Indvortes betydning

Indvortes betyder “indre” eller “inde i (noget)”, især inde i kroppen. Ordet bruges både konkret – om det, der foregår i de indre organer eller ved indtagelse af medicin – og i overført betydning om det, der angår det indre liv, følelser eller forhold i en organisation.

Betydning og brug

“Indvortes” bruges som adjektiv og adverbium om noget, der foregår inden i, typisk i en krop eller en lukket helhed. De mest almindelige betydningsfelter er:

• Medicinsk/biologisk: inde i kroppen eller de indre organer (fx “indvortes blødninger”, “indvortes sygdomme”).
• Apotek/brugervejledning: beregnet til indtagelse (fx “til indvortes brug” = skal drikkes/sluges). Historisk primært om oralt indtag.
• Overført/sjæleligt: det indre liv, følelser eller samvittighed (fx “indvortes uro”).
• Institutionelt/organisatorisk: interne anliggender i en gruppe eller virksomhed (fx “indvortes diskussioner i foreningen”).

Modstykket er udvortes, der betegner det ydre eller noget, der foregår på overfladen (fx “udvortes salve” til huden).

Grammatik og ordklasse

• Ordklasse: adjektiv og adverbium.
• Bøjning: uforanderligt (ingen -t i intetkøn og ingen flertalsendelser): “en indvortes sygdom”, “et indvortes indgreb”, “indvortes læsioner”.
• Plads i sætningen: både attributivt (“indvortes medicin”) og prædikativt/adverbialt (“medicinen tages indvortes”).
• Gradsbøjning: normalt ikke sammenligneligt (*“mere indvortes” undgås).

Etymologi

Ordet er dannet af forstavelsen ind- + det retningsdannende element -vortes, beslægtet med svensk invärtes og tysk inwärts (“inad”, “indad”). Det har i århundreder dannet et semantisk par med udvortes (jf. svensk utvärtes, tysk auswärts/äußerlich).

Eksempler på brug

Medicinsk/apotek:

• “Denne mikstur er kun til indvortes brug.”
• “Patienten havde tegn på indvortes blødning efter faldet.”
• “Tabletten virker indvortes og har systemisk effekt.”
• “Tinktur til udvortes brug – må ikke anvendes indvortes.”
• “Afdelingen for indvortes sygdomme (intern medicin).”

Anatomi/biologi:

• “Parasitten forårsager indvortes infektion i tarmen.”
• “Skaden var indvortes og derfor usynlig ved første øjekast.”

Overført/sjæleligt:

• “Hun kæmpede med en indvortes uro, som ingen kunne se.”
• “Romanen skildrer hovedpersonens indvortes kampe.”
• “Det indvortes menneske” (teologisk-højstil: det indre, sjælelige liv).

Organisatorisk:

• “Sagen håndteres indvortes, før vi går offentligt ud.”
• “Der var uenighed indvortes i bestyrelsen.”

Kontrast til ‘udvortes’:

• “Salven er til udvortes brug; dråberne er til indvortes brug.”
• “Udvortes sårheling og indvortes smertelindring.”

Bemærk: I apoteks- og lægesprog har “til indvortes brug” traditionelt betydet “til indtagelse gennem munden”. Injektioner omtales normalt ikke som “indvortes brug”, selv om de foregår inde i kroppen.

Synonymer og beslægtede udtryk

• Indvendig/indre – generelt om noget på indersiden.
• Intern – især om organisatoriske forhold; i medicin om fagområdet “intern medicin”.
• Oral/til indtagelse – specifikt om midler, der tages gennem munden (bruges på etiketter/vejledninger).
• Systemisk – medicinsk: virkning i hele kroppen (efter indvortes optagelse).
• Intra- (forstavelse) – fx intraabdominal, intrakraniel, intravaskulær (indeni et bestemt organrum).

Antonymer

• Udvortes – på ydersiden/overfladen; typisk om salver, cremer, hudbehandling.
• Udvendig/ydre – det, der hører til ydersiden.
• Ekstern – modsætning til intern; bruges især om organisationer og tekniske forhold.
• Topikal – medicinsk: lokal behandling på et begrænset område (ofte huden eller slimhinder).

Historisk udvikling og brug

“Indvortes” er et ældre, men fortsat fuldt korrekt ord i moderne dansk. I 1700-1800-tallets apoteksvæsen var etiketten “Til indvortes brug” almindelig for miksturer, dråber og pulver til indtagelse, i modsætning til “Til udvortes brug” for linimenter, salver og vaske. I nutidige indlægssedler ser man oftere præcise udtryk som “oralt”, “til indtagelse” eller “til kutan/anogenital anvendelse”, men “indvortes/udvortes” lever videre i almen- og fagsprog, samt i faste vendinger og historiske beskrivelser.

En historisk stavemåde invortes forekommer sporadisk i ældre tekster, men nutidsdansk standard er indvortes.

Relaterede faglige skel

• Intern medicin (tidl. “indvortes medicin”) vs. kirurgi.
• Systemisk virkning (typisk efter indvortes indtag) vs. lokal/topikal virkning.
• Oral/enteral (via mave-tarm) vs. parenteral (uden om mave-tarm; fx intravenøs) – bemærk at “indvortes” historisk sidestilles med oral/enteral snarere end parenteral.

Faste udtryk og typiske kollokationer

• Til indvortes brug
• Indvortes blødning/indvortes skade
• Indvortes sygdomme (intern medicin)
• Indvortes uro/konflikt
• Det indvortes menneske (højstil/teologi)
• Indvortes/udvortes behandling

Oversættelser

Sprog	Ækvivalent	Bemærkning
Engelsk	internal; inward(s); for internal use; oral (on labels)	“for internal use only”; “oral use”.
Tysk	innerlich; inwärts	“zur innerlichen Anwendung”.
Svensk	invärtes	“för invärtes bruk”.
Norsk (bokmål)	innvortes	“til innvortes bruk”.
Fransk	interne; à usage interne; par voie orale	Kontekstafhængigt.
Spansk	interno; de uso interno; por vía oral	Teknisk ofte “uso interno/oral”.

Forvekslinger og faldgruber

• Brug indendørs om steder/aktiviteter i bygninger, ikke “indvortes”: “Mødet holdes indendørs” (ikke: “indvortes”).
• Brug indvendig/indre om fysiske objekters inderside: “den indvendige væg”. “Indvortes” henviser typisk til krop/organer eller overført betydning.

Se også

• udvortes
• indvendig
• indre
• intern
• indad