Incest betydning

Incest betegner seksuelle relationer eller samlejer mellem personer, der er beslægtet i så nær en grad, at sådanne handlinger er forbudt ifølge lov, sædvane eller moral. Begrebet omfatter typisk seksuel omgang mellem forældre og børn, søskende eller andre nære slægtninge og anses i langt de fleste samfund for både socialt, juridisk og etisk forkasteligt.

Betydning og afgrænsning

I moderne dansk forstås incest som:

• Seksuelle handlinger mellem biologiske eller adoptive forældre og børn.
• Seksuelle handlinger mellem søskende, herunder halvsøskende.
• Seksuelle handlinger mellem bedsteforældre og børnebørn eller andre direkte op‐ og nedstigende slægtskaber.
• I nogle lovgivninger omfattes også visse onkel/niece- eller tante/nephew-forhold, alt efter hvor tæt det juridiske slægtskabsforbud er defineret.

Selv hvor samtykke juridisk er tænkt muligt mellem voksne, betragtes incest typisk som et forhold med indbygget magt‐, alders‐ og tillidsasymmetri, hvilket gør reelt frivilligt samtykke tvivlsomt og i mange lande juridisk umuligt.

Etymologi

Ordet incest går tilbage til latin incestus, der betyder “urenter”, “forurenet” eller “besmittet”. Latineren dannede ordet af præfikset in- (“ikke” eller “u-”) og verbet castus (“ren”, “kysk”). Det danske ord er indlånt via fransk inceste og tysk Inzest.

Juridiske aspekter

I Danmark er incest strafbart efter Straffelovens § 210, som forbyder seksuel omgang mellem “forældre og børn, søskende eller adoptivforældre og –børn”. Strafferammen er op til seks års fængsel, afhængigt af grovhed, omstændigheder og eventuel vold eller trusler. Tilsvarende forbud findes i næsten alle lande, men de præcise familierelationer, der omfattes, og straffens længde varierer.

Historisk udvikling

Forbud mod incest spores i næsten alle kendte civilisationer:

• Antikken: Allerede i Hammurabis lov (ca. 1750 f.Kr.) var incest forbudt. I oldgræsk mytologi (f.eks. Ødipus) fungerede incest som tema for tabubrud og tragedie.
• Middelalderen: Den katolske kirke udbyggede kirkeretlige forbud til også at omfatte fadderskab og åndeligt slægtskab.
• Oplysningstiden: Lovgivningen blev gradvist sekulariseret, men forbuddene bestod, ofte begrundet i arvebiologiske, moralske og sociale hensyn.
• Nytiden: Moderne psykologi har synliggjort de alvorlige skadevirkninger for ofre, især når forholdet inkluderer børn.

Anvendelse i sproget

Nedenfor ses eksempler på, hvordan ordet bruges i dansk:

• “Politiet efterforsker en incestsag, hvor en far angiveligt har misbrugt sin datter.”
• “Romanen skildrer en familie, hvor incesttabuet brydes med tragiske konsekvenser.”
• “Selv samtykke kan ikke lovliggøre incest mellem nære slægtninge i dansk ret.”
• “Forbuddet mod incest er en af de mest universelle regler i menneske­samfund.”

Synonymer og relaterede termer

Direkte synonymer på dansk er få, men blodskam er det mest anvendte:

• Blodskam – ældre/normativt ord for incest.
• Familiesex – bruges i visse populærkulturelle eller pornografiske sammenhænge, men er ikke neutralt og kan virke forskønnende.
• Inzest – tysk form, ses af og til i dansk f.eks. i oversatte tekster.

Relaterede termer:

• Seksuelt overgreb
• Vold
• Tillidsbrud

Antonymer og kontrasterende begreber

• Eksogami – praksis hvor ægteskab/partnervalg sker uden for egen familie- eller klangruppe.
• Lovligt samtykkende forhold – forhold mellem voksne, som ikke er nært beslægtede og hvor samtykke ikke er påvirket af magtforhold.
• Ægteskab uden for blodslægt – det modsatte af incest i antropologisk forstand.

Årsager til forbud

Forskere angiver oftest tre hovedforklaringer på, hvorfor incesttabuet er så udbredt:

1. Biologiske hensyn: Øget risiko for genetiske defekter ved afkom af nært beslægtede forældre.
2. Sociale hensyn: Tabet af tillid og roller i familien, hvis seksuelle relationer blandes ind.
3. Kulturelle/etiske hensyn: Mange religioner og kulturer ser incest som “uren” eller synd.

Sundhedsmæssige og psykologiske konsekvenser

Incest er forbundet med alvorlige skadevirkninger for ofre, navnlig børn:

• Forhøjet risiko for PTSD, depression og angst.
• Problemer med grænsesætning og relationer senere i livet.
• Somatiske helbredseffekter (søvnforstyrrelser, kroniske smerter).

Forskning og statistik

Eksakte tal er svære at opgøre på grund af mørketal, men internationale undersøgelser antyder, at 1-3 % af befolkningen har erfaring med incest i barndommen. Danske børneorganisationer estimerer årligt flere hundrede politianmeldelser om incestrelaterede sager.

Se også

• Retsinformation – Straffelovens § 210
• Statens Seruminstitut – Genetik og arveanomalier
• Børns Vilkår – Hjælp ved seksuelle overgreb