Intermezzo betydning
Intermezzo betyder et mellemspil – et kort, indskudt stykke, afsnit eller episode, der afbryder og forbinder større dele af et forløb. Ordet bruges især om musik og teater, men også i dagligsproget om en mindre hændelse eller et indslag mellem to hovedpunkter.
Betydning
Intermezzo dækker over flere, nært beslægtede betydninger:
- Musik (scenisk): Et kort komisk eller lyrisk indslag mellem akter i en opera eller skuespil; senere også orkestrale mellemspil mellem scener.
- Musik (instrumental): En kort, ofte lyrisk og intim sats eller selvstændigt stykke, typisk for klaver eller kammerbesætning.
- Teater/film: Et indskudt sceneri, tableau eller klipsekvens, der forbinder hovedscener.
- Litteratur/retorik: En kort digression eller episode, der afbryder hovedhandlingen, men belyser eller nuancerer den.
- Hverdagssprog: En (ofte uventet) mindre hændelse i et forløb: “Et lille intermezzo under mødet…”
- Gastronomi: I nogle menuer et lille rensende indslag (fx sorbet) mellem retter.
Etymologi og udtale
Etymologi: Fra italiensk intermezzo (“mellemstykke”), dannet af inter (“mellem”) + mezzo (“midte”), hvor mezzo går tilbage til latin medius (“i midten”).
Udtale: På dansk omtrent “in-ter-MET-so”. På italiensk “in-ter-MED-dzo” (med stemt dz-lyd i zz).
Ordbøjnings- og sprogbrugsoplysninger
- Køn og artikel: neutrum: et intermezzo.
- Bestemt form: intermezzoet.
- Flertal: intermezzoer (dansk pluralis) eller intermezzi (italiensk pluralis; ses især i musiksprog).
- Stilniveau: Let formelt/teknisk; hyppigt i kulturjournalistik og anmeldersprog, men også almindeligt i hverdagssprog om “en lille episode”.
- Typiske kollokationer: et kort intermezzo, komisk intermezzo, musikalsk intermezzo, lyrisk intermezzo, uheldigt intermezzo, politisk intermezzo, intermezzo i handlingen.
Historisk udvikling
I 1600-1700-tallet blev intermezzoet et populært indslag mellem akterne i alvorlige operaer (opera seria). Her var intermezzoet ofte komisk og kontrasterede hovedværkets tone. De komiske intermezzi medvirkede til udviklingen af opera buffa. I 1800-tallet vandt den instrumentale brug frem, hvor komponister gav lyriske klaverstykker eller satser betegnelsen “intermezzo”. I senromantisk og veristisk opera blev orkestrale intermezzi brugt til at binde scener sammen og skabe stemningsmæssige overgange.
Domæner og eksempler kort fortalt
| Domæne | Hvad menes | Eksempel |
|---|---|---|
| Musik – scenisk | Indskudt scene/nummer mellem akter eller scener | Pergolesis La serva padrona begyndte som et intermezzo; Mascagnis berømte Intermezzo sinfonico i Cavalleria rusticana |
| Musik – instrumental | Kort, lyrisk stykke/sats | Brahms: 3 Intermezzi, op. 117; klaverintermezzi i senere opusser |
| Teater/film | Overgangssekvens eller tableau | Et visuelt intermezzo mellem to dramatiske hovedscener |
| Litteratur/retorik | Digression/episode der afbryder hovedforløbet | Et kapitel som et “intermezzo” mellem to hoveddele |
| Gastronomi | Paletterenser mellem retter | Citron-sorbet som intermezzo før hovedretten |
| Hverdagssprog | Mindre hændelse/indslag | “Der var et lille intermezzo med projektoren under oplægget.” |
Uddybende eksempler på brug
- “Operaens mørke andenakt lettes af et lystigt intermezzo med tjenestefolkene.”
- “Koncerten blev indledt med et kort intermezzo for strygere.”
- “Romanens midterdel fungerer som et intermezzo, hvor fortælleren rejser alene.”
- “Mødet forløb fint, bortset fra et uheldigt intermezzo med IT-forbindelsen.”
- “Instruktøren indsatte et filmisk intermezzo for at markere tidsspringet.”
- “Menuen bød på et friskt intermezzo af sorbet mellem fisken og kødet.”
- “Brahms’ intermezzi er intime og eftertænksomme i udtrykket.”
- “Efter den dramatiske scene kom et poetisk intermezzo med solo-obo.”
- “Der opstod et kort intermezzo i debatten, da mikrofonen svigtede.”
Synonymer og beslægtede ord
- mellemspil (almindelig dansk ækvivalent)
- interludium (latinsk form; især musik)
- mellemstykke
- pauseindslag
- entr’acte (fransk; særligt om indslag mellem akter i teater/opera)
- mellemakt (primært teaterfagligt; mindre udbredt i dagligsprog)
Antonymer og kontrastord
- hovedakt
- hovednummer
- hovedforløb
- finale
- klimaks
Afgrænsning og relaterede termer
- Intermezzo vs. pause/intermission: Et intermezzo er et indholdsmæssigt indslag; en pause er et afbræk uden forestilling.
- Intermezzo vs. ouverture: Ouverturen åbner værket; intermezzoet ligger mellem dele.
- Intermezzo vs. coda/epilog: Coda/epilog runder af; intermezzo forbinder midt i forløbet.
- Intermezzo vs. improvisation: Intermezzo behøver ikke være improviseret; det kan være nøje komponeret/tilrettelagt.
Kultur- og musikhistoriske nedslag
- Barok/klassik: Komiske intermezzi mellem akter i opera seria gav kontrast og aflastning.
- Pergolesi: La serva padrona (1733) blev et berømt intermezzo, der fik selvstændigt liv og påvirkede opera buffa-traditionen.
- Romantikken: Pianister og komponister brugte “Intermezzo” som satsbetegnelse for det indadvendte, lyriske mellemstykke (fx Brahms).
- Verismo: Orkestrale intermezzi (fx Mascagni, Puccini) som stemningsskabende broer mellem dramatiske hovedscener.
Kort sammenfatning
Intermezzo er et alsidigt ord for et kort, forbindende og ofte kontrasterende indslag mellem større dele – fra operaens komiske mellemspil og klaverets lyriske satser til dagligdagens små episoder. Dets kerne er “det i midten”, som både afbryder, forbinder og farver helheden.