International betydning

International betyder “mellem nationer” eller “som angår flere lande”. Ordet bruges om forhold, aktiviteter, organisationer, aftaler og perspektiver, der rækker ud over én enkelt nationalstat.

Betydning og anvendelse

• Som adjektiv: Beskriver noget, der involverer, vedrører eller foregår på tværs af landegrænser (fx international handel, international ret, en international organisation).
• Som adverbialform (internationalt): Angiver handling eller tilstand på tværs af lande (fx virksomheden opererer internationalt).
• Konnotation: Kan signalere kosmopolitisk orientering, global rækkevidde eller tværkulturelt udsyn.

Etymologi og oprindelse

“International” er sammensat af latin inter (“mellem”) + natio (“folk, nation”) + adjektivendelsen -al (“vedrørende”). Formen blev udbredt via fransk og engelsk i oplysningstiden; ordets moderne brug forbindes ofte med filosoffen Jeremy Bentham, der i slutningen af 1700-tallet populariserede udtrykket “international law” som alternativ til “law of nations”.

Grammatik og bøjning

• Ordklasse: Adjektiv; adverbialform: internationalt.
• Bøjning: Ubestemt ental fælleskøn: en international aftale; intetkøn: et internationalt møde; bestemt/flertal: den/de internationale standard(er).
• Gradsbøjning: Typisk omskrivning: mere international, mest international.

Form	Eksempel
Positiv	en international konference
T-form (intetkøn)	et internationalt samarbejde
Plural/bestemt	de internationale regler
Adverbial	virksomheden ekspanderer internationalt
Komparativ	en mere international profil
Superlativ	den mest internationale bydel

Semantiske nuancer og afgrænsning

• International vs. udenlandsk: Udenlandsk refererer til noget fra et andet land; international involverer flere lande eller er rettet mod et verdensmarked.
• International vs. global: Global antyder verdensomspændende dækningsgrad; international kan være mellem så få som to lande.
• International vs. trans-/supranational: Transnational går på tværs af grænser uden nødvendigvis at være forankret i stater; supranational ligger “over” stater (fx dele af EU’s beslutningsniveau).

Eksempler på brug

• Universitetet tilbyder en international kandidatuddannelse.
• Der findes internationale standarder for fødevaresikkerhed (fx ISO).
• Hun arbejder med international markedsføring.
• Forhandlingerne foregår i et internationalt forum.
• Bandet fik et internationalt gennembrud.
• Organisationen opererer internationalt i konfliktzoner.
• Virksomheden har internationale datterselskaber.
• Filmen vandt flere internationale priser.
• Han følger internationale nyheder tæt.
• Der er behov for international koordinering af klimapolitik.
• Konferencen samler internationalt anerkendte forskere.
• Klubben spiller i internationale turneringer.
• Der pågår en international efterforskning.
• Vi søger kandidater med international erfaring.

Faste forbindelser og kollokationer

• international ret / folkeret; international privatret
• internationale relationer; international politik
• international handel / økonomi / finans
• internationalt samarbejde / samfund / samfundsorden
• internationale organisationer (FN, WHO, WTO, NATO)
• internationale standarder / normer / konventioner
• international beskatning / skatteret
• international konkurrenceevne / profil / rækkevidde
• international skole / studiemiljø / studieordning

Synonymer og nærstående udtryk

• Synonymer (afhængigt af kontekst): global, verdensomspændende, multilateral, tværnational, grænseoverskridende, kosmopolitisk (nuancepræget).
• Nærstående fagtermer: multinational (om virksomheder), transnational, supranational, interstatslig, udenrigs- (forstavelser i sammensætninger).

Antonymer

• national, indenlandsk, indlandsk
• lokal, regional, hjemlig, indenrigs

Relaterede og afledte ord

• Internationalisme: idé om solidaritet og samarbejde på tværs af nationer.
• Internationalist: tilhænger/praktiker af internationalisme.
• Internationalisere: gøre noget internationalt i rækkevidde.
• Internationalisering: proces hvor noget bliver mere internationalt (fx en virksomheds internationalisering).
• Internationaliseringsstrategi: plan for at udvide til flere lande.
• Internationalitet: graden af international karakter (mere sjældent).

Historisk udvikling og kontekst

Brugen af “international” tog fart i det 19. og 20. århundrede i takt med øget handel, telegrafi, transport, internationale konferencer og oprettelsen af formelle organisationer som Folkeforbundet og senere FN. Efter Anden Verdenskrig og under globaliseringen fik ordet en mere hverdagslig karakter i medier, uddannelse og erhvervsliv.

I politisk og kulturel historie refererer “Internationalen” til arbejderbevægelsens internationale organisationer og den berømte kampsang; dette er et egennavn og adskiller sig fra adjektivet “international”.

Brug på tværs af fagområder

• Jura: international (offentlig) ret, internationale traktater, jurisdiktion, voldgift.
• Økonomi/handel: internationale værdikæder, handelsaftaler, told, eksport/import.
• Politologi: internationale relationer, sikkerhed, multilateralisme.
• Kultur/uddannelse: internationale programmer, akkrediteringer, udveksling.
• Sundhed: internationale retningslinjer (WHO), pandemihåndtering.
• Teknik/standarder: internationale standardiseringsorganer (ISO, IEC, ITU).

Udtale og stavning

• Stavelsesdeling: in-ter-na-ti-o-nal.
• Tryk: oftest hovedtryk på sidste stavelse (-nal) i almindelig dansk tale.
• Retstavning: skrives med c i “-tion-” på dansk (international); adverbium: internationalt.

Sproglige bemærkninger og faldgruber

• Vælg international når noget forbinder flere lande; vælg udenlandsk om noget fra ét andet land.
• Global kan virke for stærkt, hvis sammenhængen kun er mellem få lande.
• Gradsbøj med mere/mest frem for at tilføje endelser.
• Undgå overbrug som rent “image-ord”; præciser gerne rækkevidde (fx “opererer i 12 lande”).