Interim betydning

Ordet interim betegner noget, der er midlertidigt, foreløbigt eller gælder “i mellemtiden”, indtil en mere permanent løsning, beslutning eller tilstand er på plads.

Betydning og anvendelsesområder

I moderne dansk bruges interim primært som adjektiv (ofte som forled i sammensætninger) og i nogen grad som substantiv:

• Adjektivisk brug: “en interim direktør”, “et interim budget”, “en interim regering”.
• Substantivisk brug: “i interimet mellem to aftaler”, “indtil videre er dette kun et interim”.

Fælles for alle brugssituationer er, at ordet signalerer en begrænset gyldighedsperiode – noget der gælder, mens man afventer en mere varig løsning.

Etymologi

Interim stammer fra latin interim “i mellemtiden”, dannet af præpositionen inter “mellem” + endelsen -im, der angiver tid. Gennem fransk og tysk fandt ordet vej til dansk i 1700-tallet, hvor det især blev brugt i administrative og militære sammenhænge.

Grammatik og bøjningsformer

I praksis ses dog mest adjektivisk brug; substantivformen er forholdsvis sjælden i dag.

Eksempler på brug

• Virksomheden ansatte en interim CEO, mens bestyrelsen søgte efter en permanent topchef.
• Der blev fremlagt en interim rapport, som opsummerede de foreløbige resultater.
• Efter kuppet dannede politikerne en interim regering for at sikre overgangen til demokrati.
• Sagsøgeren anmodede om en interim kendelse, så modparten midlertidigt skulle indstille byggeriet.
• Kommunen udstedte en interim byggetilladelse, indtil alle miljøgodkendelser var på plads.
• I regnskabet opgøres interim poster, der udlignes ved årets afslutning.
• Projektet drives af en interim projektleder, indtil den endelige leder træder til.

Synonymer og relaterede termer

• Synonymer: midlertidig, foreløbig, provisorisk, overgangs-, transitorisk.
• Relaterede ord: interimistisk (tillægsform med samme betydning – fx “en interimistisk afgørelse”), interime- (forled i ældre sammensætninger som “interimekonvention”).

Antonymer

Permanente eller endelige forhold udtrykkes med ord som: permanent, endelig, varig, definitiv.

Historisk udvikling

I 1800-tallet var interim udbredt i militær- og regeringsdokumenter, bl.a. om interimsaftaler mellem stater. Industrialiseringen og senere globaliseringen førte til finansielle og organisatoriske anvendelser (fx interim dividend i britisk selskabsret). Fra 1980’erne blev interim management en selvstændig disciplin, hvor erfarne ledere indsættes midlertidigt for at styre forandringer.

Interim i moderne kontekst

I erhvervslivet refererer interim management til ansættelsen af ledere på korttidskontrakter for at håndtere kriser, turnarounds eller vækstprojekter. Konsulentfirmaer tilbyder interim CFO’er, CHRO’er osv., typisk fra 3-12 måneder.

I juraen taler man om interim measures (EU-ret) eller interim relief (common law) – retslige skridt, der midlertidigt beskytter en parts rettigheder, indtil sagen er afgjort.

Oversættelser til andre sprog

Se også

• Interimistisk
• Provisorisk
• Tidsbegrænset kontrakt
• Forholdsregel (retten)

Interim er således et alsidigt ord, der betegner alt det, der er midlertidigt – fra en kortvarig lederstilling til internationale overgangsaftaler. Uanset feltet angiver ordet, at noget kun gælder “i mellemtiden”.