Internalisering betydning
Internalisering betyder grundlæggende, at noget ydre – f.eks. normer, værdier, regler, følelsesmæssige tilstande eller økonomiske omkostninger – optages og gøres til en integreret del af det indre; enten i et individ, en gruppe eller en organisation. Processen indebærer, at det oprindeligt eksterne bliver oplevet som selvfølgeligt og selvregulerende indefra.
Betydning og centrale anvendelser
Begrebet internalisering bruges i flere fagområder:
- Psykologi og pædagogik: Når et barn eller en voksen overtager samfundets eller familiens normer, så de styrer adfærd indefra.
- Sociologi: En gruppe kan internalisere sociale strukturer, fx kønsroller eller klassespecifikke habitus.
- Økonomi: Virksomheder eller stater internaliserer eksterne omkostninger (forurening m.m.) gennem afgifter, kvoter eller reguleringer.
- Organisationsteori: Virksomhedskulturer, mission statements eller sikkerhedsprocedurer internaliseres af medarbejdere, så de selv håndhæver dem.
- Kognitionsvidenskab: Mentale modeller eller sproglige strukturer internaliseres som en del af vores kognitive skemaer.
Etymologi
Ordet kommer af internus (latin for “indre”) kombineret med suffikset -alis/-alisering. Via engelsk internalize blev internalisere optaget i dansk i slutningen af 1800-tallet, først inden for psykologi, siden bredt.
Eksempler på brug
- “Børn internaliserer sprogets grammatik længe før de kan forklare reglerne.”
- “Virksomheden har internaliseret bæredygtighed i alle led af produktionen.”
- “Ved en internalisering af CO2-prisen vil forbrugerne møde de reelle omkostninger ved klimabelastning.”
- “Hun havde så stærkt internaliseret kritikken, at hun automatisk rettede sig selv, før andre nåede at sige noget.”
- “Ifølge Vygotsky foregår læring gennem en gradvis internalisering af sociale dialoger.”
Synonymer og beslægtede udtryk
Synonymer | Nuancer/forklaring |
---|---|
Indoptagelse | Alm. optagelse af noget udefra |
Indlejring | Fokus på stabil integration i strukturer |
Interiorisering | Mere sjældent, samme latinske rod |
Assimilation | Brugt især om kulturel tilpasning |
Antonymer
- Eksternalisering – at lægge noget ud i det ydre miljø (fx ansvar, omkostninger, følelser).
- Projektivisering – i psykologi: at projicere egne indre tilstande over på andre.
Historisk udvikling
I klassisk psykoanalyse (Freud) beskrives internalisering som resultat af Ødipus-kompleksets løsning, hvor barnets overjeg opstår ved at forældrenes normer optages. George H. Mead og senere symbolsk interaktionisme gjorde begrebet til en hjørnesten i forståelsen af, hvordan selvet skabes gennem social interaktion. I 1970’erne vandt internalisering indpas i miljøøkonomien, hvor internalisering af eksternaliteter blev centralt i diskussionen om grøn omstilling. Senere er begrebet ført videre af læringsteoretikere som Bandura (social kognitiv teori) og nyere neurovidenskab, der forbinder internaliserede forventninger med hjernens predictive coding.
Processen i tre trin
- Ekstern påvirkning: Individet møder regler, normer eller information fra omgivelserne.
- Kognitiv og emotionel bearbejdning: Refleksion, imitation, social feedback.
- Integration: Adfærden reguleres nu indefra; den ydre kontrol bliver unødvendig.
Internalisering i praksis – cases
Case 1: Skoleklasse
Læreren gentager klassereglerne de første uger. Efterhånden behøver hun ikke længere minde eleverne om at række hånden op. Reglen er internaliseret; klassemiljøet vedligeholder sig selv.
Case 2: CO2-skat
Et land indfører en afgift på udledning. Virksomhederne internaliserer miljøomkostningen ved at omstille til renere teknologi for at reducere den økonomiske byrde.
Case 3: Organisationskultur
Et hospital ønsker “patienten først” som kerneværdi. Gennem workshops, storytelling og ledelsesadfærd internaliserer personalet værdien, som afspejles i daglige beslutninger uden yderligere kontrol.
Relevante teorier og modeller
- Kohlbergs stadier – internalisering af moralsk ræsonnement.
- Vygotskys zone for nærmeste udvikling – læring som bevægelse fra socialt plan til individuelt plan.
- Banduras model for self-efficacy – internaliseret tro på egen mestring.
- Coase-teoremet – økonomisk internalisering gennem forhandling af ejendomsrettigheder.
Sammenfatning
Internalisering er en flerstrenget proces, hvor ydre fænomener integreres i det indre og bliver drivkraft for adfærd, beslutninger og følelser. Uanset om det handler om børn, der lærer etikette, borgere, der tager ansvar for CO2-aftryk, eller ansatte, der lever virksomhedens værdier, udgør internalisering et nøglebegreb til at forstå stabil, selvreguleret adfærd på både individ- og samfundsniveau.