Infertil betydning

Infertil er et adjektiv, der beskriver en manglende evne til at opnå graviditet eller frembringe frugtbar afkom, enten hos et menneske, et dyr, en plante eller – i overført betydning – hos noget, der ikke kan bære frugt eller resultater.

Betydning

Ordet infertil bruges til at angive, at et individ (eller et par) har nedsat eller ingen biologisk evne til at formere sig naturligt. Det kan også benyttes om jord, der er uegnet til dyrkning, eller om idéer, projekter og lignende, der ikke fører til konkrete resultater.

• Medicinsk: En person, der efter et år med regelmæssigt, ubeskyttet samleje ikke har opnået graviditet, betegnes som infertil.
• Biologisk/landbrug: En infertil jordbund er næringsfattig og giver lav eller ingen høst.
• Metaforisk: ”Et infertilt marked” kan hentyde til et område, hvor nye idéer eller investeringer ikke spirer frem.

Etymologi

Infertil kommer af latin infertilis, der er sammensat af forstavelsen in- (ikke/uden) og fertilis (frugtbar). Begrebet er indlånt via medicinsk terminologi i anden halvdel af 1800-tallet.

Relaterede termer

• Infertilitet (substantiv) – tilstanden af at være infertil.
• Fertil / Fertilitet – modsatte betydning.
• Steril / Sterilitet – ofte brugt synonymt, men steril kan også hentyde til desinficeret eller bakteriefrit.
• Subfertil – nedsat, men ikke fuldstændig manglende frugtbarhed.
• Assisteret reproduktion – samlebetegnelse for fertilitetsbehandling, fx IVF.

Eksempler på brug

Nedenfor ses en række eksempler, der illustrerer ordets anvendelse i forskellige sammenhænge:

• ”Parret frygtede, at de var infertile, og opsøgte derfor en fertilitetsklinik.”
• ”En infertil ko vil typisk blive kasseret fra avlsprogrammet.”
• ”Den infertile sandjord krævede massiv tilførsel af kompost.”
• ”Idéen viste sig at være infertil, og projektet blev hurtigt skrinlagt.”
• ”Efter kemoterapien blev patienten informeret om risikoen for at blive infertil.”

Synonymer og antonymer

*Bemærk: ”Steril” benyttes også om bakteriefri tilstande og er derfor ikke altid et entydigt synonym.

Historisk udvikling

I det 20. århundrede begyndte lægevidenskaben at differentiere mellem infertilitet (manglende evne til at opnå graviditet) og sterilitet (absolut udelukkelse af graviditet). Med fremkomsten af fertilitetsbehandlinger som kunstig befrugtning (1940’erne) og in vitro fertilisation (1978) fik termen infertil fornyet aktualitet. Samtidig er ordet blevet udbredt i natur- og miljøvidenskab til at beskrive jorde eller økosystemer uden tilstrækkelig næring.

Kultur- og samfundsaspekter

Infertilitet har både personlig og samfundsmæssig betydning. I mange kulturer er det at få børn tæt knyttet til identitet, status og familieforhold. Ufrivilligt barnløse kan opleve stigmatisering, hvilket afspejler sig i sprogbrugen. Ordet infertil anvendes derfor ofte med omtanke i kliniske miljøer, hvor man taler om ”nedsat frugtbarhed” for at undgå negative konnotationer.

Se også

• Infertilitet
• Reproduktionsmedicin
• Sterilisation
• Ægdonation