Imposant betydning

Imposant betegner en imponerende, ophøjet eller storladent virkende fremtoning. Ordet har ofte en formel eller højstemt klang og bruges, når “imponerende” føles for neutralt. Det kan antyde værdighed, tyngde og iscenesat pragt.

• Typisk brug: bygninger, monumenter, landskaber, processioner, personer (kropslig fremtoning), ceremonier, sejre eller resultater med stor margin.
• Konnotation: oftest positiv, men kan i visse sammenhænge klinge let pompeøs eller prangende (især hvis pragt virker overdrevet).
• Stilniveau: let formelt og litterært; en smule mere sjældent end “imponerende”.

Imposant er et lån fra fransk imposant (“imponerende, autoritativ, som gør indtryk”), afledt af verbet imposer (“påtvinge, gøre indtryk på”). Bag dette ligger latin imponere (“lægge på, pålægge; imponere”), sammensat af in- (“i, på”) + ponere (“sætte, placere”).

I dansk skriftsprog har ordet været kendt siden 1800-tallet, især i beskrivelser af arkitektur, scenekunst og højtider, hvor fransk påvirkning var markant i æstetisk terminologi.

• Udtale: im-po-SANT (tryk på sidste stavelse). T’et høres, men kan være svagt i flydende tale.
• Stavelse-deling: im·po·sant

• Arkitektur og rum: imposant bygning, imposant facade, imposant hall, imposant port, imposant kuppel, imposant trappe.
• Person og fremtoning: en imposant skikkelse, imposant statur, imposant fremtræden, imposant moustache, imposant uniform.
• Begivenheder og optrin: imposant optog, imposant ceremoni, imposant entrée, imposant finalescene.
• Natur og skala: imposant bjergmassiv, imposant skyline, imposant himmelhvælving.
• Præstation og omfang: en imposant sejr, imposant margin, imposant rekord.

• Det nye rådhus rejser sig som en imposant klods midt i byen.
• Hun havde en imposant fremtoning, der fik rummet til at tie.
• Orkestret leverede en imposant fortolkning af symfonien.
• Processionen var imposant, med faner, messingblæsere og høje trommer.
• Den imposante trappe fører op til palæets store sal.
• Et imposant skybanke lagde sig over fjorden.
• Holdet sikrede sig en imposant 5-0-sejr på udebane.
• Skuespilleren gjorde en imposant entrée i tredje akt.
• Den imposante port markerede overgangen til den gamle bydel.
• Hans skæg og brede skuldre gav ham et imposant udseende.
• En række imposante søjler bærer taget i forhallen.
• Udstillingen afsluttes med et imposant videoværk i 12 kanaler.
• Faklerne gjorde ceremonien endnu mere imposant.

• Tætte synonymer: imponerende, storladen, majestætisk, monumental.
• Nære synonymer med nuance: pompøs (kan virke negativt), prangende (glansfuldt/udvendigt), fornem, højstemt, vældig, mægtig.
• Relaterede ord: imponere (verb), imponerende (adj.), imponatorisk (adj.; gjort for at gøre indtryk, ofte kritisk nuance).

Bemærk forskellen: imponerende er mere almindeligt og neutralt; imposant bærer ofte en klang af værdighed, tyngde eller ceremoniel pragt.

• beskeden, ydmyg, uanselig, undseelig, stilfærdig, enkel.

I dansk litteratur og presse især fra 1800- og tidligt 1900-tal optræder imposant hyppigt i beskrivelser af palæer, ceremonier og militærparader. I moderne sprog bruges ordet stadig, men typisk hvor man vil markere en højtidelig eller æstetisk-løftet tone. I sportssprog forekommer det også, ofte i forbindelse med klare sejre eller statistisk markante præstationer.

• Overbrug i hverdagsstil: Ordet kan virke højstemt; vælg “imponerende” i neutralt hverdagssprog.
• Nuance mod “pompøs”: Imposant er ikke nødvendigvis negativt; pompøs antyder ofte overdreven pragt.
• Bøjning: Husk flertals-/bestemtform med -e: “de imposante bygninger”.
• Kontekst: Brug det om fremtoning, skala og pragt; til tekniske detaljer (fx en “imposant skruetrækker”) virker det uforholdsmæssigt.

• imponere - at gøre indtryk
• imponerende - neutral/adjektivisk form af imponere
• pompøs - prangende/overdreven højtidelig (ofte kritisk)
• monumental - stor i skala og virkning