Indtægter betydning

Ordet “indtægter” betegner alle de økonomiske værdier, der tilgår en person, en virksomhed, en organisation eller en offentlig myndighed inden for en given periode. Det er med andre ord de beløb eller naturafgiftsværdier, der øger ens økonomiske ressourcer, før der tages højde for udgifter.

Betydning og grundlæggende definition

I moderne dansk anvendes “indtægter” typisk i to hovedsammenhænge:

• Mikroøkonomisk: Pengestrømme ind til den enkelte husholdning, virksomhed eller institution – fx løn, salg af varer, renter, gebyrer eller udbytter.
• Makroøkonomisk: Opsummerede beløb på nationalt plan – fx statens skatteindtægter eller BNP’s indtægtsmetode.

Indtægter kan være periodiserede (indtægtsføres i resultatopgørelsen) eller likviditetsmæssige (faktisk pengeindstrømning). I årsregnskaber skelnes desuden mellem driftsindtægter, finansielle indtægter og ekstraordinære indtægter.

Etymologi

“Indtægt” stammer fra det middeldanske indtæghæ, beslægtet med verbet at tage ind. Første dokumenterede brug går tilbage til 1500-tallet, hvor ordet betød “det at modtage (fx afgifter)”. På tysk findes parallellen Einnahme; på engelsk income eller revenue.

Relaterede termer og synonymer

• Indkomst – bruges ofte om personlige indtægter (løn, overførsler)
• Omsætning – virksomheders samlede salgsindtægter før fradrag
• Revenue – internationalt regnskabsterm (IFRS/US GAAP)
• Provenu – især om offentlige indtægter fra fx bøder eller salg
• Earnings – indtjening efter omkostninger (mere snæver)

Antonymer (modsætninger)

• Udgifter
• Omkostninger
• Tab
• Udbetalinger

Anvendelse og illustrative eksempler

Historisk udvikling

I 1800-tallet blev begrebet centraliseret i statslige budgetter, mens den industrielle revolution udvidede virksomhedsbegrebet “indtægt” til at omfatte masseproduktion og globale markeder. Med indførelsen af moderne regnskabsstandarder i 1900-tallet fik indtægter en præcis definition og regler for indtægtsførsel. Digitalisering og nye forretningsmodeller (abonnementer, licenser, freemium) har i 2000-tallet yderligere nuanceret begrebet.

Måling og klassificering

Indtægter kan opgøres på flere måder:

• Bruttoprincip – visning af totale salgsværdier før fradrag af rabatter og afgifter.
• Nettoprincip – viser kun den andel, som virksomheden beholder (fx provision).
• Periodisering – princippet om at indtægter registreres, når de optjenes, ikke nødvendigvis når betalingen modtages.

Indtægter i regnskabsmæssig sammenhæng

I årsregnskabsloven (DK) og internationale standarder (IFRS 15, IAS 18) defineres indtægter som “brutto­tilgangen af økonomiske fordele i regnskabsperioden, der resulterer i en forøgelse af egenkapitalen, bortset fra tilførsler fra ejere.” Central for indtægtsførsel er:

1. Identifikation af kontrakt med kunden
2. Identifikation af ydelsesforpligtelser
3. Fastlæggelse af transaktionspris
4. Allokering af pris til ydelsesforpligtelser
5. Indregning, når (eller efterhånden som) forpligtelsen opfyldes

Indtægter i makroøkonomisk sammenhæng

På nationalt plan ses indtægter som en komponent i BNI (bruttonationalindkomst) og BNP-opgørelse. Staten kategoriserer typisk indtægter i:

• Skatter og afgifter
• Sociale bidrag
• Offentlige virksomheders salg
• Rente- og kapitalindtægter

Relaterede begreber

• Likviditet – selve pengestrømmen (cash-flow)
• Bruttoresultat – indtægter minus vareforbrug
• Nettoresultat – indtægter minus alle omkostninger og skat
• Bidragsmargin – indtægter minus variable omkostninger

Se også

• Årsregnskabsloven
• IFRS 15 – Revenue from Contracts with Customers
• Omkostning
• Budget
• BNP

Kilder og litteratur

• Erhvervsstyrelsen: “Vejledning om årsregnskabsloven” (seneste udgave)
• International Accounting Standards Board (IASB): IFRS 15
• Danmarks Statistik: “Nationalregnskabet – Indkomstopgørelsen”
• Den Danske Ordbog & Ordbog over det Danske Sprog
• Jensen, C. & Meckling, W.: “Theory of the Firm” (Journal of Financial Economics, 1976)