Impressionisme betydning

Impressionisme er en kunsthistorisk betegnelse for en stil og bevægelse, der søger at fastholde det flygtige sanseindtryk — især lys, farve og atmosfære — frem for detaljeret, akademisk gengivelse. Ordet bruges primært om maleri fra slutningen af 1800-tallet, men anvendes også i musik, litteratur og andre kunstarter i bredere forstand.

Betydning

  • Kunsthistorisk (maleri): En retning opstået i Frankrig i 1870’erne, kendetegnet ved maleri en plein air, korte synlige penselstrøg, optisk blanding af farver, motiver fra det moderne liv og en markant interesse for øjeblikkets lys og stemning.
  • Overført/udvidet: En måde at skildre på, hvor helhedsindtryk og stemning prioriteres over konturer, fortælleklarhed og detaljer — bruges om litterær stil, musikalsk klangæstetik, filmiske virkemidler m.m.
  • Almensprogligt: “Impressionistisk” kan beskrive noget skitsepræget, antydende eller stemningsbåret frem for analytisk og systematisk.

Etymologi og oprindelse

Ordet impressionisme kommer af fransk impressionnisme, dannet af impression (indtryk) + suffikset -isme. Betegnelsen blev populær efter kritikeren Louis Leroy i 1874 ironiserede over Claude Monets maleri Impression, soleil levant (1872) i avisen Le Charivari. Termen, tænkt som en spøg, bed sig fast som navn for den nye retning.

Kendetegn og centrale træk

  • Lys og atmosfære: Foranderligt dagslys, skygger gengivet i farver (ofte komplementærfarver) og refleksioner på vand, glas og metal.
  • Penselføring: Korte, synlige strøg, skitseagtighed og åbne kompositioner.
  • Plein air: Udendørs maleri for at indfange øjeblikkets lysforhold.
  • Farvepraksis: Begrænset brug af sort; optisk blanding ved at placere rene farver side om side.
  • Motivvalg: Hverdagsliv, byrum, caféer, danse, landskaber, jernbaner — den moderne virkelighed.
  • Sansning frem for fortolkning: Vægt på øjebliksindtryk og perception.

Historisk udvikling (kort overblik)

ÅrBegivenhedKommentar
1860’erneForløbereÉdouard Manet og realisterne udfordrer akademiets normer.
1874Første impressionistudstillingUafhængig gruppeudstilling i Paris; kritisk modtagelse men banebrydende.
1874–1886UdstillingsperiodenFlere kollektive udstillinger; Monet, Renoir, Degas, Pissarro, Sisley, Morisot, Cassatt m.fl.
1880’erne–1890’erneSpredning og differentieringNeo-impressionisme (pointillisme), postimpressionisme; retningen vinder international udbredelse.
1900-talletInstitutionaliseringImpressionismen bliver kanoniseret; stor publikumsappel og museal dominans.

Relaterede begreber og afgrænsninger

  • Impressionist: Udøver af impressionistisk kunst; fx en maler som Monet eller Renoir.
  • Impressionistisk: Tillægsord om stil eller udtryk, der bærer præg af impressionismen.
  • Postimpressionisme: Efterfølgende, mangfoldig retning (Cézanne, Van Gogh, Gauguin m.fl.), der bygger videre på eller reagerer mod impressionismen.
  • Neo-impressionisme (pointillisme): Systematiseret farveteori og prikteknik (Seurat, Signac).
  • Realisme/naturalisme: Samtidige retninger med vægt på social virkelighed og detaljeret naturalisme; overlap findes, men mål og metoder adskiller sig.
  • Ekspressionisme og symbolisme: Fokus på indre følelses- eller idéindhold frem for ydre sanseindtryk; ofte brugt som kontrast til impressionismen.

Brug i forskellige kunstarter

OmrådeHvad menes der?Typiske kendetegnEksempler
MaleriDen oprindelige retningLysstudier, synlige strøg, moderne motiverMonet, Renoir, Degas, Morisot, Pissarro, Sisley, Cassatt
MusikKlanglig “impression” frem for formel udviklingModalitet, heltoneskalaer, parallelle akkorder, klangfarverDebussy, Ravel
LitteraturSansepræget, antydende prosaKorte observationer, stemningsskift, øjebliksbillederHerman Bang omtales ofte som impressionistisk i dansk sammenhæng
Fotografi/filmLys- og stemningsorienterede udtrykNaturligt lys, modlys, bløde overgange, “snapshot”-æstetikStemningsbetonede sekvenser, “gyldent time”-fotografi

Eksempler på brug

  • Monets serie af katedraler er ikoniske værker inden for impressionismen.
  • Udstillingen fokuserer på impressionismens behandling af lys og skygge.
  • Hun maler i en impressionistisk stil med korte, synlige strøg.
  • Romanens sprog er næsten impressionistisk i sin antydende skildring af storbyen.
  • Debussys klangverden kaldes ofte impressionistisk på grund af dens farverigdom.
  • Filmens åbningsscene har en impressionistisk karakter med fokus på lysrefleksioner.
  • Han er kendt som impressionist og udstillede første gang i 1870’erne.
  • Artiklen sammenligner impressionisme og postimpressionisme i Frankrig.
  • Kurset dækker neo-impressionisme og pointillistisk teknik.
  • Kritikeren mente, at kunstnerens tilgang var for impressionistisk og manglede form.
  • Hendes digte giver et impressionistisk øjebliksbillede af kystlandskabet.
  • Han studerede impressionismen i Paris og bragte idéerne til Skandinavien.
  • Der er klare spor af impressionisme i værkets farvevalg og penselføring.
  • Udstillingen viser, hvordan impressionismen udfordrer akademiske konventioner.
  • Komponisten skaber en impressionistisk atmosfære gennem svævende harmonik.

Synonymer og nærbeslægtede udtryk

Strengt taget har “impressionisme” få egentlige synonymer, da det er en fast kunsthistorisk betegnelse. Følgende kan bruges i bestemte sammenhænge:

  • Impressionistisk malerkunst (parafrase)
  • Den impressionistiske retning (parafrase)
  • Plein-air-maling (overlappende, men ikke dækkende synonym)
  • Skitsestil eller stemningsmaleri (kun kontekstuelt og upræcist)

Antonymer og kontrastbegreber

Der findes ikke egentlige antonymer til en kunstretning. Følgende nævnes ofte som kontraster:

  • Akademisme/akademisk kunst: Vægt på idealisering, tegning og kompositorisk disciplin.
  • Fotorealisme: Maksimal detaljegengivelse frem for sanset helhedsindtryk.
  • Ekspressionisme: Udtryk for indre følelsesladning snarere end ydre indtryk.
  • Symbolisme: Idé- og tegnbåret frem for iagttagelsesorienteret.

Grammatik og udtale

  • Ordklasse: Substantiv, fælleskøn.
  • Bøjning: (oftest utælleligt) den impressionisme; impressionismen. Flertal bruges sjældent.
  • Afledninger: impressionist (sb.), impressionistisk (adj.).
  • Udtale (DK, vejledende): [im-pre-sjo-NI-sme].

Anvendelsesnoter

  • I kunsthistorisk sammenhæng skrives ofte Impressionismen med stort for at markere perioden/retningen; i almensprog kan lille begyndelsesbogstav anvendes.
  • I musikken er betegnelsen omstridt af nogle komponister og forskere, men bruges udbredt i formidling.

Se også

  • Impressionist
  • Impressionistisk
  • Postimpressionisme
  • Neo-impressionisme (pointillisme)
  • Realisme og naturalisme
  • Ekspressionisme
  • Symbolisme