Inkvisition betydning

Ordet inkvisition har to hovedbetydninger i moderne dansk:

• Historisk-kirkeretlig betydning: Et netværk af kirkelige domstole og procedurer - særligt i middelalderen og tidlig moderne tid - der havde til opgave at opspore, efterforske og dømme kætteri og andre læremæssige afvigelser.
• Overført/figurativ betydning: En meget kritisk, undertiden truende eller urimeligt hård afhøring, kontrol eller forfølgelse af enkeltpersoner eller grupper (“en sand inkvisition i pressen”).

I juridisk-sproglig sammenhæng optræder ordet også i sammensætninger som inkvisitorisk proces, der betegner en procesform, hvor retten selv leder efterforskningen, i modsætning til en akkusatorisk proces, hvor parterne fører sagen.

Inkvisition kommer af latin inquisitio = “undersøgelse, efterforskning”, afledt af inquirere (“at undersøge, spørge ind til”), af in- (“ind, i”) + quaerere (“søge, spørge”). Via kirkens latin og oldfransk inquisition er ordet indlånt i dansk (gennem bl.a. tysk og fransk).

• Køn: fælleskøn (en inkvisition)
• Flertal: inkvisitioner
• Bestemt form: inkvisitionen; flt. inkvisitionerne
• Afledning: inkvisitor (person), inkvisitorisk (tillægsord), inkvisitionsdomstol, inkvisitionsproces
• Udtale (omtr.): [eŋkvisiˈɕoˀn]

Inkvisitionen udviklede sig over flere århundreder i den vestlige kristenhed. Centrale faser omfatter:

• Middelalderens inkvisition (fra 1200-tallet): Pave Gregor 9. organiserede papale inkvisitionsdomstole (fra 1230’erne) for at bekæmpe kætteri i bl.a. Sydfrankrig og Norditalien.
• Den spanske inkvisition (oprettet 1478): Under de katolske monarker førte kronen inkvisitionen med fokus på konvertitter (conversos) og senere morisk befolkning; formelt ophævet i 1834.
• Den portugisiske inkvisition (1536-1821): Lignende institution under den portugisiske krone.
• Den romerske inkvisition (fra 1542): Også kendt som Den Hellige Officium; ansvarlig for læresager, herunder Galileo-sagen (1633). Institutionen blev reformeret og videreført som doktrinært tilsynsorgan i Vatikanet.

Metoder og praksis varierede over tid og sted. Procesformer kunne omfatte hemmelig bevisførelse, skriftlige vidneudsagn og, i visse perioder og jurisdiktioner, brug af tvangsmidler, som i dag anses for uacceptable.

Udover den historiske institution betegner inkvisitorisk i retsteorien en procesform, hvor domstolen/undersøgelsesmyndigheden selv leder efterforskningen, udspørger og dokumenterer. Dette står i kontrast til den akkusatoriske model, hvor anklager og forsvarer fremlægger sagen over for en mere passiv dommer.

• Inkvisitorisk: myndighedsaktiv, skriftlighed og lukkethed kan være mere fremtrædende.
• Akkusatorisk: partsstyret, mundtlighed og offentlighed vægtes højere.

• Historisk: “Den spanske inkvisition spillede en central rolle i rigets religiøse ensretning.”
• Historisk: “Galileo blev dømt af den romerske inkvisition i 1633.”
• Juridisk-teknisk: “Landets straffeproces har både inkvisitoriske og akkusatoriske elementer.”
• Figurativt: “Pressekonferencen udviklede sig til en ren inkvisition mod ministeren.”
• Figurativt: “Hun frygtede en social medie-inkvisition, hvis hun udtalte sig.”
• Neutral undersøgelse (forskel): “En grundig undersøgelse er ikke det samme som en inkvisition.”
• Metaforisk: “Det føltes som en inkvisition, da eksaminatorerne blev ved med at grave.”
• Sammensætning: “Museet udstiller dokumenter fra inkvisitionsdomstolene.”
• Sammensætning (adj.): “Rapporten kritiserer en for inkvisitorisk kontrolkultur.”

• Historisk kontekst: kætterdomstol (uformelt), kirkeretlig domstol
• Proces/princip: inkvisitorisk proces, undersøgelsesproces
• Figurativ brug: heksejagt (overført), nådesløs udspørgen, nidkær kontrol

• Procesform: akkusatorisk proces (modstykke til inkvisitorisk)
• Figurativt: åben dialog, tolerance, fair play, retssikkerhed (i kontrast til hårdhændet eller partisk undersøgelse)

• Inkvisitor: embedsmand/dommer i en inkvisitionsdomstol.
• Kætteri: læremæssig afvigelse fra officiel doktrin.
• Ortodoksi: korrekt/autoriseret lære.
• Censur: kontrol og begrænsning af menings- og ytringsfrihed.
• Konfessionalisering: den tidligmoderne proces med skarpere trosgrænser.

• At “inkvisitionen” kun fandtes i Spanien. Historisk fandtes der flere inkvisitioner med forskellige jurisdiktioner.
• At enhver kirkelig disciplin eller doktrinær debat var “inkvisition”. Begrebet dækker specifikke domstole og procedurer.
• At inkvisitorisk altid betyder “uretfærdig”. I retsteori betegner ordet først og fremmest en proceslogik, ikke nødvendigvis et værdidom.

I moderne dansk bruges inkvisition oftest metaforisk om ubønhørlig kritik, intimiderende udspørgen eller social fordømmelse. I faglige sammenhænge forekommer ordet i juridisk terminologi (fx “inkvisitorisk undersøgelsesprincip”).

• inkvisitionsdomstol - en domstol under inkvisitionen
• inkvisitionsproces - retlig proces efter inkvisitoriske principper
• inkvisitorisk kontrol - nidkær eller gennemgribende kontrol

• den spanske/romerske/portugisiske inkvisition
• middelalderens inkvisition
• inkvisitorisk proces/princip
• inkvisitionsdomstol, inkvisitionsprotokoller
• en medieinkvisition, en sand inkvisition

• Akkusatorisk proces
• Kætteri
• Ortodoxi og heterodoxi
• Ytringsfrihed og censur (historisk)