydelig
• formuleret
• udtalt

• Eksplicit: det modsatte af implicit; noget tydeligt udtrykt.
• Implicatur (pragmatik): det, der menes uden at siges direkte.
• Imblik/implikation (logik): A implicerer B (hvis A så B). “Implicit” og “implikation” er beslægtede, men ikke identiske: noget kan være implicit uden at være en logisk implikation i snæver forstand.
• Tavs viden (Polanyi): viden, der er svær at sætte ord på; overlapper delvist med “implicit viden”.
• Konnotation: følelsesmæssige eller kulturelle bibetydninger, som ofte er implicitte.

• implicit antagelse/forudsætning
• implicit aftale/accept/tilladelse
• implicit norm/regel
• implicit mening/budskab/kritik
• implicit funktion/differentiering (mat.)
• implicit hukommelse/bias (psyk.)

Som låneord med latinsk oprindelse har “implicit” længe fungeret som en præcis modpol til “eksplicit” i lærde og tekniske tekster. I moderne dansk er ordet også almindeligt i daglig sprogbrug, især i betydningen “underforstået” og “stiltiende”. I de senere år er brugen udvidet gennem internationale fagtermer som “implicit bias” og “implicit feedback”.

• Stavning og bøjning: bestemt/pluralis er implicitte (fx “de implicitte antagelser”).
• Forveksling: “implicit” forveksles nogle gange med “impliceret” (indblandet), men betydningerne er forskellige.
• Klarhed: I kontrakter, politikker og instrukser bør implicitte vilkår ofte gøres eksplicitte for at undgå misforståelser.

Implicit betegner det, der ikke er sagt eller skrevet direkte, men som kan udledes af kontekst, normer eller struktur. Ordet er centralt i kommunikation, jura, psykologi, matematik og andre discipliner, hvor forskellen mellem det underforståede og det udtrykkelige er afgørende.