Industrialiseringen betydning

Ordet industrialiseringen er den bestemte form ental af substantivet industrialisering. Det kan anvendes på flere måder:

• Som generel historisk proces: Den overordnede omstilling til industriel produktion (fx i Europa fra slutningen af 1700-tallet).
• Som national/regional fase: Den periode, hvor et bestemt land/område gennemgår industrialisering (fx “industrialiseringen i Danmark”).
• Som temabetegnelse: Et emnefelt i historie, samfundsfag og økonomi (fx “industrialiseringen og dens sociale konsekvenser”).
• Som politisk-økonomisk strategi: En planlagt omstilling (fx “eksportledet industrialisering”).

I løbende sprog bruges industrialiseringen ofte om et velkendt historisk forløb (“under industrialiseringen”), men kan også henvise til nyere industrielle omstillinger (“nutidens grønne industrialisering”).

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn)
• Ubestemt ental: industrialisering
• Bestemt ental: industrialiseringen
• Ubestemt flertal: industrialiseringer
• Bestemt flertal: industrialiseringerne
• Genitiv: industrialiseringens, industrialiseringernes
• Afledninger: industrialisere (vb.), industrialiseret (adj.), industrialist (sb., sjældnere), industrialisme (sb., historisk/ideologisk kontekst)

Bemærk: Den bestemte form industrialiseringen antyder ofte, at afsender og modtager deler en fælles reference (fx “den britiske industrialisering” eller “den danske industrialisering”).

Industrialisering er dannet af roden industri (fra latin industria ‘flid, virksomhed’) + afledningsleddet -alisere (gøre til/føre ind i en tilstand) + -ing (handling/proces). Den danske form er påvirket af tysk Industrialisierung og engelsk industrialization.

Historikere skelner ofte mellem flere faser eller “industrielle revolutioner”:

• 1. industrielle revolution (ca. 1760-1840): Mekanisering af tekstilproduktion, dampmaskinen, kul og jern, britisk forspring.
• 2. industrielle revolution (ca. 1870-1914): Stål, elektricitet, kemi, forbrændingsmotoren; Taylorisme og begyndende masseproduktion.
• 3. industrielle revolution (ca. 1960’erne-): Automatisering, elektronik, IT og global værdikædedannelse.
• 4. industrielle bølge (21. årh.): Digitalisering/“Industri 4.0”, data, robotik, kunstig intelligens og grøn omstilling.

I dansk kontekst taler man ofte om en gradvis industrialisering fra midten af 1800-tallet, et gennembrud omkring 1870-1900 (jernbaner, byvækst, andelsbevægelse og fødevareforædling), ekspansion i mellemkrigstiden/efterkrigstiden og senere delvis deindustrialisering samt servicering fra 1970’erne og frem.

• Mekanisering (indførelse af maskiner i produktion)
• Automatisering (selvvirkende processer, ofte digitalt styret)
• Urbanisering (befolkningsflytning til byer som følge af industriarbejde)
• Modernisering (bredere samfundsomstilling; overlapper men er ikke identisk)
• Fordisme/Taylorisme (produktions- og ledelsesformer knyttet til masseproduktion)
• Globalisering (sammenvævede markeder og værdikæder)
• Grøn industrialisering (CO₂-reduktion, cirkulær økonomi, bæredygtig produktion)
• Eksportledet industrialisering (ELI) og importsubstitutionsindustrialisering (ISI) (to udviklingsstrategier)

• Mekanisering (snævrere: fokus på maskiner)
• Industriel omstilling
• Industrirejsning (især i dansk efterkrigs- og regionalpolitik)
• Industriel udvikling/transformering
• Overgang til fabrikssystemet

Bemærk, at disse ofte er nær-synonymer med forskellige nuancer; industrialiseringen rummer både teknik, sociale forhold og økonomiske strukturer.

• Deindustrialisering (nedgang i industriel produktion og beskæftigelse)
• Afindustrialisering (alternativ form for samme fænomen)
• Tertiarisering/servicesering (økonomiens forskydning mod serviceerhverv)
• Præindustrielt samfund (historisk kontrast, ikke et egentligt antonym)

• før/under/efter industrialiseringen
• industrialiseringen i Danmark/Storbritannien/Asien
• den tidlige/sene industrialiseringen
• hurtig/gradvis industrialisering
• industrialiseringens konsekvenser/omkostninger/gevinster
• bølge/fase af industrialiseringen
• eksportledet/importsubstitueret industrialisering
• grøn/digital industrialisering

• “Under industrialiseringen flyttede mange mennesker fra land til by for at arbejde i fabrikkerne.”
• “Industrialiseringen i Storbritannien skabte et globalt forspring i 1800-tallet.”
• “Før industrialiseringen var størstedelen af befolkningen beskæftiget i landbruget.”
• “Efterkrigstidens industrialisering ændrede forbruget og levevilkårene i Norden.”
• “Regeringen satser på grøn industrialisering gennem investeringer i Power-to-X.”
• “Historikeren undersøger industrialiseringens betydning for arbejderbevægelsens fremvækst.”
• “Landet oplevede en hurtig industrialisering baseret på eksport af elektronik.”
• “Tekstilen var kernen i den tidlige industrialisering.”
• “Byplanlægningen tog form i mødet mellem industrialiseringen og sundhedsreformer.”
• “De seneste årtier har bød på delvis deindustrialisering i flere vestlige økonomier.”
• “Undervisningsforløbet fokuserer på industrialiseringen og dens miljøpåvirkninger.”
• “Virksomheden er et produkt af den anden bølge af industrialisering.”

Industrialiseringen kan have både positive og negative konnotationer:

• Positive: produktivitetsstigning, velstand, teknologiske fremskridt, uddannelsesmuligheder.
• Negative: forurening, hårde arbejdsvilkår, ulighed, kulturelle brud, ressourcepres.

• Industrialismen: bruges undertiden om ideologi/kultur i industrisamfundet; ikke det samme som processen.
• Modernisering: bredere begreb, kan omfatte politiske og kulturelle forandringer uden nødvendigvis fuld industriel omstilling.
• Urbanisering: følger ofte af industrialisering, men kan også have andre drivkræfter.

• Arbejdsmarked: fremvækst af fabriksproletariat og fagforeninger; nye ledelsesformer.
• Byliv og bolig: tætte arbejderkvarterer, sanitet og infrastruktur.
• Teknologi: fra dampkraft og jernbaner til automatisering og AI.
• Miljø: kulafbrænding, emissioner og nutidens grønne omstilling.
• Global handel: koloniøkonomier, råvarestrømme, globale værdikæder.

• Engelsk: industrialization (the Industrial Revolution; Europe’s industrialization)
• Tysk: Industrialisierung
• Svensk/Norsk: industrialiseringen (bestemt form), industrialisering (ubestemt)
• Fransk: industrialisation
• Spansk: industrialización

• Historie: “Industrialiseringen transformerede klasseforhold og politiske bevægelser.”
• Økonomi: “Kapitalakkumulation og teknologisk innovation var drivkræfter i industrialiseringen.”
• Geografi: “Rumlig koncentration af fabrikker prægede byernes vækst under industrialiseringen.”
• Miljøstudier: “Kulstofintensiv industrialisering er en nøgleforklaring på den antropogene klimaændring.”

• Vælg industrialiseringen (bestemt) når du henviser til en bestemt historisk proces, kontekst eller periode.
• Vælg industrialisering (ubestemt) når du taler om fænomenet generelt eller som strategi.
• Angiv tid og sted for præcision: “industrialiseringen i Danmark (1870-1914)”.