Incidens betydning

Generel betydning: Incidens er et mål for opståen af nye hændelser eller tilfælde i forhold til en underliggende mængde (population, eksponeret gruppe, trafikmængde, portefølje) og et tidsrum.

• Sundhed/epidemiologi: Hyppigheden af nye sygdomstilfælde i en defineret population over tid.
• Forsikring/risikostyring: Hyppigheden af nye skader eller krav per policer eller per dækningsår.
• Økonomi: Skatteincidens = fordeling af en skattebyrde mellem købere og sælgere uanset, hvem der formelt betaler skatten.
• Matematik: En logisk relation (incidensrelation) der angiver, om to objekter “rører” eller hører sammen, fx om en kant er incident med et hjørne. Heraf bl.a. begrebet incidensmatrix.
• Kvalitet/sikkerhed: Hyppighed af nye hændelser (fx utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet) per tidsenhed eller aktivitetsmængde.

I praksis skelnes mellem to nært beslægtede mål:

• Incidensproportion (kumulativ incidens, “risiko”): Andel af en risikopopulation, der udvikler tilstanden i en fastlagt periode.

  
  Eksempel: 50 nye tilfælde blandt 10.000 personer over 1 år → incidensproportion = 50/10.000 = 0,005 = 0,5 % pr. år.

• Incidensrate (tæthed, person-tid-rate): Antal nye tilfælde divideret med den samlede observerede person-tid.

  
  Eksempel: 50 nye tilfælde over 9.500 personår → incidensrate = 50/9.500 = 0,00526 pr. personår = 5,26 pr. 1.000 personår.

Måleenheder: Angives ofte pr. 1.000, 100.000 eller 1 mio. personår for at lette sammenligninger.

Vigtige præciseringer: Personer, der allerede har sygdommen ved baseline, indgår ikke i nævneren (de er ikke “i risiko” for et nyt tilfælde). Ved varierende observationstider anvendes person-tid.

• Sundhedsdata og folkesundhed: Overvågning af smitsomme sygdomme, kræftregistre, evaluering af interventioner, risikovurdering ved eksponeringer.
• Arbejds- og trafiksikkerhed: Ulykkeincidens pr. arbejdstime eller kørt kilometer.
• Forsikring og aktuarvidenskab: Skadeincidens pr. 1.000 policer; liv/incapacity-ordninger bruger incidens af invaliditet eller død.
• Økonomi (skatteincidens): Analyse af, hvem der bærer skattebyrden efter pris- og løntilpasninger.
• Matematik/informatik: Incidensrelationer i grafteori og geometriske strukturer; anvendes i design af netværk, kredsløb, dataanalyse.
• Kvalitetsstyring/IT-drift: “Incident rate” for driftsforstyrrelser pr. system pr. måned.

• Sundhed: “Årets incidens af meningitis var 1,2 pr. 100.000 personår.”
• Sundhed: “Efter vaccinationsprogrammet faldt incidensraten for mæslinger markant.”
• Arbejdsmiljø: “Virksomheden målte en ulykkesincidens på 3,4 pr. 1 mio. arbejdstimer.”
• Forsikring: “Skadeincidensen for glasskader steg i vintermånederne.”
• Økonomi: “Skatteincidensen af en brændstofafgift ligger hovedsageligt på forbrugerne pga. lav efterspørgselselasticitet.”
• IT-drift: “Incident-incidensen blev reduceret efter patch-management blev standardiseret.”
• Matematik: “I grafens incidensmatrix markerer vi, hvilke kanter der er incident med hvilke knuder.”

Regneeksempler

1. Kumulativ incidens: I en by uden tidligere tilfælde registreres 200 nye tilfælde af sygdom X blandt 50.000 personer i 2024. Kumulativ incidens = 200/50.000 = 0,004 = 0,4 % i 2024.
2. Incidensrate: En kohorte på 2.000 personer følges; pga. frafald udgør den samlede observation 1.800 personår. 36 udvikler sygdommen. Incidensrate = 36/1.800 = 0,02 pr. personår = 20 pr. 1.000 personår.
3. Skatteincidens (intuition): En ny afgift hæver producentens marginalomkostning. Hvis efterspørgslen er uelastisk, stiger prisen næsten med hele afgiften → forbrugerne bærer størstedelen af incidensen.

• Synonymer (kontekstafhængige): angrebsrate (ved udbrud), hændelsesrate, nytilfælde, forekomst af nye tilfælde.
• Relaterede begreber: prævalens, mortalitet (dødelighed), morbiditet (sygelighed), hazard (øjeblikkelig risiko), personår/person-tid, case-fatality ratio, eksponering.
• Økonomi: skatteincidens, skatteovervæltning, elasticitet.
• Matematik: incidensrelation, incidensstruktur, incidensmatrix.

Der findes ikke et egentligt antonym til “incidens”. Nære kontrastbegreber er:

• Prævalens: Måler eksisterende, ikke nye, tilfælde.
• Fravær af hændelser (nul forekomst): Bruges lejlighedsvis som modstilling i sikkerhedsrapportering.

• Epidemiologi: Kvantitative skel mellem incidens og prævalens blev konsolideret i det 20. århundrede i forbindelse med kohortestudier og udviklingen af person-tid-metoder.
• Økonomi: Begrebet skatteincidens optræder i klassisk skatteøkonomi (19.-20. årh.) og formaliseres i velfærdsøkonomi og teori om skatteovervæltning.
• Matematik: Incidensrelationer er centrale i grafteori og projektiv geometri; “incidensmatrix” har været standardterminologi siden midten af 1900-tallet.

“Incidens” går via fransk/engelsk incidence tilbage til latin incidere (“falde ned på”, “ramme”), hvilket afspejler ideen om, at noget “indtræffer” i en mængde eller på noget.

• Incidens vs. prævalens: Nye tilfælde vs. alle tilfælde; en høj prævalens kan skyldes lang varighed, ikke nødvendigvis høj incidens.
• Rate vs. proportion: Incidensrate bruger person-tid; kumulativ incidens er en proportion over en defineret periode.
• Case count vs. incidens: Rå antal kan ikke sammenlignes uden justering for population og tid.
• Skatteincidens: Handler om byrdefordeling, ikke om antal “skattehændelser”.

• Angiv altid tidsrum, populationsgrundlag og enhed (fx pr. 100.000 personår).
• Skeln klart mellem kumulativ incidens og incidensrate.
• Ved sammenligninger: justér for alder, køn, kalenderår og andre konfunderende faktorer.
• I ikke-sundhedsfaglige sammenhænge: præcisér om der menes hyppighed eller byrdefordeling (økonomi).