Interpersonelle betydning
Ordet interpersonelle bruges på dansk som et adjektiv, der beskriver noget, som foregår mellem to eller flere personer – typisk relationer, kommunikation, færdigheder eller dynamikker. Det dækker altså alle de processer, hvor mennesker gensidigt påvirker hinanden.
Definition og grundbetydning
Interpersonelle betyder “mellemmenneskelige” og henviser til handlinger, processer eller forhold, der finder sted mellem personer. I faglitteraturen optræder ordet især i psykologi, sociologi, kommunikation og ledelse, hvor man taler om:
- Interpersonelle relationer – de følelsesmæssige og sociale bånd mellem mennesker.
- Interpersonelle færdigheder – evnen til at kommunikere, samarbejde og løse konflikter med andre.
- Interpersonelle konflikter – uoverensstemmelser mellem individer eller grupper.
- Interpersonelle processer – fx tillid, empati og indflydelse, som opstår i samspillet.
Etymologi
Ordet er en sammensætning af:
- inter- (latin) = “imellem, indbyrdes”
- persona (latin) = “maske, rolle, person”
Derved betyder det bogstaveligt “mellem personer”. På dansk er det overtaget via engelsk interpersonal og har været i akademisk brug siden midten af 1900-tallet.
Anvendelsesområder
| Disciplin | Typisk fokus |
|---|---|
| Psykologi | Tillid, tilknytning, empati, konflikthåndtering |
| Sociologi | Netværk, sociale normer, magtforhold |
| Kommunikation | Samtaleteknik, aktiv lytning, feedback |
| Ledelse & HR | Samarbejde, teams, motivation, kultur |
| Pædagogik | Lærer–elev-relationer, klassemiljø, social læring |
| Sundhedssektor | Patient–behandler-interaktion, tværfagligt samarbejde |
Eksempler på brug
- “Hun har stærke interpersonelle færdigheder og skaber hurtigt tillid hos klienterne.”
- “Interpersonelle relationer i familien påvirker børns trivsel.”
- “Kurset fokuserer på interpersonelle kommunikationsstrategier til konflikthåndtering.”
- “Det er en interpersonel konflikt, ikke et strukturelt problem.”
- “Ledelsen ønsker at forbedre de interpersonelle processer i teamet.”
- “Forsøget undersøger sammenhængen mellem personlighedstræk og interpersonelle præferencer.”
- “Mangel på interpersonel feedback kan hæmme læring i organisationen.”
- “Terapeuten analyserer klientens interpersonelle mønstre.”
Synonymer og antonymer
- Synonymer: mellemmenneskelig, relationel, social, person-til-person
- Antonymer: intrapersonel (indre, i individet), upersonlig, impersonal, strukturel
Historisk udvikling og tværfaglig betydning
I begyndelsen af 1900-tallet anvendtes begrebet primært i amerikansk psykologi, især hos Georg H. Mead og senere Harry Stack Sullivan, der udviklede interpersonal theory. Herefter bredte ordet sig til sociologi, organisationsteori og pædagogik. I 1990’erne blev interpersonelle kompetencer et nøglebegreb i HR og ledelseslitteratur, hvor fokus skiftede fra tekniske færdigheder til soft skills.
I dag betragtes interpersonelle dimensioner som fundamentale for trivsel, læring og resultatopnåelse i næsten alle menneskelige sammenhænge.
Relaterede termer
- Intrapersonel: processer inden i personen (fx selvregulering).
- Transpersonel: bevidsthedstilstande, der rækker ud over selvet (brugt i spiritualitet).
- Socioemotionel: følelsesmæssige aspekter af sociale relationer.
- Social kompetence: bredere begreb, der dækker både interpersonelle og kulturelle færdigheder.
Ofte forvekslede begreber
Nogle blander interpersonel og intrapersonel. Husk:
- Inter- = mellem (to eller flere)
- Intra- = inden i (én person)
Sammenfatning
At noget er interpersonelt vil sige, at det handler om menneskers indbyrdes relationer, påvirkninger og kommunikation. Begrebet er centralt i discipliner, hvor samspillet mellem mennesker står i fokus, og det omfatter alt fra dagligdags samtaler til komplekse sociale netværk.