Intimiderende betydning

Intimiderende betyder noget eller nogen, der virker skræmmende, overvældende eller pressende på en måde, der får andre til at føle sig usikre, tilbageholdende eller bange-ofte ved at udstråle magt, autoritet, alvor eller potentiel sanktion.


Betydning og brug

Intimiderende beskriver en egenskab eller virkning, hvor en person, situation, fremtoning, tone eller ramme får andre til at trække sig, miste modet eller ændre adfærd af frygt eller ærefrygt. Ordet kan dække både bevidst og ubevidst påvirkning.

  • Social og psykologisk nuance: Ofte er der et element af pression eller oplevet magtubalance-ikke kun ren fysisk fare.
  • Stilistisk register: Overvejende neutralt til formelt; bruges i alt fra hverdagssprog til journalistik og akademisk tekst.
  • Semantisk nærhed: Ligger tæt på skræmmende og truende, men indebærer oftere et socialt/psykologisk pres frem for akut fare.
  • Intensitetsgrad: Kan variere fra mild (”lidt intimiderende”) til stærk (”dybt intimiderende”).

Etymologi og ordklasse

Ordklasse: Adjektiv (dannet af præsens participium af verbet intimidere).

Etymologi: Låneord via fransk (intimider) og engelsk (to intimidate) med rødder i latin intimidare ”at gøre frygtsom”, afledt af timere ”at frygte” og timidus ”frygtsom”.

Afledninger: intimidere (verbum, ”at intimidere/skrække”), intimidering eller intimidation (substantiv), intimideret (perfektum participium/adjektiv: ”at være blevet intimideret”).


Udtale og bøjning

  • Udtale (omtrent): in-ti-mi-di-É-ren-de (tryk ofte på ”de”).
  • Bøjning: Uforanderlig i køn og tal: en/et/flere intimiderende + substantiv.
  • Komparation: mere intimiderende, mest intimiderende.
  • Adverbial brug: Kan fungere adverbialt i praksis: ”Han talte intimiderende roligt.”

Eksempler på brug

  • Hun fandt den nye chef intimiderende på grund af hans kontante tone.
  • Den sorte, minimalistiske reception virkede intimiderende på besøgende.
  • Spørgsmålet var så teknisk, at det føltes intimiderende at svare på.
  • Modstanderens fysiske styrke var intimiderende på banen.
  • Han stod meget tæt på mig og hviskede, hvilket var direkte intimiderende.
  • Det kan være intimiderende at tale til en stor forsamling første gang.
  • Bygningens kolossale facade er intimiderende i aftenlyset.
  • Den juridiske proces kan virke intimiderende uden advokatbistand.
  • Hun er ikke uvenlig-bare intimiderende dygtig.
  • Hans CV er intimiderende langt, men han er venlig i mødet.
  • ”Jeg føler mig intimideret af den måde, han ser på mig,” sagde hun.
  • De forsøgte at intimidere vidnerne til tavshed.

Kollokationer og faste forbindelser

  • intimiderende adfærd, intimiderende tone, intimiderende stilhed
  • intimiderende fremtoning, intimiderende blik, intimiderende kropssprog
  • intimiderende miljø, intimiderende atmosfære, intimiderende system
  • social/intentionel intimidering, arbejdspladsintimidering (i praksis ofte omtalt som mobning eller trusler)

Synonymer og nært beslægtede ord

Ord Betydningsnuance Typiske kontekster Eksempel
skræmmende Generel frygt/uhygge; bredt og neutralt Situationer, stemninger Det er skræmmende at miste kontrollen.
truende Indeholder antydning af fare eller trussel Adfærd, sprog, vejr Hans tone var direkte truende.
afskrækkende Virker hæmmende; får folk til at lade være Politik, design, sikkerhed Høj bøde har en afskrækkende effekt.
skrækindjagende Stærkt og dramatisk; vækker rædsel Fortællinger, ekstrem fare Et skrækindjagende skrig lød.
ærefrygtindgydende Vækker respekt/ærefrygt snarere end frygt Storslåede præstationer, natur Bjerget var ærefrygtindgydende.
overvældende For meget på én gang; kan være positivt eller negativt Opgaver, mængder, sanseindtryk Programmet er overvældende omfattende.

Antonymer (modsætninger)

  • imødekommende - En imødekommende tone gør det let at spørge.
  • beroligende - Musikken havde en beroligende virkning.
  • afvæbnende - Hendes smil var afvæbnende.
  • indbydende - Rummet er lyst og indbydende.
  • tryghedsskabende - En mentor kan være tryghedsskabende.

Historisk udvikling og brug

Ordet er et internationalt låneord, der har vundet indpas i moderne dansk især fra det 20. århundrede, parallelt med udbredelsen af psykologiske og sociologiske begreber om magt, pres og adfærdsregulering. I medier og fagligt sprog ses det ofte i sammenhæng med arbejdsmiljø, politik, retssager (fx forsøg på at påvirke vidner), sport og organisationskultur.


Nuancer og brugerråd

  • Ikke kun ”farlig”: Noget kan være intimiderende uden at være objektivt farligt-det kan handle om status, ekspertise eller kold formalitet.
  • Kontrast til ”imponerende”: Det imponerende vækker beundring; det intimiderende kan dæmpe initiativet hos modtageren.
  • Præcision: Brug truende ved egentlig trussel, afskrækkende ved hæmmende virkning, og intimiderende når presset/overmagten er pointen.

Relaterede ord og former

  • intimidere (vb.): at forsøge at skræmme eller presse nogen til noget.
  • intimidering/intimidation (sb.): handlingen, fx ”intimidation af medarbejdere”.
  • intimideret (adj./perf.part.): den tilstand en person befinder sig i efter at være blevet intimideret.

Oversættelser (udvalg)

Sprog Ord Bemærkning
Engelsk intimidating Meget udbredt i både formelt og uformelt sprog.
Tysk einschüchternd Direkte parallelt til dansk betydning.
Svensk intimiderande / skrämmande Begge bruges; ”skrämmande” er mere almindeligt.
Norsk intimiderende Nærsprogligt med dansk.
Fransk intimidant / intimidant(e) Oftere: ”intimidant” som adjektiv; verbet er ”intimider”.

Korte sammenligninger

  • Intimiderende vs. skræmmende: Skræmmende kan være alt fra gyserfilm til farligt vejr; intimiderende peger oftere på social/psykologisk overmagt.
  • Intimiderende vs. truende: Truende indebærer latent fare eller trussel; intimiderende kan være subtilt (tone, status, kold professionalisme).
  • Intimiderende vs. imponerende: Imponerende vækker beundring og motivation; intimiderende kan hæmme eller skræmme på grund af størrelse, kompetence eller autoritet.