Intellektuelle betydning

Som substantiv (flertal): “de intellektuelle” henviser til en gruppe mennesker, der arbejder med idéer, analyse og kritik - ofte forskere, forfattere, kulturkritikere, samfundsdebattører og andre, der påvirker den offentlige samtale.

Som adjektiv (bøjet form): “intellektuelle” kan være den bøjede form af adjektivet intellektuel, fx i udtryk som “intellektuelle kredse”, “intellektuelle traditioner” eller “de intellektuelle miljøer”.

Brugen spænder fra en neutral, beskrivende betydning (personer med høj grad af viden og refleksion) til en mere værdiladet, hvor “de intellektuelle” kan bruges ironisk eller kritisk om en opfattet elite, der står langt fra hverdagslivets praktiske anliggender.

• Fra fransk intellectuel (adj. og sb.), udbredt som betegnelse i slutningen af 1800-tallet.
• Baggrund i latin intellectus (“forståelse, indsigt”) og intellegere/intelligere (“at forstå”).
• I moderne politisk-kulturel betydning blev les intellectuels udbredt i Frankrig under Dreyfus-affæren (1890’erne), hvor forfattere og tænkere trådte frem som moralske stemmer i offentligheden.

Ordklasse: substantiv (fælleskøn) og adjektiv.

• “De intellektuelle spillede en central rolle i efterkrigstidens værdidebatter.” (substantiv, pluralis)
• “Hun er en fremtrædende intellektuel med stor indflydelse på kulturpolitikken.” (substantiv, singularis)
• “Artiklen retter sig mod intellektuelle læsere med interesse for idéhistorie.” (adjektiv)
• “Konferencen samlede forskere, forfattere og andre intellektuelle.” (substantiv, pluralis)
• “Det intellektuelle niveau i debatten er højt.” (adjektiv, intetkøn)
• “Han foretrækker et intellektuelt frem for et rent praktisk perspektiv.” (adjektiv)
• “Kritikere beskyldte de intellektuelle for at være virkelighedsfjerne.” (substantiv, pluralis)
• “Museet har en stærk intellektuel profil.” (adjektiv)
• “Bevægelsen udsprang af intellektuelle kredse i storbyen.” (adjektiv, pluralis)

Typiske ordforbindelser:

• intellektuelle kredse/miljøer/traditioner/strømninger
• offentlige intellektuelle; kulturintellektuelle; akademiske intellektuelle
• intellektuelle eliter; intellektuelle netværk; intellektuel debat

Som substantiv (ikke altid fuldstændigt synonyme):

• tænker, åndsperson, idémager
• samfundsdebattør, kulturkritiker
• lærde, akademiker (overlapper, men ikke identisk)
• intelligentsia (låneord for en social gruppe af intellektuelle)

Som adjektiv:

• mentalt/åndeligt (afhængigt af kontekst), kognitivt, idébaseret, refleksiv

Relaterede, men ikke synonyme:

• intelligens (evne til at lære/forstå) vs. intellektuel (orientering mod idéer og refleksion)
• intellektuel ejendomsret/intellektuelle ejendomsrettigheder (juridisk term; handler om ophavs- og varemærkeret, ikke om personer)

• anti-intellektuel (som person eller holdning; også substantiv/adjektiv)
• praktisk, håndgribelig, jordnær (kontrast til fokus på idéer)
• populistisk (i visse debatkontekster som modpol til intellektuel elite)

Begrebet “de intellektuelle” blev særlig markant i Frankrig under Dreyfus-affæren, hvor forfattere som Émile Zola trådte frem i offentligheden som moralske autoriteter. Siden har intellektuelle spillet centrale roller i bl.a. mellemkrigstidens kulturdebatter, under den kolde krig og i 1960’ernes og 1970’ernes student- og samfundsbevægelser.

I en dansk sammenhæng nævnes ofte skikkelser som Georg Brandes (kritiker og idéhistorisk katalysator), PH (Poul Henningsen), Hal Koch, Villy Sørensen m.fl., hvis virke formede den offentlige samtale. Internationalt trækkes linjer til figurer som Hannah Arendt, Jean-Paul Sartre, Simone de Beauvoir og Jürgen Habermas, der hver for sig repræsenterer forskellige modeller for, hvad en intellektuel kan være.

I dag inkluderer kategorien også formidlere og eksperter, der virker på digitale platforme, podcasts og sociale medier, hvor grænserne mellem akademi, journalistik og offentlig debat er blevet mere flydende.

• Positivt: kritisk sans, analytisk dybde, etisk engagement, offentlig oplysning.
• Neutralt: personer, der professionelt arbejder med idéer, viden og fortolkning.
• Kritisk/ironisk: “de såkaldte intellektuelle” som betegnelse for en (opfattet) fjern elitedannelse; anklager om virkelighedsfjernhed eller “tårn af elfenben”.

• Intellekt: forstand; evnen til at tænke og forstå.
• Intellektualisme: betoning af det intellektuelle/fornuftige som forklaring eller ideal.
• Intellektualisere / intellektualisering: at gøre noget mere idé- eller teoriorienteret.
• Anti-intellektualisme: modvilje mod eller mistro til intellektuelle og akademisk viden.
• Intellektuel funktionsnedsættelse: faglig term i sundheds- og socialområdet; må ikke forveksles med betegnelsen “de intellektuelle”.

• Små bogstaver: dansk retskrivning bruger intellektuel/intellektuelle med lille begyndelsesbogstav.
• Kontroller konteksten: “intellektuelle” kan være både substantiv (personer) og adjektiv (beskrivelse af forhold/ting).
• Register: ordet virker formelt; i hverdagsprosa kan “tænker”, “debattør” eller “lært” være mere idiomatisk afhængigt af sammenhæng.

• Offentlig intellektuel
• Kulturkritik
• Akademiker
• Intelligens og intellekt
• Anti-intellektualisme