In situ betydning
In situ er et latinsk udtryk, der betyder “på stedet” eller “i sin oprindelige position”. Begrebet bruges på tværs af fagområder til at angive, at noget undersøges, bevares eller foregår dér, hvor det naturligt hører til – uden at blive flyttet, fjernet eller kunstigt genskabt andetsteds.
Betydning og grundlæggende definition
Når man beskriver noget som værende in situ, understreger man, at genstanden, materialet, processerne eller observationerne foretages direkte i deres naturlige eller oprindelige kontekst. Fokus er på autenticitet, uforstyrrethed og på at bevare de fysiske, kemiske, biologiske eller historiske forhold uændrede.
Etymologi
Udtrykket stammer fra klassisk latin:
- In – “i” eller “på”.
- Sitŭs (bøjet til situ) – “sted”, “position” eller “leje”.
Sammensat betyder det altså bogstaveligt “på stedet”. I løbet af middelalderen og renæssancen bevarede mange naturfilosoffer, kirke-skrivere og senere videnskabsfolk den latinske formulering frem for at oversætte den til folkesprog – en tradition, der er fortsat til moderne tid.
Relaterede termer
| Term | Definition |
|---|---|
| Ex situ | “Uden for stedet” – noget flyttes eller studeres i et andet miljø end det oprindelige. |
| In vivo | “I det levende” – forsøg udføres i en levende organisme. |
| In vitro | “I glasset” – forsøg udføres uden for en levende organisme, typisk i et reagensglas eller en petriskål. |
| On-site | Engelsk ækvivalent, hyppigt brugt i ingeniør- og byggebranchen. |
Synonymer og antonymer
- Synonymer: på stedet, lokalt, i felten, in loco, on-site, stedfast.
- Antonymer: ex situ, off-site, fjernet, flyttet, isoleret, eksternaliseret.
Eksempler på brug
Udtrykket forekommer i en lang række discipliner:
- Arkæologi: Bevarelse af et mosaikgulv in situ betyder, at gulvet bliver liggende, hvor det blev fundet, i stedet for at blive flyttet til et museum.
- Bygge- og anlæg: In situ-støbt beton laves direkte i den forskalling, som står på byggepladsen.
- Biologi og økologi: In situ-konservering af truede planter indebærer beskyttelse i deres naturlige habitat frem for i botaniske haver.
- Geologi: En sten beskrives som in situ, hvis den stadig ligger i det stratigrafiske lag, hvor den blev dannet.
- Medicin og patologi: “Carcinoma in situ” betegner en kræftform, hvor de abnorme celler endnu ikke har spredt sig fra det oprindelige væv.
- Kemi og materialeforskning: In situ-spektroskopi analyserer reaktive mellemprodukter, mens reaktionen foregår i selve reaktionsblandingen.
- Miljøteknik: In situ-oprensning af forurenet jord bruger biologiske eller kemiske metoder direkte på lokaliteten, i stedet for at grave jorden op.
- Astronomi: Mars-rovere foretager in situ-målinger af planetens regolit for at undgå forurenende prøvetagning eller forsendelse til Jorden.
- Dataanalyse/IT: “In-situ processing” i HPC beskriver databehandling, der sker, mens data stadig ligger i hukommelsen på supercomputeren – fremfor at flytte dem til en ekstern lagringsserver.
Historisk udvikling og udbredelse
Fra 1700-tallets naturhistoriske ekspeditioner til 1900-tallets molekylærbiologi har videnskaben bevæget sig mod mere præcise målemetoder. I takt med dette er in situ-tilgangen blevet vigtigere, fordi:
- Prøver og objekter forstyrres mindst muligt, og originale forhold bevares.
- Data kan knyttes direkte til det naturlige miljø, hvilket øger validiteten.
- Transport, lagring og relaterede risici reduceres.
Især i miljøvidenskab og kulturarv ses en voksende bevidsthed om in situ-strategier, da de støtter bæredygtighed og minimal destruktion.
Faglige overvejelser ved valg af in situ-metode
- Fordele: Autenticitet, tidsbesparelse, færre forstyrrelser, lavere omkostninger til transport og opbevaring.
- Ulemper: Vanskeligere adgang, potentielt mindre kontrol over omgivende faktorer, krav om specialudstyr, etiske eller juridiske begrænsninger (fx ved kulturarv).
Fejlfortolkninger og almindelige misforståelser
Nogle tror fejlagtigt, at in situ altid betyder “ude i naturen”. I virkeligheden kan en in situ-observation også finde sted indendørs, så længe objektet ikke er flyttet fra sin oprindelige kontekst (fx en fresko på klostervæggen).
Sproglig brug i moderne dansk
På dansk anvendes udtrykket både i kursiv (in situ) og uden. I akademiske tekster er kursivering stadig normen, mens almindelig journalistik ofte skriver “in situ” uden typografisk markering. Dets korte form og latinske oprindelse gør, at det sjældent bøjes på dansk – man skriver altså typisk in situ-bevaring og ikke “in situen”.
Konklusion
In situ fungerer som nøglebegreb på tværs af discipliner, hvor autenticitet og kontekst spiller en central rolle. Uanset om der er tale om en stjernekikkert på Mars, et bronzealderfund i jorden eller et laboratorieforsøg, angiver udtrykket, at man bevarer eller undersøger noget dér, hvor det hører hjemme – og dermed får mest muligt ud af de oprindelige betingelser.