Indignation betydning

Indignation betegner en stærk, ofte moralsk begrundet harme eller forargelse, der opstår, når man oplever noget som uret, krænkende eller uværdigt

Følelsen ledsages typisk af et ønske om at markere modstand eller kræve oprejsning.


Betydning og nuancer

Indignation er en følelsesmæssig reaktion på oplevet uretfærdighed. Den adskiller sig fra almindelig vrede ved sin moralske forankring: man bliver ikke bare vred, men vred over noget, der ikke burde ske ud fra en norm om ret og rimelighed.

  • Fokus: Krænkelser af værdighed, fairness, rettigheder eller anstændighed.
  • Intensitet: Kan variere fra stille, værdig harme til åbenlys, kraftfuld protest.
  • Retning: Ofte rettet mod en handling, beslutning, institution eller person; udtrykkes typisk som indignation over noget.
  • Register: Forholdsvis formelt ord, hyppigt i skrift, taler, kronikker og debatindlæg.
  • Skelnen: I daglig tale overlapper betydningen med harme og forargelse, men bærer oftere et præg af “retfærdig” protest.

Udtale og bøjning

  • Udtale (IPA): [endignaˈɕoːn] (tryk på sidste stavelse; -tion udtales som “-sjån”).
  • Ordklasse: Substantiv (fælleskøn) - “en indignation”, “indignationen”.
  • Tal: Udtælleligt/abstrakt; bruges normalt uden flertalsform.
  • Styring: Typisk konstruktioner med præpositionerne over og mod (fx “indignation over beslutningen”, “rette sin indignation mod ledelsen”).
  • Afledt form: indigneret (adjektiv/biord): “et indigneret svar”, “hun svarede indigneret”.

Etymologi

Ordet kommer via fransk indignation fra latin indignatio “harme, vrede over det uværdige”, afledt af indignari “at anse for uværdigt; harmes”, bygget på in- (negation/afvisning) + dignus “værdig”. Kernen er altså idéen om, at noget ikke er værdigt eller passende. Lånet er kommet ind i dansk i nyere tid sammen med andre latinske/franske abstrakta på -tion.


Eksempler på brug

  • Udmeldingen fra kommunen vakte udbredt indignation blandt beboerne.
  • Hun gav udtryk for sin indignation i et skarpt formuleret læserbrev.
  • Skandalen antændte en bølge af offentlig indignation.
  • Med tydelig indignation i stemmen krævede han en forklaring.
  • Deres indignation over den uretfærdige dom samlede lokalsamfundet.
  • Aktivisterne rettede deres indignation mod olieselskabets praksis.
  • Rapporten fremkaldte både sorg og indignation.
  • Ministerns udtalelser mødte indignation på sociale medier.
  • Hun kanaliserede sin indignation til konstruktivt arbejde i foreningen.
  • Hans tilsyneladende hellige indignation virkede påtaget.
  • Dommerens bemærkninger udløste dyb indignation blandt tilhørerne.
  • Virksomhedens prisstigninger vakte retfærdig indignation hos kunderne.

Typiske kollokationer og faste vendinger

  • moralsk/retfærdig/hellig indignation
  • vække/udløse/antænde/afføde indignation
  • give udtryk for/luft for sin indignation
  • rette/svende sin indignation mod [nogen/noget]
  • indignation over [en afgørelse/uretfærdighed/krænkelse]
  • bølge/storm af indignation
  • med indignation i stemmen

Synonymer og beslægtede ord

Nært beslægtede danske ord omfatter især harme og forargelse, mens vrede er bredere. Forbitrelse antyder mere vedvarende, bitter vrede.

Ord Kernebetydning Typisk kontekst Register/nuance
indignation Moralisk begrundet harme over uret Debat, retorik, offentlig kritik Formelt/højstil
harme Kraftig vrede over uret Alment, medier, tale Neutral-formelt
forargelse Anstød over normbrud/uanstændighed Sociale normer, moral Neutral
vrede Stærk negativ følelse Meget bred anvendelse Neutral, ikke nødvendigvis moralsk
forbitrelse Vedvarende, bitter harme Langvarige konflikter/krænkelser Formelt/mentalt dyb

Antonymer og kontraster

  • apati - mangel på engagement eller følelser over for uret
  • ligegyldighed - fravær af reaktion
  • overbærenhed - villighed til at se gennem fingre med fejl
  • accept - at gå med til/erkende en situation uden modstand
  • resignation - opgivende accept uden protest
  • stoisk ro - følelsesmæssig tilbageholdenhed trods provokation

Historisk og retorisk perspektiv

I klassisk retorik brugtes latinens indignatio som en strategi til at vække publikums harme ved at beskrive uret eller skamløs adfærd - et virkemiddel, der skulle styrke argumentets moralske kraft. Gennem oplysningstid og moderne offentlighed er indignation fortsat central i politisk og etisk argumentation, hvor appeller til retfærdighed og værdighed spiller en fremtrædende rolle. I nutidens medie- og debatkultur fungerer udtryk for indignation ofte som mobilisering og markering af værdimæssige grænser.


Pragmatiske råd og stil

  • Underbygning: Indignation virker mest overbevisende, når den ledsages af konkrete eksempler og saglige begrundelser.
  • Dosering: Hyppig eller overdrevet indignation kan opfattes som patetisk eller moraliserende.
  • Kontext: Velegnet i formelle sammenhænge (høringssvar, debatindlæg, taler); i uformel samtale foretrækkes ofte “harme” eller “forargelse”.
  • Stilmarkører: Intensiver som “dyb”, “udtalt”, “brennende”, “retfærdig” bruges ofte for at nuancere styrken.

Relaterede termer og oversættelser

  • Engelsk: indignation (nært én-til-én).
  • Fransk: indignation (samme form og betydning).
  • Norsk: indignasjon; Svensk: indignation.
  • Tysk: Empörung/Entrüstung (mest almindelige ækvivalenter; “Indignation” findes, men er formelt).