Impressionisme betydning
Impressionisme er en kunsthistorisk betegnelse for en stil og bevægelse, der søger at fastholde det flygtige sanseindtryk — især lys, farve og atmosfære — frem for detaljeret, akademisk gengivelse. Ordet bruges primært om maleri fra slutningen af 1800-tallet, men anvendes også i musik, litteratur og andre kunstarter i bredere forstand.
Betydning
- Kunsthistorisk (maleri): En retning opstået i Frankrig i 1870’erne, kendetegnet ved maleri en plein air, korte synlige penselstrøg, optisk blanding af farver, motiver fra det moderne liv og en markant interesse for øjeblikkets lys og stemning.
- Overført/udvidet: En måde at skildre på, hvor helhedsindtryk og stemning prioriteres over konturer, fortælleklarhed og detaljer — bruges om litterær stil, musikalsk klangæstetik, filmiske virkemidler m.m.
- Almensprogligt: “Impressionistisk” kan beskrive noget skitsepræget, antydende eller stemningsbåret frem for analytisk og systematisk.
Etymologi og oprindelse
Ordet impressionisme kommer af fransk impressionnisme, dannet af impression (indtryk) + suffikset -isme. Betegnelsen blev populær efter kritikeren Louis Leroy i 1874 ironiserede over Claude Monets maleri Impression, soleil levant (1872) i avisen Le Charivari. Termen, tænkt som en spøg, bed sig fast som navn for den nye retning.
Kendetegn og centrale træk
- Lys og atmosfære: Foranderligt dagslys, skygger gengivet i farver (ofte komplementærfarver) og refleksioner på vand, glas og metal.
- Penselføring: Korte, synlige strøg, skitseagtighed og åbne kompositioner.
- Plein air: Udendørs maleri for at indfange øjeblikkets lysforhold.
- Farvepraksis: Begrænset brug af sort; optisk blanding ved at placere rene farver side om side.
- Motivvalg: Hverdagsliv, byrum, caféer, danse, landskaber, jernbaner — den moderne virkelighed.
- Sansning frem for fortolkning: Vægt på øjebliksindtryk og perception.
Historisk udvikling (kort overblik)
| År | Begivenhed | Kommentar |
|---|---|---|
| 1860’erne | Forløbere | Édouard Manet og realisterne udfordrer akademiets normer. |
| 1874 | Første impressionistudstilling | Uafhængig gruppeudstilling i Paris; kritisk modtagelse men banebrydende. |
| 1874–1886 | Udstillingsperioden | Flere kollektive udstillinger; Monet, Renoir, Degas, Pissarro, Sisley, Morisot, Cassatt m.fl. |
| 1880’erne–1890’erne | Spredning og differentiering | Neo-impressionisme (pointillisme), postimpressionisme; retningen vinder international udbredelse. |
| 1900-tallet | Institutionalisering | Impressionismen bliver kanoniseret; stor publikumsappel og museal dominans. |
Relaterede begreber og afgrænsninger
- Impressionist: Udøver af impressionistisk kunst; fx en maler som Monet eller Renoir.
- Impressionistisk: Tillægsord om stil eller udtryk, der bærer præg af impressionismen.
- Postimpressionisme: Efterfølgende, mangfoldig retning (Cézanne, Van Gogh, Gauguin m.fl.), der bygger videre på eller reagerer mod impressionismen.
- Neo-impressionisme (pointillisme): Systematiseret farveteori og prikteknik (Seurat, Signac).
- Realisme/naturalisme: Samtidige retninger med vægt på social virkelighed og detaljeret naturalisme; overlap findes, men mål og metoder adskiller sig.
- Ekspressionisme og symbolisme: Fokus på indre følelses- eller idéindhold frem for ydre sanseindtryk; ofte brugt som kontrast til impressionismen.
Brug i forskellige kunstarter
| Område | Hvad menes der? | Typiske kendetegn | Eksempler |
|---|---|---|---|
| Maleri | Den oprindelige retning | Lysstudier, synlige strøg, moderne motiver | Monet, Renoir, Degas, Morisot, Pissarro, Sisley, Cassatt |
| Musik | Klanglig “impression” frem for formel udvikling | Modalitet, heltoneskalaer, parallelle akkorder, klangfarver | Debussy, Ravel |
| Litteratur | Sansepræget, antydende prosa | Korte observationer, stemningsskift, øjebliksbilleder | Herman Bang omtales ofte som impressionistisk i dansk sammenhæng |
| Fotografi/film | Lys- og stemningsorienterede udtryk | Naturligt lys, modlys, bløde overgange, “snapshot”-æstetik | Stemningsbetonede sekvenser, “gyldent time”-fotografi |
Eksempler på brug
- Monets serie af katedraler er ikoniske værker inden for impressionismen.
- Udstillingen fokuserer på impressionismens behandling af lys og skygge.
- Hun maler i en impressionistisk stil med korte, synlige strøg.
- Romanens sprog er næsten impressionistisk i sin antydende skildring af storbyen.
- Debussys klangverden kaldes ofte impressionistisk på grund af dens farverigdom.
- Filmens åbningsscene har en impressionistisk karakter med fokus på lysrefleksioner.
- Han er kendt som impressionist og udstillede første gang i 1870’erne.
- Artiklen sammenligner impressionisme og postimpressionisme i Frankrig.
- Kurset dækker neo-impressionisme og pointillistisk teknik.
- Kritikeren mente, at kunstnerens tilgang var for impressionistisk og manglede form.
- Hendes digte giver et impressionistisk øjebliksbillede af kystlandskabet.
- Han studerede impressionismen i Paris og bragte idéerne til Skandinavien.
- Der er klare spor af impressionisme i værkets farvevalg og penselføring.
- Udstillingen viser, hvordan impressionismen udfordrer akademiske konventioner.
- Komponisten skaber en impressionistisk atmosfære gennem svævende harmonik.
Synonymer og nærbeslægtede udtryk
Strengt taget har “impressionisme” få egentlige synonymer, da det er en fast kunsthistorisk betegnelse. Følgende kan bruges i bestemte sammenhænge:
- Impressionistisk malerkunst (parafrase)
- Den impressionistiske retning (parafrase)
- Plein-air-maling (overlappende, men ikke dækkende synonym)
- Skitsestil eller stemningsmaleri (kun kontekstuelt og upræcist)
Antonymer og kontrastbegreber
Der findes ikke egentlige antonymer til en kunstretning. Følgende nævnes ofte som kontraster:
- Akademisme/akademisk kunst: Vægt på idealisering, tegning og kompositorisk disciplin.
- Fotorealisme: Maksimal detaljegengivelse frem for sanset helhedsindtryk.
- Ekspressionisme: Udtryk for indre følelsesladning snarere end ydre indtryk.
- Symbolisme: Idé- og tegnbåret frem for iagttagelsesorienteret.
Grammatik og udtale
- Ordklasse: Substantiv, fælleskøn.
- Bøjning: (oftest utælleligt) den impressionisme; impressionismen. Flertal bruges sjældent.
- Afledninger: impressionist (sb.), impressionistisk (adj.).
- Udtale (DK, vejledende): [im-pre-sjo-NI-sme].
Anvendelsesnoter
- I kunsthistorisk sammenhæng skrives ofte Impressionismen med stort for at markere perioden/retningen; i almensprog kan lille begyndelsesbogstav anvendes.
- I musikken er betegnelsen omstridt af nogle komponister og forskere, men bruges udbredt i formidling.
Se også
- Impressionist
- Impressionistisk
- Postimpressionisme
- Neo-impressionisme (pointillisme)
- Realisme og naturalisme
- Ekspressionisme
- Symbolisme