Inkonsekvent betydning

Inkonsekvent er et adjektiv, der beskriver noget, som ikke er ført igennem på en ensartet, systematisk eller principfast måde. Det bruges om:

• Adfærd og beslutninger: skiftende, vaklende eller selvmodsigende handlinger.
• Argumentation og kommunikation: usammenhængende ræsonnementer, spring i logikken.
• Regler og politik: forskellig anvendelse af standarder fra tilfælde til tilfælde.
• Data og praksis: uensartet registrering, format eller metode.

Nuancer:

• Vurderende og ofte kritisk: ordet har en overvejende negativ klang.
• Gradsforskel: man kan være lidt inkonsekvent (små svigt) eller stærkt inkonsekvent (systematisk usammenhæng).
• Skelnen: Inkonsekvent retter sig typisk mod handling og praksis, hvorimod inkonsistent ofte bruges om logik, data eller modeller (se også “Relaterede termer”).

• Ordklasse: adjektiv.
• Bøjning: en inkonsekvent beslutning; et inkonsekvent valg; de/ flere inkonsekvente regler.
• Grader: mere inkonsekvent, mest inkonsekvent.
• Adverbialt: “Han handlede inkonsekvent.”
• Afledninger: inkonsekvens (subst.), inkonsekventhed (subst., mere formelt).
• Stavelse og betoning: in-kon-se-KVENT (hovedtryk på sidste led).

Dannet af det latinske præfiks in- “ikke” + konsekvent, som går tilbage til latin consequens “følgende, i forlængelse af”. Formen er indlånt og præget via lærdomssprog og nabosprog (fx tysk inkonsequent, fransk inconséquent). I dansk har ordet været i brug siden 1800-tallet som modsætning til konsekvent.

• Beslutningen fremstår inkonsekvent, fordi kriterierne ændredes efter ansøgningsfristen.
• Han kritiserer modstanderne for inkonsekvent argumentation.
• Det er inkonsekvent at kræve besparelser, men samtidig love nye ydelser.
• Lærerteamet blev enige om, at fraværsreglerne var blevet håndhævet inkonsekvent.
• Hvis vi kommunikerer inkonsekvent, skaber vi utryghed hos brugerne.
• Retten fandt myndighedernes praksis inkonsekvent og derfor usaglig.
• Projektet kuldsejlede på grund af inkonsekvent dokumentation.
• Holdet spillede inkonsekvent: briljant i første halvleg, febrilsk i anden.
• Hun er principfast i småtingsafdelingen, men inkonsekvent, når det gælder de store linjer.
• Manualen er inkonsekvent: samme funktion hedder noget forskelligt i kapitlerne.
• Vi må undgå inkonsekvens i vores anvendelse af måleenheder.
• En inkonsekvent leder kan være svær at følge, fordi retningen skifter.
• Rapportens definitioner på “kunde” er inkonsekvente på tværs af afsnit.
• Der er noget inkonsekvent ved at forbyde A, men tillade B, når begrundelsen er den samme.

• konsekvent
• sammenhængende
• stringent
• principfast
• systematisk
• ensartet
• konsistent (især om data/logik)

• Konsekvent vs. konsistent: På dansk betegner konsekvent især principfast, gennemtænkt adfærd eller praksis, mens konsistent typisk bruges om logisk eller formel sammenhæng (modsat: inkonsistent).
• Inkonsekvent vs. inkonsistent: Begge kan betyde “manglende sammenhæng”, men inkonsekvent bruges bredt om handlinger, politik og praksis; inkonsistent er almindeligt i faglige og tekniske sammenhænge (logik, data, modeller).
• Ukonsekvent: Forekommer i brug, men inkonsekvent er den almindelige form i formelt sprog.

Inkonsekvent slog igennem i dansk i løbet af 1800-tallet sammen med en række lærde låneord. I nutiden bruges ordet både i dagligsprog og i formelle domæner (forvaltning, medier, jura), ofte som en kritisk vurdering af manglende rød tråd.

• Vær præcis: Brug inkonsistent om logiske/datamæssige uoverensstemmelser; inkonsekvent om adfærd, regler og praksis.
• Undgå at kalde personer “inkonsekvente” uden konkretisering; angiv hellere handlinger eller beslutninger.
• Tjek for selvmodsigelser: Hvis to påstande gensidigt udelukker hinanden, er “selvmodsigende” ofte skarpere end “inkonsekvent”.

• konsekvent
• konsistent
• inkonsistent
• selvmodsigende
• stringent