Interaktion betydning

Interaktion (navneord; fælleskøn: en interaktion) betegner en proces eller situation, hvor elementer står i mellemvirkende forhold til hinanden. Kernen er gensidighed: ikke blot kontakt, men en påvirkning, der typisk ændrer forløb, adfærd eller tilstand hos de involverede parter.

• Almen sprogbrug: socialt samspil mellem mennesker.
• Fagligt: i videnskaberne beskriver ordet koblinger og påvirkninger mellem variable, systemer eller stoffer (fx økologisk interaktion, lægemiddelinteraktion, fysisk vekselvirkning).
• Teknologi: udveksling mellem bruger og digitalt system (menneske-computer-interaktion).

Ordet stammer via engelsk interaction og tysk Interaktion fra latin: inter- (“mellem”) + agere (“at handle, drive; forårsage”), med substantivdannelsen actio (“handling”). Betydningen er dermed “handlinger mellem (parter)”. I dansk fagtradition findes også den tæt beslægtede oversættelse vekselvirkning, især i fysik og kemi.

• Køn: fælleskøn - en interaktion
• Flertal: interaktioner
• Bestemt form: interaktionen (pl.: interaktionerne)
• Genitiv: interaktions (fx interaktionsmønstre)
• Afledning (verbum): at interagere (nutid: interagerer; datid: interagerede; perfektum: har interageret)
• Afledte adjektiver/substantiver: interaktiv, interaktivitet, interagerende, interaktionsbaseret
• Bindestreg: ofte som forled i sammensætninger: interaktions-design eller interaktionsdesign (begge ses; moderne norm foretrækker ofte uden bindestreg).

• Forholdsord: interaktion mellem X og Y; interaktion med brugeren
• Typiske kollokationer: social interaktion, brugerinteraktion, lægemiddelinteraktion, gen-gen-interaktion, art-miljø-interaktion, interaktionseffekt (statistik), interaktionsdesign, interaktionsmønstre
• Nuance: “interaktion” fokuserer på processen; “relation” beskriver forbindelsen; “kommunikation” på udvekslingen af information; “vekselvirkning” ofte mere teknisk/ naturvidenskabelig.

• Der var god interaktion mellem underviseren og de studerende.
• Appen er designet til hurtig interaktion med brugeren via gestik.
• I økologien undersøger man interaktioner mellem arter, fx bestøver-plante-forhold.
• Statistikken viste en interaktionseffekt mellem køn og alder på responsen.
• Forskerne fandt en protein-protein-interaktion, der regulerer cellens signalering.
• Undgå samtidig brug af disse lægemidler på grund af mulige lægemiddelinteraktioner.
• Teknologien muliggør real-time interaktion mellem fjernarbejdere.
• Børns sproglige udvikling styrkes gennem rig social interaktion.
• I fysik taler man om fundamentale interaktioner (ofte kaldt vekselvirkninger): tyngdekraft, elektromagnetisme, svag og stærk kernekraft.
• Kundens interaktioner på websitet kortlægges for at forbedre oplevelsen.

• isolering, separation, afsondrethed - fravær af kontakt
• uafhængighed - ingen indbyrdes påvirkning
• passivitet - manglende aktivitet eller respons

I samfundsvidenskab blev interaktion centralt i 1900-tallets sociologi, især i symbolsk interaktionisme (bl.a. G.H. Mead og Herbert Blumer), som betoner betydningsskabelse gennem socialt samspil. I psykologi beskrives mikrointeraktioner i fx terapi eller gruppedynamik.

I naturvidenskab bruges ordet om årsagssammenhænge og gensidig påvirkning mellem systemer: i kemi (reaktions- og bindingsinteraktioner), biologi (artsinteraktioner, gen-gen- og gen-miljø-interaktion), farmakologi (lægemiddel-lægemiddel- og lægemiddel-fødevare-interaktion), og fysik (de fundamentale vekselvirkninger).

I teknologi og design opstod menneske-computer-interaktion (HCI) som felt fra 1970’erne, med fokus på brugervenlighed, feedback-sløjfer og brugerens mål. I digital marketing og datavidenskab analyseres brugerinteraktioner som klik, scroll, dwell time m.m.

• Interaktionsdesign: design af brugernes handlinger og systemets respons.
• Interaktivitet: graden af gensidig påvirkning i et medie/system.
• Feedback: respons fra system til bruger/komponent, som påvirker næste handling.
• Interface (grænseflade): stedet hvor interaktionen foregår; ikke interaktionen selv.
• Transaktion: afsluttet udveksling (fx køb); kan være et punkt i en længere interaktion.

• interagere (v.): handle i gensidigt påvirkende forhold
• interaktiv (adj.): som muliggør tovejskommunikation
• interaktivitet (sb.): graden/egenskaben ved at være interaktiv
• Sammensætninger: brugersysteminteraktion, interaktionsanalyse, interaktionseffekt, interaktionskompetence, lægemiddelinteraktion

• Forholdsord: skriv “interaktion mellem X og Y” (ikke “af X og Y”).
• Forveksling: ikke at forveksle med intersektion (skæringspunkt) eller reaktion.
• Domænenormer: brug vekselvirkning i klassisk fysik-kontekst, hvis man følger dansk naturfaglig tradition.
• Præcision: når man mener “kommunikation” (informationsudveksling), så brug det ord; “interaktion” antyder bredere gensidig påvirkning.