Impressionisme betydning

• Kunsthistorisk (maleri): En retning opstået i Frankrig i 1870’erne, kendetegnet ved maleri en plein air, korte synlige penselstrøg, optisk blanding af farver, motiver fra det moderne liv og en markant interesse for øjeblikkets lys og stemning.
• Overført/udvidet: En måde at skildre på, hvor helhedsindtryk og stemning prioriteres over konturer, fortælleklarhed og detaljer — bruges om litterær stil, musikalsk klangæstetik, filmiske virkemidler m.m.
• Almensprogligt: “Impressionistisk” kan beskrive noget skitsepræget, antydende eller stemningsbåret frem for analytisk og systematisk.

Ordet impressionisme kommer af fransk impressionnisme, dannet af impression (indtryk) + suffikset -isme. Betegnelsen blev populær efter kritikeren Louis Leroy i 1874 ironiserede over Claude Monets maleri Impression, soleil levant (1872) i avisen Le Charivari. Termen, tænkt som en spøg, bed sig fast som navn for den nye retning.

• Lys og atmosfære: Foranderligt dagslys, skygger gengivet i farver (ofte komplementærfarver) og refleksioner på vand, glas og metal.
• Penselføring: Korte, synlige strøg, skitseagtighed og åbne kompositioner.
• Plein air: Udendørs maleri for at indfange øjeblikkets lysforhold.
• Farvepraksis: Begrænset brug af sort; optisk blanding ved at placere rene farver side om side.
• Motivvalg: Hverdagsliv, byrum, caféer, danse, landskaber, jernbaner — den moderne virkelighed.
• Sansning frem for fortolkning: Vægt på øjebliksindtryk og perception.

• Impressionist: Udøver af impressionistisk kunst; fx en maler som Monet eller Renoir.
• Impressionistisk: Tillægsord om stil eller udtryk, der bærer præg af impressionismen.
• Postimpressionisme: Efterfølgende, mangfoldig retning (Cézanne, Van Gogh, Gauguin m.fl.), der bygger videre på eller reagerer mod impressionismen.
• Neo-impressionisme (pointillisme): Systematiseret farveteori og prikteknik (Seurat, Signac).
• Realisme/naturalisme: Samtidige retninger med vægt på social virkelighed og detaljeret naturalisme; overlap findes, men mål og metoder adskiller sig.
• Ekspressionisme og symbolisme: Fokus på indre følelses- eller idéindhold frem for ydre sanseindtryk; ofte brugt som kontrast til impressionismen.

• Monets serie af katedraler er ikoniske værker inden for impressionismen.
• Udstillingen fokuserer på impressionismens behandling af lys og skygge.
• Hun maler i en impressionistisk stil med korte, synlige strøg.
• Romanens sprog er næsten impressionistisk i sin antydende skildring af storbyen.
• Debussys klangverden kaldes ofte impressionistisk på grund af dens farverigdom.
• Filmens åbningsscene har en impressionistisk karakter med fokus på lysrefleksioner.
• Han er kendt som impressionist og udstillede første gang i 1870’erne.
• Artiklen sammenligner impressionisme og postimpressionisme i Frankrig.
• Kurset dækker neo-impressionisme og pointillistisk teknik.
• Kritikeren mente, at kunstnerens tilgang var for impressionistisk og manglede form.
• Hendes digte giver et impressionistisk øjebliksbillede af kystlandskabet.
• Han studerede impressionismen i Paris og bragte idéerne til Skandinavien.
• Der er klare spor af impressionisme i værkets farvevalg og penselføring.
• Udstillingen viser, hvordan impressionismen udfordrer akademiske konventioner.
• Komponisten skaber en impressionistisk atmosfære gennem svævende harmonik.

Strengt taget har “impressionisme” få egentlige synonymer, da det er en fast kunsthistorisk betegnelse. Følgende kan bruges i bestemte sammenhænge:

• Impressionistisk malerkunst (parafrase)
• Den impressionistiske retning (parafrase)
• Plein-air-maling (overlappende, men ikke dækkende synonym)
• Skitsestil eller stemningsmaleri (kun kontekstuelt og upræcist)

Der findes ikke egentlige antonymer til en kunstretning. Følgende nævnes ofte som kontraster:

• Akademisme/akademisk kunst: Vægt på idealisering, tegning og kompositorisk disciplin.
• Fotorealisme: Maksimal detaljegengivelse frem for sanset helhedsindtryk.
• Ekspressionisme: Udtryk for indre følelsesladning snarere end ydre indtryk.
• Symbolisme: Idé- og tegnbåret frem for iagttagelsesorienteret.

• Ordklasse: Substantiv, fælleskøn.
• Bøjning: (oftest utælleligt) den impressionisme; impressionismen. Flertal bruges sjældent.
• Afledninger: impressionist (sb.), impressionistisk (adj.).
• Udtale (DK, vejledende): [im-pre-sjo-NI-sme].

• I kunsthistorisk sammenhæng skrives ofte Impressionismen med stort for at markere perioden/retningen; i almensprog kan lille begyndelsesbogstav anvendes.
• I musikken er betegnelsen omstridt af nogle komponister og forskere, men bruges udbredt i formidling.

• Impressionist
• Impressionistisk
• Postimpressionisme
• Neo-impressionisme (pointillisme)
• Realisme og naturalisme
• Ekspressionisme
• Symbolisme