Inducere betydning

Verbet inducere dækker flere beslægtede betydninger, der alle kredser om at bringe en tilstand, proces eller effekt til at opstå:

• Generelt: at fremkalde eller forårsage en reaktion eller tilstand (fx “inducere søvn”, “inducere stress”).
• Teknisk/fysik: at frembringe en strøm eller spænding via elektromagnetisk påvirkning (elektromagnetisk induktion).
• Kemi/biologi/genetik: at udløse eller øge en reaktion, genekspression eller cellulær proces (fx “inducere genekspression med et stof”).
• Medicin: at igangsætte en fysiologisk proces (fx “inducere fødsel”, “inducere anæstesi”, “induceret hypotermi”).
• Matematik/logik: at aflede eller “frembringe” en struktur fra en anden (fx “metrikken inducerer en topologi”, “en afbildning inducerer en homomorfi”).
• Økonomi/samfund: at give anledning til afledte effekter (fx “induceret efterspørgsel”).
• Informatik/grafteori: at danne en induceret delgraf fra en mængde knuder.

Inducere kommer af latin indūcere “lede ind; bringe til” (in- “ind” + dūcere “lede”). Ordet ligger til grund for en række termer i dansk fagsprog:

• Induktion (processen/årsagssammenhængen),
• induceret (perfektum participium/adjektiv),
• inducering (substantiv af processen),
• induktiv, induktans (elektricitetslære), induktor (komponent).

Beslægtede ord i andre sprog: engelsk induce, tysk induzieren, fransk induire, spansk inducir.

Inducere er et regelmæssigt -ere-verbum.

Typiske mønstre:

- “inducere noget” (fremkalde X),

- “inducere noget i noget” (fx en strøm i en spole),

- “inducere nogen til at …” forekommer sjældnere; ofte erstattes det af “tilskynde”/“få til”.

Omtrentlig udtale: in-du-SE-re. IPA (vejledende): [en.duˈseːɐ̯]. Betoningen ligger typisk på næstsidste stavelse.

• Fysik/teknik: inducere strøm/spænding; induceret strøm; induceret magnetisering.
• Kemi/biologi: inducere reaktion; inducere genekspression; inducere mutation; inducerbar promotor.
• Medicin: inducere fødsel; inducere anæstesi/søvn; induceret koma; induceret hypotermi.
• Matematik: inducere topologi/metrik/norm; inducere delgraf; induceret ordning.
• Økonomi/samfund: induceret efterspørgsel; inducerede effekter.
• Psykologi: inducere stress/trance; induceret placebo/nocebo-effekt.

• (Generelt) “Stærk belysning kan inducere hovedpine hos følsomme personer.”
• (Fysik) “Det tidsvarierende magnetfelt inducerer en strøm i spolen.”
• (Fysik) “Lenz’ lov beskriver retningen af den strøm, der induceres.”
• (Kemi) “Syrekatalyse kan inducere omlejring af molekylet.”
• (Biologi) “Varmen inducerer udtryk af chaperone-proteiner (heat-shock response).”
• (Genetik) “Forskerne inducerede genekspression ved at tilsætte et lille molekyle (inducer).”
• (Stamceller) “Somatiske celler kan inducere­s til pluripotens (iPSC-teknologi).”
• (Medicin) “Lægen besluttede at inducere fødslen i uge 41+5.”
• (Anæstesi) “Propofol bruges ofte til at inducere anæstesi.”
• (Akutmedicin) “Terapeutisk hypotermi blev induceret efter hjertestop.”
• (Psykologi) “Eksperimentet sigtede mod at inducere mild stress for at måle reaktionstid.”
• (Matematik) “Normen inducerer en metrik, der igen inducerer en topologi.”
• (Grafteori) “Givet en knudemængde V′ inducerer den en delgraf G[V′].”
• (Topologi) “Inklusionsafbildningen inducerer et homomorfi-niveau på homologi.”
• (Økonomi) “Ny vejkapacitet kan inducere øget biltrafik (induceret efterspørgsel).”
• (Datavidenskab) “Regelsættet inducerer en beslutningstræstruktur.”
• (Farmakologi) “Stoffet inducerer cytokrom P450 og ændrer dermed omsætningen af andre lægemidler.”
• (Immunologi) “Vaccinen inducerer en robust antistofrespons.”
• (Dagligdags) “Kaffen inducerede en tiltrængt energi-boost.”

• Generelle: fremkalde, forårsage, udløse, igangsætte, skabe, frembringe, give anledning til, generere, stimulere.
• Medicinsk: igangsætte (fødsel), initiere, sederere (ved søvn/anæstesi-kontekst).
• Teknisk/fysik: frembringe, generere (strøm/spænding).
• Matematik/logik: aflede, inducere (oftest ikke erstattet; “afleder” kan bruges i forklaring).

Bemærk, at synonymerne varierer i præcision og register; i fagtekster er “inducere” ofte det mest præcise valg.

• forhindre, hæmme, undertrykke, afværge, modvirke, neutralisere, dæmpe, slukke (fx en reaktion), inhibere.

“Inducere” kom ind i dansk via latin (ofte gennem fransk/engelsk) som del af 1800- og 1900-tallets naturvidenskabelige terminologi. Brugen er i dag hyppigst i faglige og tekniske sammenhænge; i almindelig sprogbrug foretrækkes ofte mere hverdagsprægede verber som “fremkalde” og “forårsage”.

• Induktion: den underliggende mekanisme (fx elektromagnetisk induktion; matematisk induktion er et særskilt bevisprincip og skal ikke forveksles med verbet).
• Induceret: resultatet af en induktion (fx induceret strøm, induceret koma).
• Inducering: selve processen ved at inducere.
• Induktiv/induktans/induktor: elektricitetslære.

Forveksl ikke med: introducere (at præsentere/indføre), indoktrinere (indsuge doktriner), eller deducere/reducere (andre latinske -ducere-afledninger med anden betydning).

• Register: “inducere” virker formelt/teknisk; vælg “fremkalde/forårsage/igangsætte” i dagligdags tekst, medmindre fagsprogets præcision er vigtig.
• Præcision: Brug “inducere” når der er tale om en aktiv påvirkning, ikke bare korrelation.
• Præpositioner: “inducere noget i X” (fysik), men “inducere fødsel” uden præposition.
• Stavning: Dansk: inducere, induceret. Formen med s (indusere) er norsk og bør undgås på dansk.