Institutionaliseret betydning

Ordet dækker flere nært beslægtede betydninger:

• Systemisk/strukturel betydning: At en praksis, norm eller ordning er fastlagt og opretholdt gennem institutioner (fx lovgivning, myndigheder, organisationer). Eksempel: “institutionaliseret diskrimination”.
• Procesbetydning (resultatet af en proces): Noget er blevet givet formel status eller indbygget i faste procedurer. Eksempel: “samarbejdet blev institutionaliseret gennem en rammeaftale”.
• Personrelateret betydning: En person er anbragt på eller har levet så længe på en institution, at vedkommende er præget af institutionslivet (afhængighed af rutiner, vanskeligheder ved at klare sig uden for institutionen).

I alle tilfælde signalerer “institutionaliseret”, at der er tale om noget stabilt, gentaget og understøttet af en form for organisatorisk eller juridisk struktur.

• Ordklasse: Adjektiv (perfektum participium af “institutionalisere”); kan også indgå i passiv/perfektumkonstruktioner.
• Bøjning som adjektiv: en institutionaliseret praksis - et institutionaliseret mønster - de institutionaliserede strukturer.
• Gradsbøjning: mere institutionaliseret - mest institutionaliseret (bruges primært i sammenlignende beskrivelser).
• Tilgrundliggende verbum: at institutionalisere - institutionaliserer - institutionaliserede - har institutionaliseret.

Afledt af “institution” (fra latin institutio = ordning, indretning, undervisning) + suffikset -alisere/-isere (at gøre til/omdanne til) + perfektumparticipium-endelsen -et. “Institutionaliseret” betyder således bogstaveligt “gjort til en institution” eller “bragt ind i institutions faste rammer”.

• Sociologi og samfund: Beskriver, at normer, roller og praksisser er blevet almengjorte og formaliserede i sociale strukturer (fx “institutionaliserede kønsroller”).
• Jura og forvaltning: Henviser til, at procedurer og samarbejder er formaliseret gennem love, bekendtgørelser eller faste retningslinjer.
• Organisation og ledelse: Rutiner, governance-strukturer og beslutningsgange er gjort faste og svære at ændre.
• Økonomi og politik: Ordninger som “institutionaliseret korporatisme” eller “institutionaliseret dialog” mellem parter.
• Sundhed og socialpsykiatri: Personer, der er anbragt i eller præget af institutionsophold; begreber som “afinstitutionalisering” knytter an hertil.

• “Udvalgets praksis for aktindsigt er efterhånden institutionaliseret.”
• “Der er tale om institutionaliseret diskrimination, når regler systematisk stiller nogle borgere ringere.”
• “Samarbejdet mellem kommune og civilsamfund er blevet institutionaliseret i en flerårig partnerskabsaftale.”
• “Virksomheden har institutionaliseret sine innovationsprocesser gennem faste stage-gate-modeller.”
• “Efter mange år på institution blev han så institutionaliseret, at hverdagen uden for var svær at håndtere.”
• “Den uformelle praksis er nu institutionaliseret via en bekendtgørelse.”
• “Faglig opdatering er institutionaliseret som obligatorisk efteruddannelse.”
• “Faste høringer inden lovforslag gør borgerinddragelse delvist institutionaliseret.”
• “I nogle regimer er institutionaliseret korruption en del af systemet.”
• “Teamets beslutningsmøder er institutionaliserede hver tirsdag kl. 10.”

• Generelt (om praksisser/strukturer): formaliseret, indlejret, fastlagt, normeret, systematiseret, etableret, fasttømret, regelgjort.
• Om personer (anbragt/præget af institution): institutionsanbragt, døgnanbragt, på institution (kontekstuelt: “præget af institutionsliv”).
• Relaterede fagord: indlejret i systemet, gjort til standard, standardiseret (delvis overlap).

• Generelt: uformel, ad hoc, improviseret, ikke-institutionaliseret, løs, formløs.
• Proces/struktur: afinstitutionaliseret, deregulere/de-reguleret, nedlagt.
• Om personer: udskrevet, boende i eget hjem, selvhjulpen (kontekstafhængigt).

Begrebet har rødder i sociologisk teori om, hvordan sociale ordninger bliver stabile og “tages for givet”. I dansk sprogbrug vandt ordet udbredelse i efterkrigstiden, særligt fra 1960’erne med udbygningen af velfærdsstatens institutioner. Fra 1980’erne og 1990’erne blev “afinstitutionalisering” et centralt politisk og fagligt tema i social- og psykiatriområdet, hvilket har bidraget til den personrelaterede betydnings udbredelse.

• “Institutionel” vs. “institutionaliseret”: “Institutionel” betyder “vedrørende institutioner” (fx institutionel investor), mens “institutionaliseret” indebærer en proces eller et resultat af at være gjort til fast ordning. Man siger fx ikke “institutionaliseret investor” om en institutionel investor.
• Neutralitet vs. værdiladning: I tekniske sammenhænge er ordet neutralt (fast praksis). I etiske/politiske sammenhænge kan det være negativt (institutionaliseret ulighed). Om personer kan ordet opleves stigmatiserende; “institutionsanbragt” er ofte mere neutralt.
• Formelt vs. praktisk: Noget kan være institutionaliseret gennem praksis og normer, selv uden formel lovhjemmel.

• Institutionalisere (verbum): at gøre noget til en fast ordning eller indbygge det i en institution.
• Institutionalisering (substantiv): processen, hvorved noget bliver institutionaliseret.
• Afinstitutionalisering: nedbygning eller udflytning af institutionsbaserede tilbud til mere åbne/borgernære rammer.
• Institution: en etableret samfundsmæssig ordning eller organisation med faste regler og formål.

• institutionaliseret racisme/korruption/vold/ulighed
• institutionaliserede rutiner/procedurer/praksisser
• institutionaliseret samarbejde/partnerskab/dialog
• institutionaliseret kontrol/tilsyn/ansvarlighed
• institutionaliserede roller/normer/forventninger
• institutionaliseret omsorg/anbringelse

“Institutionaliseret” betegner, at noget - en praksis, norm, ordning eller personstatus - er koblet til og opretholdt af institutionelle rammer. Ordet spænder fra det neutralt beskrivelige (formaliserede procedurer) til det værdiladede (institutionaliseret ulighed) og rummer både strukturel og personrelateret anvendelse.