Inkontinent betydning

inkontinent er et adjektiv, der beskriver en tilstand, hvor en person ikke kan kontrollere vandladning (urin) og/eller afføring. Tilstanden kan være:

• Urinær (urininkontinens): lækage af urin, fx ved hoste, nys, fysisk aktivitet eller akut vandladningstrang.
• Fækal (afføringsinkontinens): ufrivillig afgang af luft, slim eller afføring.

Inkontinens kan være forbigående (fx efter fødsel, operation eller infektion), kronisk (vedvarende) eller situationsbetinget. Graden kan variere fra let sivning til fuld kontroltab. Ordet forekommer hyppigst i kliniske beskrivelser, men bruges også i hverdagen, ofte i sammensætninger som ”urin-inkontinent” eller ”delvist inkontinent”.

I en sjældnere, figurativ betydning - historisk forankret i latin - kan inkontinent betegne manglende selvbeherskelse, især seksuel; denne brug er i moderne dansk relativt ualmindelig og kan virke arkaisk.

Fra latin incontinent- (‘manglende selvbeherskelse’), afledt af in- ‘ikke’ + continere ‘holde sammen/tilbage’. Via medicinsk latin og europæiske fagsprog (bl.a. tysk/fransk) er ordet optaget i dansk i den moderne medicinske betydning “manglende kontrol over blære/tarm”. Den figurative moralske betydning (’uden mådehold’) er ældre, men i dag marginal i dansk.

• Inkontinens (sb.): den generelle tilstand af kontroltab.
• Urininkontinens: blære-relateret; underformer:

  • Stressinkontinens: lækage ved tryk/aktivitet (hoste, nys, løft).
  • Urge-/tranginkontinens: pludselig, stærk vandladningstrang med lækage.
  • Blandingsinkontinens: kombination af stress og urge.
  • Overløbsinkontinens: overfyldt blære med sivning.
  • Funktionel inkontinens: kontrol egentlig intakt, men praktiske/neurologiske barrierer for toiletbesøg.

• Fækal (afførings)inkontinens: manglende kontrol over endetarmens lukkemuskel.
• Enuresis (sengevædning): natlig urininkontinens, især hos børn.
• Enkoprese: afføringsinkontinens hos børn (pædiatrisk term).
• Bækkenbund, lukkemuskel/sfinkter: anatomiske nøglebegreber i kontrol af kontinens.

• Utæt (om blære/tarm) - uformelt.
• Urin-utæt, blekrævende - hverdagslige, bør anvendes varsomt.
• Med inkontinens - neutral, person-først formulering foretrækkes i omsorgsfuld kommunikation.

Bemærk: I klinisk og respektfuld sprogbrug anbefales formuleringer som ”en person med inkontinens” frem for at substantivere adjektivet (”en inkontinent”).

• Kontinent (adj.): med bevaret kontrol over vandladning/afføring; også “afholdende” i ældre, figurativ betydning.
• Tæt, tør (om praktiske forhold; uformelt).

Forveksl ikke adjektivet kontinent med substantivet kontinent (‘verdensdel’).

• Efter operationen var patienten midlertidigt inkontinent for urin.
• Hun blev delvist inkontinent ved hoste og løb (stressinkontinens).
• Barnet er natligt inkontinent, men tørt om dagen.
• Efter fødslen følte hun sig kortvarigt inkontinent, men symptomerne bedredes med bækkenbundstræning.
• Han er inkontinent for afføring efter en nerveskade.
• En del ældre bliver inkontinente ved akut sygdom og immobilitet.
• Journalnotat: ”Delvist inkontinent - behov for hjælpemidler ved længere ture.”
• Patienten blev fuldstændig inkontinent efter slagtilfælde.
• I arkaisk stil kan man møde udtrykket ”inkontinent adfærd” om manglende mådehold, men det er sjældent i moderne dansk.

Den medicinske betydning er forstærket i det 19.-20. århundrede med fremvæksten af urologi, gynækologi og geriatrik. Den moralsk-figurative betydning (’uden selvbeherskelse’) er et klassisk arvegods fra latin, som i dag mest optræder i historiske eller litterære sammenhænge.

I moderne dansk betones neutral og ikke-stigmatiserende sprogbrug. Derfor foretrækkes person-først formuleringer (”personer med inkontinens”) og præcise specifikationer (”urininkontinent”, ”fækal inkontinent”) frem for brede, vurderende udtryk.

• Kontinent (verdensdel) vs. kontinent (adj.): to forskellige ord med forskellig betydning.
• Inkontinent vs. inkompetent: lydligt beslægtede, men helt forskellige betydninger.
• At bruge inkontinent som substantiv om en person kan virke reducerende; brug hellere ”en person med inkontinens”.

• inkontinent for urin/afføring
• delvist/fuldstændig inkontinent
• midlertidigt/kronisk inkontinent
• stress-/urge-inkontinent
• inkontinent efter fødsel/operation

• inkontinens (sb.) - selve tilstanden
• kontinent (adj.) - modsætning i medicinsk forstand; også ”afholdende” i ældre stil
• kontinens (sb.) - mådehold/selvbeherskelse
• inkontinenshjælpemidler - samlebetegnelse for bleer, uridomer, indlæg m.m.