Infarkt betydning

Et infarkt er en velafgrænset zone af iskæmisk nekrose forårsaget af en pludselig eller vedvarende okklusion (tillukning) af blodforsyningen til et væv eller organ. Begrebet dækker mange organer og tilstande, for eksempel:

• Hjerteinfarkt (akut myokardieinfarkt): blodprop i hjertets kranspulsårer med nekrose af hjertemuskel.
• Hjerneinfarkt (iskæmisk apopleksi): blodprop i hjernens kar med vævsdød i det forsynede område.
• Lungeinfarkt: vævsnekrose i lungen, ofte ved lungeemboli.
• Nyreinfarkt, miltinfarkt, tarminfarkt (mesenterialt infarkt) m.fl.

Infarkt adskiller sig fra iskæmi ved, at iskæmi er selve iltmanglen, mens infarkt er den irreversible vævsskade (nekrose), som kan følge efter iskæmi.

Ordet infarkt kommer af latin infarctus, perfektum participium af infarcire - “at fylde” eller “stoppe til”. I patologisk betydning henviser det til væv, der er “opfydt” eller “tilstoppet” som følge af karlukning og efterfølgende blod- og vævsforandringer. Gennem tysk (Infarkt) er ordet optaget i dansk medicinsk terminologi.

• Udtale: in-FARKT (tryk på anden stavelse).
• Køn og form: et infarkt; flere infarkter; bestemt form: infarktet; genitiv: infarktets.
• Sammensætninger: hjerteinfarkt, myokardieinfarkt, hjerneinfarkt, lungeinfarkt, infarktområde, infarktstørrelse.

• Iskæmi: nedsat eller ophørt blodtilførsel (årsag).
• Nekrose: celledød (konsekvens).
• Trombe/emboli: blodprop i karet (hyppig udløsende faktor).
• Okklusion: tillukning af et kar.
• Reperfusion: genetablering af blodflow (kan redde randzonen omkring infarktet).
• Penumbra: truet, men potentielt reversibelt væv omkring infarktkernen.

• Karlæsion/aflukning: aterosklerose, trombose, emboli (fx fra atrieflimren), vasculitis, kardissektion.
• Mekanisk påvirkning: torsion (organ-vrid), kompression, strangulation (særligt tarm).
• Koagulationsforstyrrelser: trombofili, cancer, hormonel påvirkning.
• Generelle risikofaktorer: rygning, hypertension, hyperlipidæmi, diabetes, høj alder.

I klinisk sprogbrug og i medier forekommer ordet i mange faste forbindelser og kontekster:

• Patienten indlægges med mistanke om akut myokardieinfarkt.
• CT-skanningen påviste et cerebralt infarkt i højre hemisfære.
• Ved ekkokardiografi sås infarktområde med nedsat vægtykkelse.
• Laboratorietallene var forenelige med infarktrelateret myokardskade (forhøjet troponin).
• Efter reperfusion kan infarktstørrelsen begrænses.
• Histologi viste hvidt infarkt i milten.
• Lungeemboli kan kompliceres af rødt (hæmorragisk) infarkt.
• Patienten havde både gammelt og nyt infarkt på MR af hjernen.
• En mesenterial okklusion kan føre til tarminfarkt.
• Risikoen for reinfarkt er størst de første uger efter et hjerteanfald.
• Rygning og diabetes øger risikoen for infarkt gennem accelereret aterosklerose.
• Det infarkterede væv erstattes over tid af arvæv.

• Iskæmisk nekrose (fagligt, overordnet indholdsmæssigt synonym).
• Hjerteanfald (lægsprog for myokardieinfarkt, organ-specifikt).
• Apopleksi (lægsprog/historisk for slagtilfælde; i moderne brug ofte inkl. både hjerneinfarkt og hjerneblødning).
• Blodprop i [organ] (lægsprog; beskriver årsagen snarere end resultatet, men bruges ofte synonymt i kontekst).

Bemærk: Gangræn/koldbrand er ikke et egentligt synonym; det betegner omfattende vævsnekrose, ofte infektiøs og typisk i ekstremiteter, som kan opstå efter længerevarende iskæmi.

• Levedygtigt/vitalt væv: væv uden nekrose.
• Normal perfusion (normoperfusion): normal blodtilførsel.
• Reversibel iskæmi: iltmangel uden permanent vævsdød.
• Reperfunderet væv: hvor blodforsyningen er genetableret, før nekrose indtræder.

• 1800-tallet: Patologer beskrev makroskopiske forskelle mellem hvide og røde infarkter; Virchows arbejde om tromboembolisme satte rammen for forståelsen.
• 1900-tallet: Koblingen mellem aterosklerose, trombose og myokardieinfarkt blev etableret; begrebet “akut myokardieinfarkt” standardiseredes.
• Senere: Indførelse af koronarangiografi, trombolyse og PCI samt biomarkører (fx troponin) for at diagnosticere og begrænse infarktstørrelse.

• Iskæmi vs. infarkt: Iskæmi er årsagen (iltmangel); infarkt er resultatet (nekrose).
• Infarkt vs. emboli: Emboli er “prop” i karret; infarkt er vævsskaden, der kan følge efter.
• Apopleksi: Dækker både hjerneinfarkt (iskæmisk) og hjerneblødning (hæmoragisk); “hjerneinfarkt” er mere præcist for iskæmisk slagtilfælde.

• STEMI/NSTEMI: underkategorier af myokardieinfarkt ud fra EKG-forandringer.
• Infarktkerne og penumbra: centrale begreber ved hjerneinfarkt.
• Infarktomfang/-størrelse: mål for skadens udbredelse.
• Infarktrecidiv/reinfarkt: nyt infarkt efter et tidligere.

Bemærk: Denne artikel forklarer ordets betydning og brug i faglig og almengyldig sammenhæng og erstatter ikke professionel medicinsk rådgivning.