Indikation betydning

• Generel betydning: Et tegn eller en antydning på, at en tilstand, udvikling eller hypotese er sandsynlig. Bruges ofte i sætninger som “der er indikationer på, at …”.
• Medicinsk betydning: En faglig begrundelse for at vælge en bestemt diagnostisk procedure eller behandling. Fx: “Der foreligger indikation for operation.”
• Udvidet fagbrug: I forskning, økonomi, teknik m.m. bruges ordet om datadrevne tegn eller signaler, der peger i en retning, uden at udgøre endelig dokumentation.

Typiske præpositioner:

- generelt: “indikation på (noget)”, “indikation om (noget)” - “på” er hyppigst;

- medicin: “indikation for (behandling/indgreb)”.

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn) - “en indikation”.
• Bøjning: ental ubestemt “indikation”, ental bestemt “indikationen”; flertal ubestemt “indikationer”, flertal bestemt “indikationerne”.
• Sammensætninger: indikationsgrundlag, indikationsstilling, indikationstab, indikationstekst (fagsprog).
• Genitiv: dannes normalt med -s ved sammensætning: “indikations-”.
• Udtale og tryk: tryk på sidste stavelse: indi-ka-tion.
• Stavelsesdeling: in-di-ka-tion.
• Tælleligt: kan bruges i både ental og flertal: “flere stærke indikationer”.

Fra latin indicatio “angivelse, tilkendegivelse”, afledt af indicare “pege på, antyde”. Via fransk indication og/eller tysk Indikation ind i dansk, især udbredt i videnskabelig og medicinsk terminologi fra 1700-1800-tallet.

• Almindeligt sprog

  • Der er klare indikationer på, at projektet kan leveres før tid.
  • Tidlige indikationer pegede på et sikkerhedsproblem i softwaren.
  • Flere uafhængige indikationer underbygger hypotesen.
  • Vi har endnu kun svage indikationer på, at strategien virker.
  • Rapporten giver ingen indikation af, at målene ændres.

• Medicin og sundhed

  • Der foreligger indikation for kirurgisk indgreb.
  • Antibiotika er ikke indiceret ved ukompliceret virusinfektion.
  • Behandlingen iværksættes kun ved klar klinisk indikation.
  • MR-skanning er indiceret ved vedvarende neurologiske udfald.
  • Biopsien gav indikation for yderligere udredning.

• Forskning, økonomi, jura m.m.

  • Der er stærke indikationer på insiderhandel.
  • Makrotallene giver en tidlig indikation på økonomisk bedring.
  • Data giver indikation om en strukturel ændring i forbruget.
  • Flere indikationer peger i samme retning, men beviset er ikke endeligt.
  • Foreløbige resultater giver indikation for at justere forsøgsdesignet.

Hyppige forbindelser (kollokationer): klar/tydelig/stærk/svag indikation; klinisk/medicinsk indikation; indikation for behandling/operation; tidlige indikationer; give/få/mangle indikation(er); indikation på/om (tendens, effekt, retning).

• Generelt: tegn, antydning, vink, signal, pegepind, indslag (om data), indikation (flertal: indikationer) som “spor”.
• Medicinsk/fagligt: begrundelse, grundlag (for behandling), indgrebsgrundlag, behandlingsrationale.

Ikke det samme som:

- indikator (noget, der måler/viser; en variabel eller et instrument) - andet ord end indikation.

- indicium (juridisk: bevismoment, omstændighed, der peger på skyld) - overlapper semantisk, men er en særskilt juridisk term.

- bevis (definitiv dokumentation) - stærkere end “indikation”.

• Medicin: kontraindikation (forhold, der taler imod en behandling).
• Generelt: modbevis, afkræftelse, dementi, fravær af indikation.

Eksempel: “Der er klar indikation for behandling, og ingen kontraindikationer er påvist.”

Begrebet vandt indpas i dansk i takt med professionalisering af videnskab og medicin. I klinisk praksis bruges “indikation” til at beskrive den faglige vurdering, der begrunder et indgreb. I statistik, økonomi og teknik anvendes ordet om signaler i data, der peger på en retning uden at være endelige beviser.

• indikere (verbum): at pege på/antyde. “Tallene indikerer en stigning.”
• indicere (verbum, især medicinsk): at gøre noget fagligt begrundet/angive som berettiget. “Operationen er indiceret.”
• indiceret (tillægsform): fagligt begrundet. “Behandlingen er indiceret.”
• indikator (substantiv): målende/visende variabel eller redskab. “Ledende indikatorer for konjunkturer.”
• kontraindikation: forhold, der taler imod en given behandling.
• indikationsstilling (medicin): den lægefaglige beslutning om, hvorvidt der er indikation for en given behandling.

• Forveksling med “indikator”: En indikator er et mål eller instrument; en indikation er tegnet/begrundelsen.
• Forveksling af verber: “indikere” (pege på) vs. “indicere” (gøre berettiget/angive som indiceret i medicin). Begge findes og er korrekte, men bruges forskelligt.
• Præpositioner: Skriv “indikation på, at …” i generel stil; “indikation for (behandling)” i medicinsk sprog.
• Styrkegrader: Brug gerne præciserende adjektiver: “svage”, “modstridende”, “overbevisende” indikationer.

• Medicin: Indikation og kontraindikation er centrale for forsvarlig behandling. Dokumenteres typisk i journalen som en del af indikationsstillingen.
• Forskning: Indikationer i data kan motivere nye hypoteser, men er ikke bevis i sig selv.
• Økonomi/finans: Tal, trends og nøgletal giver indikationer på konjunkturudvikling.
• Jura: Mindre brugt end “indicium”, men kan forekomme som generelt “tegn på”.

• indikere / indicere
• indikator
• indicium
• kontraindikation