Inkompetent betydning

Inkompetent er et adjektiv med to hovedbetydninger:

• Faglig/evnemæssig betydning: Manglende kvalifikationer, viden eller færdigheder til at udføre en opgave forsvarligt (fx “en inkompetent leder”).
• Formel/juridisk betydning: Manglende kompetence i betydningen bemyndigelse eller myndighed (fx “en ikke-kompetent myndighed i sagen”). I juridisk-administrativt sprog siger man ofte “ikke kompetent” eller “mangler kompetence” fremfor “inkompetent” for at undgå den nedsættende klang.

Ordet har en tydeligt negativ konnotation i almindelig sprogbrug. Det bruges både attributivt (“en inkompetent beslutning”) og prædikativt (“beslutningen var inkompetent”).

Inkompetent er dannet af præfikset in- (negation) og kompetent (dygtig, kvalificeret; med rette myndighed), oprindeligt fra latin competens via fransk (incompétent) og/eller tysk (inkompetent). Betoningen ligger på sidste led (…-tent).

• Afledninger: inkompetence (substantiv), inkompetenthed (sjældnere), samt modsætningerne kompetent og kompetence.
• Orddannelse: Præfiks-afledning (negation) af et fælles adjektiv.

• Rapporten konkluderede, at projektets styring var inkompetent.
• Det er inkompetent at frigive produktet uden basale sikkerhedstests.
• Han fremstod inkompetent i rollen som teamleder.
• Kundens klage handlede om inkompetent rådgivning.
• Operationen blev håndteret inkompetent, hvilket førte til komplikationer.
• Det var inkompetent ikke at inddrage juridisk bistand i aftalen.
• Komitéen var ikke kompetent til at træffe afgørelsen (formel/juridisk betydning).
• Myndigheden blev anset for ikke kompetent i sagen om byggelovgivning.
• Pressen kritiserede regeringens inkompetente krisehåndtering.
• Han er fagligt inkompetent på det statistiske område.
• Hun er ikke inkompetent, men hun er uerfaren med den type sager.
• Det er inkompetent at ignorere dokumenterede risici.
• Virksomheden led under år med inkompetent ledelse.
• Jeg finder det inkompetent, at budgettet ikke stemmer.
• Domstolen er ikke kompetent (har ikke kompetence) til at behandle denne type sager.

Bemærk: I formelle/juridiske tekster er “ikke kompetent” eller “mangler kompetence” neutral og korrekt stil; “inkompetent” kan fejllæses som en personlig nedgørelse.

• Milde/omsorgsfulde: uerfaren, usikker, utilstrækkeligt forberedt, rusten.
• Neutrale/almindelige: ukyndig, usagkyndig, uegnet, dårligt kvalificeret, utilstrækkelig, ineffektiv, amatøragtig.
• Stærke/nedsættende: uduelig, håbløs, inkompetent, helt ved siden af.
• Nært beslægtede (men ikke identiske): uprofessionel (om adfærd/standard), fejlbehæftet (om resultat), mangelfuld (om kvalitet), uansvarlig (om dømmekraft).

• kompetent, kvalificeret, dygtig, egnet, sagkyndig, professionel, kapabel, rutineret.

• Inhabil: betyder, at en person pga. interessekonflikt mv. ikke må behandle en sag. Ikke det samme som inkompetent.
• Ikke-tilregnelig (strafferet): handler om psykisk tilstand og ansvar; ikke det samme som inkompetent.
• Ikke kompetent (juridisk): neutral formulering om manglende myndighed. Kan erstattes af “har ikke kompetence til …”.
• Uegnet: kan handle om match eller kontekst, ikke nødvendigvis om evner (en i øvrigt dygtig person kan være uegnet til en bestemt opgave).

Ordet er indlånt via de store europæiske ret- og forvaltningssprog, hvor kompetence historisk betegner myndighed og beføjelser. I dansk forvaltnings- og domstolssprog har man traditionelt skrevet “kompetent/ikke kompetent” om organers beføjelser. Siden er ordet inkompetent blevet almindeligt i almindeligt sprog som en skarp karakteristik af manglende kvalifikationer eller utilfredsstillende opgaveløsning.

• Styrke: Ordet er skarpt og kan opleves som personangreb.
• Præcision: I faglige sammenhænge er det ofte bedre at beskrive konkret, hvad der mangler: “mangler erfaring med X”, “har ikke autorisation til Y”, “dokumentationen er utilstrækkelig”.
• Konsekvens: Kan eskalere konflikter; brug med omtanke i professionelle sammenhænge.

• Fagligt inkompetent, teknisk inkompetent, ledelsesmæssigt inkompetent, juridisk inkompetent (i dagligsprog).
• Inkompetent håndtering, inkompetent sagsbehandling, inkompetent rådgivning, inkompetent ledelse.
• Forstærkere: dybt, groft, graverende, fuldstændig inkompetent.

• Betyder inkompetent altid “uden myndighed”? Nej. I daglig tale handler det typisk om manglende dygtighed; i jura handler det om myndighed/beføjelser, hvor man oftere skriver “ikke kompetent”.
• Er det det samme som uprofessionel? Ikke helt. Uprofessionel handler om adfærd/standarder, mens inkompetent omhandler evner/kvalifikationer eller beføjelser.
• Kan ting være inkompetente? Ja, man taler metaforisk om “inkompetente beslutninger/procedurer”, men primært bruges ordet om personer og institutioner.

• I stedet for “X er inkompetent”: “X mangler erfaring inden for …”, “X er ikke autoriseret til …”, “X’s løsning opfylder ikke kravene til …”.
• I sager om myndighed: “Den pågældende myndighed er ikke kompetent til at træffe afgørelse i sagen”.