Instanser betydning

Ordet instanser er pluralisformen af substantivet instans og betegner i sin grundlæggende betydning “myndigheds-, rets- eller beslutningsniveauer” – altså konkrete eller abstrakte niveauer, hvor noget behandles, afgøres eller manifesterer sig.

Betydning

I moderne dansk anvendes instanser primært i to overordnede betydninger:

• Retslige og administrative niveauer: Domstole eller forvaltningsorganer, hvor en sag kan blive behandlet; fx byret, landsret og Højesteret som tre instanser.
• Generelle beslutnings- eller funktionsniveauer: Alle trin i en organisation, et system eller en proces, hvor noget vurderes eller eksekveres; fx “forskellige instanser i sundhedsvæsenet”.

Etymologi

Led	Oprindelse	Betydning
instans	lat. instare (stå fast, påtrænge, presse på)	En der “presser på” eller “står fast” – overført til et “trin, hvor man fastholder en sag”

Ordet kom til dansk via fransk (instance) i 1600-tallet som juridisk term. Efterhånden bredte betydningen sig til generelle “myndighedstrin”.

Eksempler på brug

• “Sagen skal behandles i alle tre instanser, før dommen er endelig.”
• “Ansøgningen skal igennem flere instanser i kommunen.”
• “Vi skal høre de relevante forskningsmæssige instanser, før vi ændrer protokollen.”
• “I it-systemet håndteres sikkerhed på flere instanser.”
• “Han appellerede dommen til en højere instans.”
• “Kun få instanser har bemyndigelse til at godkende dispensationer.”

Bemærk, at singularet instans ligeledes bruges: “sagen behandles i første instans”.

Synonymer

• myndighedsniveauer
• beslutningsled
• behandlingsled
• niveauer (i visse sammenhænge)
• organer (delvist overlappende)

Antonymer

• basis (når man taler om “øverste instans” kontra “basis”)
• første instans › sidste instans (modsætningspar internt i ordet)
• underinstans › overinstans (relativt modsatte i hierarkiet)

Relaterede termer

• Appel – handlingen at indbringe en sag for en højere instans.
• Domstol – retslig instans med dømmende myndighed.
• Forvaltning – administrativ instans i det offentlige.
• Niveau – generel betegnelse for et trin i et hierarki.

Historisk udvikling

Fra ren juridisk term i 1600-1700-tallet har instans udvidet sin semantik:

1. 1600-tallet: Udelukkende om domstolstrin (fx “første instans”).
2. 1800-tallet: Overført til administrative organer i statsapparatet.
3. 1900-tallet: Bredt til alle former for beslutnings- og afgørelsesniveauer – også i virksomheder, foreninger og tekniske systemer.
4. 2000-tallet: Optræder i it- og softwareudvikling om “instanser” af objekter eller processer (dog ofte på engelsk: instances).

Brug i fagområder

Jura: “Instansen” betyder det konkrete retsniveau.

Forvaltning: Etater, styrelser og nævn omtales som instanser.

It: En kørende kopi af et program, et objekt eller en database kaldes en instans.

Social- og sundhedssektor: Kommunale, regionale og statslige instanser skal godkende en sag.

Organisationsteori: Hierarkiske niveauer beskrives som instanser.

Grammatiske oplysninger

Ordklasse	Substantiv
Køn	Fælleskøn (en instans)
Pluralis	instanser
Bestemt pluralis	instanserne
Genitiv pluralis	instansers

Udtryk og faste vendinger

• “I sidste instans” – til syvende og sidst; ultimativt.
• “Højeste instans” – det øverste niveau med endelig afgørelseskompetence.
• “Appellere til en højere instans” – indbringe en afgørelse for næste niveau.

Sammenfatning

Ordet instanser dækker over de forskellige trin eller myndigheder, hvor beslutninger træffes og sager behandles, især i det juridiske og administrative system. Gennem historien har ordets brug bredt sig til andre områder, og det indgår i dag som et centralt begreb, hvor hierarkier, autoritet og beslutningsprocesser skal beskrives.