Intellektuel betydning

Adjektiv: intellektuel betyder “vedrørende intellektet” - altså det mentale, kognitive eller åndelige. Det bruges om aktiviteter, interesser, arbejde eller kvaliteter, der kræver abstrakt tænkning, analytisk sans og viden.

Substantiv: en intellektuel er en person, der beskæftiger sig med idéer, kritik og analyse, ofte som forfatter, forsker, debattør, kunstner eller kulturformidler, og som deltager i den offentlige samtale.

Ordet kan have både positive (reflekteret, vidende) og negative (elitær, verdensfjern) konnotationer afhængigt af konteksten.

• Latin: intellectus (“forståelse, indsigt”) → intellectuālis (“hørende under forstanden”).
• Fransk: intellectuel (19. årh.) blev udbredt som betegnelse for offentlige tænkere, især under Dreyfus-affæren, hvor forfattere som Émile Zola trådte frem som “les intellectuels”.
• Dansk: Låneord via fransk/engelsk i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet; tidligt beslægtet med “åndsliv” og “det moderne gennembrud”.

Udtale (vejledende): [intɛlɛkˈtuˀel] (stavelsesdeling: in-tel-lek-tu-el).

• Hun foretrækker intellektuelle udfordringer frem for rutineprægede opgaver.
• Romanen er rig på intellektuelle referencer og filosofiske temaer.
• Der opstod en livlig intellektuel debat om kunstens rolle i demokratiet.
• Konferencen samlede intellektuelle fra hele verden.
• Han er en intellektuel med rødder i arbejdsmiljøforskning.
• Projektet kræver en intellektuel nysgerrighed og vilje til at lære nyt.
• Hendes kritik var både skarp og intellektuelt redelig.
• Filmen er mindre action og mere intellektuel leg med identitet og perception.
• De intellektuelle har spillet en central rolle i oplysningstidens idéhistorie.
• Han blev af pressen udskreget som en selvhøjtidelig intellektuel (ironisk brug).
• Virksomheden lever af intellektuel kapital og videnstunge ydelser.
• Juraen om intellektuel ejendomsret beskytter ophavsret, patenter og varemærker.

• intellektuel debat, tradition, kultur, miljø, historie
• intellektuel redelighed, skarphed, nysgerrighed, ydmyghed
• intellektuel kapital, intellektuelle rettigheder, intellektuel ejendomsret
• den intellektuelle elite, intelligentsia, offentlige intellektuelle
• intellektuel metode/tilgang, intellektuel træning
• antiintellektuel holdning, antiintellektualisme

Som adjektiv:

• tankemæssig, kognitiv, åndelig (i betydningen åndsliv), teoretisk, analytisk, rationel, cerebral (formelt)

Som substantiv:

• tænker, akademiker, kulturpersonlighed, samfundsdebattør, essayist, idéhistoriker, humanist

Beslægtede begreber (ikke identiske): intelligens, intellekt, videnskabsperson, ekspert, teoretiker, litterat, filosof.

Som adjektiv:

• praktisk, håndgribelig, erfaringsbaseret, kropslig, antiintellektuel

Som substantiv:

• praktiker, håndværker (i overført modsætning), antiintellektuel (person med modvilje mod intellektuelle/teori)

Begrebet “den intellektuelle” voksede frem i Europa fra oplysningstiden og blev tydeligt profileret i slutningen af 1800-tallet, hvor offentlige tænkere tog politisk og etisk stilling. I Danmark forbindes ordet med Det moderne gennembrud (Georg Brandes m.fl.), kulturradikalismen (bl.a. PH), efterkrigstidens kritiske offentlighed og 1960’ernes-70’ernes samfundsdebatter. Intellektuelle har traditionelt fungeret som bro mellem forskning/kultur og offentlighed, ofte med en kritisk, normbrydende rolle.

• Positivt: refleksiv, vidensbaseret, kritisk, nuanceret, redelig.
• Neutralt: teoretisk orienteret, akademisk, idébåren.
• Negativt (i visse sammenhænge): elitær, abstrakt, verdensfjern, bedrevidende.
• Register: overvejende formelt; kan bruges ironisk i hverdagssprog.

• Intelligent vs. intellektuel: At være intelligent er evneniveau; at være intellektuel peger på orientering, praksis og engagement i idéer.
• Akademiker vs. intellektuel: En akademiker har formel uddannelse; en intellektuel er en rolle i idé- og offentlighedslivet (kan være uden titel).
• Ekspert vs. intellektuel: Eksperten leverer specialviden; den intellektuelle sætter viden i bredere kulturel og etisk kontekst.
• Teknokrat vs. intellektuel: Teknokraten fokuserer på styring via fagkundskab; den intellektuelle på kritisk offentlig samtale.

• Forveksling med “intelligent”: Ikke alle intellektuelle er nødvendigvis “klogere”; det handler om orientering og praksis, ikke kun IQ.
• Snæver akademisk afgrænsning: En intellektuel kan også være kunstner, journalist eller essayist uden universitetsstilling.
• Juridisk specialbetydning: “Intellektuel ejendomsret” er en fagjuridisk term; i almindelig sprogbrug bruges ofte “immaterielle rettigheder”.

• intellekt (substantiv)
• intellektualisme, intellektualistisk
• intellektualisere, intellektualisering
• antiintellektuel, antiintellektualisme
• intellektuel kapital, intellektuel ejendomsret

• “Jeg søger et intellektuelt stimulerende arbejdsmiljø.”
• “Museet har en stærk intellektuel profil i sine udstillinger.”
• “Som intellektuel føler hun et ansvar for at deltage i samfundsdebatten.”
• “Rapporten er intellektuelt redelig, men politikken kræver også praktiske hensyn.”
• “Han blev kritiseret for en antiintellektuel retorik.”

• intelligens
• intellekt
• akademiker
• debattør
• intelligentsia